Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Thors Have tager form – odenseanerne kan se frem til at indvie endnu et nyt byområde

For knap et år siden, i september 2020, lød startskuddet til byudviklingsprojektet Thors Have beliggende ved Rismarksvej. Her var – og er, ambitionen at skabe et attraktivt og levende område, som kan danne rammen om det gode liv på tværs af alder og sociale grupper.

Kunne du tænke dig at læse om andre byudviklingsprojekter i Odense? Så læs vores oversigt lige her.

Hvad er Thors Have?

Thors Have er et område som ligger i Bolbro. Her forventes der i alt at komme omkring 400 nye boliger når alt er færdigbygget i 2026. Thors Have udfolder sig i det gamle militære areal ved Højstrup. Det gamle kaserneområde breder sig over et areal på 71.00 kvadratmeter hvoraf 43.00 af dem skal være bebyggelse.

Thors Have tager form - snart kan odenseanere indvie endnu et nyt byområde
Grafisk illustration af Thors Have. Foto: Odense Kommune

Nøgleordet for denne bydel vil være bæredygtighed – dette skal ses ved at der bliver anlagt nyttehaver, stisystemer og parkeringsmuligheder. Derudover kommer Thors Have til at ligge meget tæt på et Letbanestoppested. Thors Have fremstår med varieret landskabelig karakter, der afspejler nærhed til natur med lunde, store træer og regnvandsbassin og byrum med fast belægning med mulighed for ophold.

Genbrug på byggepladsen

Mere en 90 % af materialerne fra de gamle nedrevne kasernebygninger er blevet genbrugt. Disse materialer er blandt andet blevet brugt på udearealerne i området. Derudover er der meget af materialerne fra bygningerne som er lavet af beton. Denne beton er blevet nedknust, og skal anvendes som bund i de nye veje om området.

Thors Have tager form - snart kan odenseanere indvie endnu et nyt byområde
Grafisk illustration af Thors Have. Foto: Odense Kommune

– Det her er et virkelig godt eksempel på genbrug af byggematerialer, fordi betonen fra kasernerne genbruges og bliver til veje i kvarteret. Det understøtter kommunens grønne ambitioner for området, og det reducerer byggeriets CO2-aftryk, fortæller partner i Atlas A/S, som står for udviklingen af Thors Have for Jensen Gruppen, Per Lynghøj.

Fælleskab og nem hverdag

Thors Have udvikles til en blandet bydel som skal bestående af almene boliger, private udlejningsboliger, rækkehuse og ejerboliger. Som beboere får man adgang til byhave, beboerlokaler og fællesområder. Beboerne i Thors Have kommer til at bo i en bydel som er i en rivende udvikling – og hvor fælleskab og sammenhold er i højsædet.

Thors Have tager form - snart kan odenseanere indvie endnu et nyt byområde
Visualisering af området. Visualisering: Odense Kommune

Naturen og de gode indkøbsmuligheder er desuden også lige om hjørnet, og med den kommende Letbane er man på Odense Banegård på blot 11 minutter.

Du kan læse mere om Thors Have her, hvor du også finder en oversigt over de købe- og lejeboliger, der endnu ikke er reserveret eller solgt.

I samme kategori

Studieliv
Tidens Samling
Skibhustrolden
Tietgen-Business-Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Forestillinger Odense
Brunch i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail