Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i august: Nyd det sidste sommervejr med spændende oplevelser i Odense

Odense sender sommeren på gensyn med manér, når du i løbet af august måned kan deltage i et hav af spændende arrangementer i byen. Om du er til kolde øl og koncerter eller smukke blomsteropsatser og kulturelle oplevelser, så skal du nok finde lige netop de begivenheder, der passer dig, mens du kan nyde, sommeren gå på hæld.

Skal du køles ned i af august? Læs vores guide til de mange forfriskende isbutikker i Odense.

1., 8., 15. og 22. august: Cinemateket i Café Biografen

Oplev gamle filmklassikere i løbet af august måned, når Cinemateket indtager Café Biografen. Cinemateket vil udbrede filmkunsten, og du kan opleve nogle film, som du måske ellers aldrig ville se. Oplev bl.a. “Gå og se”, “Smagen af kirsebær” og “Ridderfalken”.

Find alle film her.

Adresse: Amfipladsen 13, 5000 Odense C.

1.-6. august: Odense Jazz Festival

Foto: Odense Jazz Festival

Er du en ægte jazzfan, så er sommeren spækket med internationale kunstnere, som indtager Odense den 31.-6. juli. Koncerterne finder sted rundt omkring i byen på spillestederne Kulturmaskinen ved Frølageret, Dexter og Kulturmaskinens Café. Oplev blandt andet Årets Fynske Jazz Festival, Emma Pilgaard, Daimi, Indra og mange flere.

Du kan læse mere om de mange koncerter lige her.

Adresse: Forskellige steder i Odense.

4.-5. august: Pilsnerfestival på Christian Firtal

Christian Firtal i Vintapperstræde sender sommeren på gensyn med en vaskeægte pilsnerfestival. Torvet i Vintapperstræde omdannes til en klassisk Biergarten, hvor der ifølge Christian Firtal er fokus på sommerens mest klassiske og læskende ølstil, lager, som man vil kunne nyde både i sol og regn. Den populære pilsner stammer efter sigende fra Tjekkiet og blev udviklet tilbage i år 1842. Du behøver ikke billetter til Pilsnerfestival, og du kan derfor bare møde op og slå dig løs i de mange forskellige varianter.

Læs mere om Christian Firtals Pilsnerfestival her.

Adresse: Vintapperstræde 31, 5000 Odense C.

5. august: Aperol Spritz-banko og gratis koncert med Moonjam på Storms

Foto: Storms Pakhus

Der er næsten ikke noget bedre end end lækker, kold aperol spritz i sommervarmen. Storms Pakhus disker op med netop dette, når de kombinerer det klassiske bankospil med den lækre drink. Du kan vinde præmier fra Aperol og skønne sommerpræmier som parasoller, badedyr, solhatte, Aperol Kits og meget andet. Det foregår i baghaven kl. 15 og er gratis at deltage – men husk at tilmelde dig!

Efter bingo banko kan du slutte dagen af med en gratis koncert med Moonjam. Moonjam guider dig igennem deres enorme bagkatalog med Bob Ricketts på blid sax, Morten Kærsås sprøde røst og hits fra de gode gamle 80’ere! Koncerten er naturligvis gratis, og der vil være dj, der spiller op til glade dage både før og efter koncerten. Koncerten starter kl. 20.

Læs mere om begge arrangementer i Storms Pakhus’ eventkalender.

Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C.

11.-31. august: Koncerter i Den Fynske Landsby

Landsbyen Odense vender igen tilbage med en perlerække af fantastiske koncerter. Nyd musikken, stemningen og de lyse aftner under åben himmel i de historiske omgivelser i Den Fynske Landsby. Amfiscenen giver en enestående go’ lyd, og du bestemmer frit om du vil sidde og nyde musikken, stå, danse, vrikke eller være helt tæt på stjernerne foran scenen. Oplev bl.a. Malte Ebert, Burhan G, Dodo & The Dodos og TV-2.

Læs mere om alle koncerterne og køb billetter her.

Adresse: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S.

17.-27. august: H.C. Andersen Festivals

Foto: H.C. Andersens Festivals

I uge 34 danner Odense centrum rammen om eventyrlige kulturaktiviteter for alle aldersgrupper, når H.C. Andersen Festivals åbner op for et genkendeligt H.C. Andersen univers med teaterforestillinger, foredrag og guidede ture, men i lige så høj grad noget helt anderledes som Street Art, koncerter, lysshow og meget mere. I år fylder festivalen faktisk 10 år, og derfor vil programmet være ekstra festligt og eventyrligt med en bred vifte af oplevelser, når kulturfestivalen løber af stablen.

Få det fulde overblik over alle de fantastiske oplevelser her.

Adresse: Forskellige steder i Odense.

Fredagskoncerten med Thomas Helmig, Drew Sycamore og Ericka Jane

Nyd god musik fredag d. 25/8, når Thomas Helmig, Drew Sycamore og Ericka Jane gæster HCA Festivals. Der er lagt op til en popfest i Kongens Have med tre af landets største navne.

Thomas Helmig kræver ingen nærmere præsentation. Den århusianske hitmager har været på toppen af den danske musikscene i snart 40 år, og stort set alle danskere kan synge med på ’Malaga’, ’Stupid Man’ og ’Det er mig, der står herude og banker på’. Helmig lagde i sommer både Tinderbox og Smukfest ned, og billetterne til hans tre arenakoncerter i Aarhus og København til foråret er stort set revet væk.

Inden Helmig lukker popfesten, har de to sangerinder Ericka Jane og Drew Sycamore fyret op under Kongens Have.

Drew Sycamore buldrede ind på den danske musikscene, da coronaen havde et solidt tag i danskerne. Først med debutalbummet ’Brutal’ i 2019, men specielt med albummet ’Sycamore’ i 2021. Herfra strøg både ‘Take It Back’, ‘I Wanna Be Dancing’ og ‘45 Fahrenheit Girl’ ind på toppen af den danske hitliste, hvorefter hun sidste år lagde hele festivaldanmark  ned.

Ericka Jane, der startede sin musikalske karriere i ’X Factor’ i 2011, har siden sunget sig ind i hjerterne på mange danskere med hits som ’Favorite Lie’ og ’I Say Stupid Things’. Senest var hun i 2021 nomineret som ’årets nye navn’ til Danish Music Award, og samme nominering fik hun til Zulu Awards året efter.

Køb billet her.

Jubilæumsforestilling: Musicalen Margrethe i ODEON

Oplev jubilæumsforestillingen for at fejre Dronning Margrethe II’s 50 år på den danske trone. Musicalen rejser rundt i hele Danmark og kommer selvfølgelig også forbi Odense under HCA Festivals. Med nykomponeret musik og spektakulær scenekunst vil musicalen tage dig en tur med på Dronningens livsrejse og komme med nedslag, når du følger regentens 50 år på den danske trone. Musicalen præsenterer 24 skuespillere og 18 musikere, som er klar til at give dig en fantastisk aften. Oplev forestillingen fra d. 17.-26. august.

Køb din billet her.

Odense Blomsterfestival

Odense Blomsterfestival er byens smukkeste tilbagevendende event. Festivalen er gratis at besøge, og hvert år pryder myriader af kreative blomstermiljøer gader og stræder i Odenses bymidte. I år er det den 24. udgave af blomsterfestivalen, som blandt andet byder på sansehave på Flakhaven.

Læs meget mere om alt, du kan opleve, og se programmet her.

HCA Comedy Festival

I forbindelse med HCA Festivals skal der også være plads til grin, sjov og ballade. Derfor disker HCA Comedy Festival op med en masse dygtige komikere, som uden tvivl vil give dig en god oplevelse. Oplev bl.a. Ruben Søltoft, Ane Høgsberg og Mahamad Habane.

Følg med på Facebooksiden her.

Spoken Word Festival

Dette års Spoken Word Festival skydes i gang den 16. august. De efterfølgende ti dage vil rumme et hav af oplevelser, som alle falder ind under årets tema “Tabu”. Festivalen håber at de ordrige arrangementer kan være med til at forløse det usagte, og bidrage med nye perspektiver på alt mellem himmel og jord. Oplev bl.a. Katinka, Knud Romer, Kh Underlivet og mange flere.

Få overblik over det fulde program her.

22-24. august: DHL Stafetten

Foto: DHL Stafetten Odense

DHL Strafetten er årets største firmafest i Odense, hvor man samles til samvær med sine kolleger, mens man dyrker motion. I Odense kan løberne glæde sig til en særdeles spændende løberute – nemlig blandt dyrene i Odense ZOO. Start og mål er stadig på Engen, men en del af ruten vil gå gennem den smukke og spændende Odense ZOO. DHL Stafetten Odense er ikke kun, som navnet måske antyder, en stafet, hvor det går ud på at være hurtigst og aflevere stafetten. Der er også mulighed for at tilmelde sig en gå-rute på 5 km, som kommer til at gå igennem den smukke natur på Engen ved Skovsøen og så går ruten gennem Den Fynske Landsby.

Læs meget mere om DHL Stafetten her.

Adresse: Engen ved Skovsøen i Fruens Bøge, 5250 Odense SV.

26. august: VI ELSKER

VI ELSKER vender tilbage til Kongens Have med et brag af en fest i 2023! Så er du klar på igen at give den gas til tyggegummi-agtige pop-toner og lyden af ren nostalgi, så er det nu. Det bliver eventyrligt og som altid med den mest betagende smukke ramme. Glæd dig til at opleve stemningen med garanti for nostalgi med musikalske hitperler fra start til slut. Det bliver uden tvivl festen du ikke vil hjem fra – fyldt med kærlighed til alle idolerne fra ungdommen.

Læs meget mere på hjemmesiden.

Adresse: Kongens Have, Jernbanegade, 5000 Odense C.

26. august: Gratis koncert med Sussi og Drengene

Foto: Lørups Vinstue
Igen i år sker der ting på torvet foran Lørups Vinstue, når Sussi og Drengene spiller op til fest. Dagen starter rundt om flyglet inde på Lørups fra klokken 12.00, og pladsen på torvet åbner klokken 16.00. Sussi og Drengene spiller det samme repertoire, som populære Sussi og Leo har underholdt med i mange år. Med to friske musikere og Sussi som frontfigur skal der nok blive skabt en fest, når bandet går på scenen.

Læs meget mere om arrangementet på Facebook-begivenheden.

Adresse: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C.

27. august: Loppemarkeder

Loppemarked ved IKEA

Nu har du mulighed for at gøre en masse gode loppefund, når det årlige loppemarked på parkeringspladsen foran IKEA afholdes.
Udover alle de lopper som 150 stadeholdere medbringer, kommer IKEA’s genbrugsbutik, Cirkulär, også til at have en stand, hvor du kan finde møbler og tilbehør til nedsatte priser, mens IKEA Food serverer mad og drikke på pladsen. Derudover har du mulighed for at vinde en vogn fyldt med fantastiske produkter, og børnene kan møde Fabler Björn, der deler slik og rosiner ud.
Adresse: Ørbækvej 91, 5220 Odense SØ.

Danmarks (måske) længste loppemarked

Kom til et klassisk loppemarked på Sadolinsgade, hvor private beboere sælger ud af deres lopper. Kom og gør et godt kup til Danmarks (måske) længste loppemarked.

Adresse: Sadolinsgade, 5000 Odense C.

28. august-3. september: OFF – Odense International Film Festival

Foto: Line Svindt, OFF, Pressefoto

Er du bidt af en gal filmnørd, så er det slutningen af august, du skal glæde dig til. OFF – Odense International Film Festival har traditionen tro en masse film og events på programmet. Der vil være samtaler, quizzer, live podcast og film i mange forskellige kategorier – internationalt, dansk, animation, dokumentar og ungdom. Alt sammen i løbet af uge 34. Du kan også komme til open air-filmvisning, når blandt andet filmsuccessen ’De grønne slagtere’ vises under åben himmel.

Se hele programoversigten og book dine billetter her.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
date ideer odense
Påske i Odense det sker
Tidens Samling

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail