Søg
Close this search box.

Få inspiration | 10 fede aktiviteter til Blå Mandag i Odense

Skal du konfirmeres i år? Og skal du og dine klassekammerater fejre den traditionsrige Blå Mandag i Odense? Byen byder på massevis af sjove og spændende oplevelser, som I kan benytte jer af, uanset om I er til afslapning, fart, spænding eller måske bare har en sød tand. Herunder følger en oversigt over 10 fede aktiviteter, som med garanti vil give jer en uforglemmelig dag fyldt med gode minder og oplevelser sammen.

Læs også: Spisesteder Odense

1. Besøg dyrene i Odense Zoo

Tilbring jeres dag med fascinerende dyr og en masse spændende oplevelser i Odense Zoo. Her får I muligheden for at gå på opdagelse i dyrenes verden og følge med, når dyrene fodres og trænes. Det er altså en unik mulighed for at få en sjov og lærerig dag fyldt med grin, leg og mindeværdige øjeblikke sammen med dine klassekammerater. Når I bliver sultne byder parken på alt fra grillmad til is, salater og lækre burgere. I er også velkomne til at medbringe jeres eget mad.

Adresse: Søndre Boulevard 306, 5000 Odense C

Foto: https://www.odensezoo.dk/
Foto: https://www.odensezoo.dk/

2. Fart over feltet hos Odense Gokart

Ønsker I en dag med vind i håret og sus i maven? Så er det måske Odense Gokart, der skal stå for at underholde jer på den store dag. Her er det for nyklækkede konfirmander muligt at tilkøbe Blå Mandags-pakken, som både byder på gokart-træning, gokart-race, samt sodavand og medaljer til vinderne. Så hvis fart og spænding skal være i højsædet, så smut forbi Odense GoKart, og mærk adrenalinen pumpe.

Adresse: Cikorievej 32, 5220 Odense SØ

Foto: https://odensegokart.dk/
Foto: https://odensegokart.dk/

3. Udforsk trætoppene hos GoMonkey

Vil I prøve noget anderledes og holde Blå Mandag i 15 meters højde? Så skal dagen måske bruges i Odenses – faktisk Danmarks – største klatreskov, GoMonkey. Her får I muligheden for at udforske de mange forskellige klatrebaner, samt mærke pulsen stige i svævebanerne. GoMonkey tilbyder en særlig Blå Mandags-pakke, hvor de sætter rammerne for en helt fantastisk dag for jer. I kan desuden både prøve de store trampolinnet og grille pølser og brød efterfølgende. Begge dele indgår i prisen.

Adresse: Stærmosegårdsvej 57, 5230 Odense

Foto: https://gomonkey.dk/parker/odense/
Foto: https://gomonkey.dk/parker/odense/

4. Aktiviteter for enhver smag hos Odense Paintball

Odense Paintball tilbyder – i forbindelse med Blå Mandag – en masse sjove og underholdende aktiviteter. Så hvad end I er til lasergame, mega bordfodbold, bazookaball eller måske endda udendørs bow-tag, så er dette stedet for jer. Desuden tilbydes der også i mange tilfælde, at aktiviteterne kan komme til jer, hvis det er et ønske.

Adresse: Bladstrupvej 243, 5270 Odense N

Foto: https://odensepaintball.dk/
Foto: https://odensepaintball.dk/

5. Shop løs i Odenses mange butikker

Hvis dagen skal tilbringes uden alt for meget sus i maven, så byder Odense også på et hav af shoppingmuligheder, hvor konfirmationspengene nemt kan finde ben at gå på. Både Odense City og Rosengårdcentret er fyldt med butikker, så der vil uden tvivl være noget for alle. Begge steder har desuden en masse gode spisesteder, hvor I kan afslutte en lang shoppingtur og slappe af med noget dejligt at spise.

Adresse: Rosengårdcentret, Ørbækvej 75, 5220 Odense SØ. Odense Cityforening, Vestergade 67, 5000 Odense

Foto: https://rosengaardcentret.dk/
Foto: https://rosengaardcentret.dk/

6. Lav jeres egne flødeboller hos Odense Chokoladehus

Har I også en sød tand? Så er det flødeboller I skal prøve kræfter med. Hos Odense Chokoladehus lærer I at lave jeres helt egne lækre flødeboller, herunder både at sprøjte og hånddyppe, og I får ovenikøbet lov til selv at pynte dem, når de er færdige. Undervejs vil der være gratis kaffe, te og naturligvis også smagsprøver.

Adresse: Nørregade 32, 5000 Odense C

Foto: https://odensechokoladehus.dk/chokoladeskolen-kurser/
Foto: https://odensechokoladehus.dk/chokoladeskolen-kurser/

7. Bliv popstjerner for en dag i Odense Lydstudie

Hos Odense Lydstudie kan I få lov til at indspille jeres helt egne hits. Her får I muligheden for at besøge et professionelt lydstudie, hvor I kan tilbringe en sjov og underholdende dag. I kan selv bestemme, hvorvidt I ønsker at indspille musiknumre eller måske lave en sej musikvideo, som I kan gemme og se tilbage på med et smil.

Adresse: Hollufgårdsvej 1, 5260 Odense S

Foto: https://www.odenselydstudie.dk/
Foto: https://www.odenselydstudie.dk/

8. Hyg og hop i JumpingFun

Tag dine klassekammerater under armen, og se hvem der kan hoppe højest i Danmarks sjoveste trampolinpark. JumpingFun har deres helt egne Blå Mandags-pakker, hvor I med sikkerhed får en masse grin, konkurrencer, udfordringer og ikke mindst gode minder. Stedet har over 60 trampoliner i forskellige størrelser og hældninger, og I kan desuden selv få lov til at vælge, hvilket musik der skal spilles, når I hopper rundt i diskokuglernes lys.

Adresse: Edisonvej 9-11, 5000 Odense C

Foto: https://jumpingfun.dk/fest-arrangement/bla-mandag/
Foto: https://jumpingfun.dk/fest-arrangement/bla-mandag/

9. En dag fyldt med action

Hvis action står allerhøjest på ønskelisten, så er Action World et besøg værd. Her kan I vælge imellem forskellige pakkeløsninger, hvor blandt andet bumperballs, lasergame, seg-race og bowcombat kan prøves. Også her tilbydes det, at udbyderne kommer ud til JER, hvilket gør det rigtig nemt og tilgængeligt, selv hvis I ikke har mulighed for at besøge parken.

Foto: https://www.action-world.dk/
Foto: https://www.action-world.dk/

10. Bowling med diskolys og fede konkurrencer

Hvem vil ikke ende en god dag af med en omgang bowling? Både Citybowling og Bowl’n’Fun tilbyder forskellige pakker, hvor I sikres en sjov og begivenhedsrig dag eller aften. Her er blandt andet lege, konkurrencer, minigolf og naturligvis bowling en del af programmet. Efterfølgende er der mulighed for at slå sig løs i de lækre buffeter med tilhørende softice-bar. Undervejs vil der både være diskolys og fed musik.

Adresse: Citybowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C. Bowl’n’Fun, Grønløkken 3, 5000 Odense C

Foto: https://citybowling.dk/odense/blaa-mandag/
Foto: https://citybowling.dk/odense/blaa-mandag/

Slut dagen af med et brag af en fest!

Når I har været ude og lave sjove aktiviteter hele dagen, kan I slutte af med et brag af en fest! UngOdense har nemlig arrangeret årets fedeste Blå Mandags-fester, hvor der vil være både diskotek og konkurrencer. Her vil desuden også være medarbejdere fra ungdomsskolen til stede, så du og dine klassekammerater vil kunne feste i gode og trygge omgivelser.

Arrangementerne afholdes den 9. og 16. maj på Posten, og den 2. maj på Magasinet. Se mere her.

Stort tillykke med konfirmationerne, og god fornøjelse med jeres Blå Mandag!

I samme kategori

Det sker i marts
Odense Garnfestival
Veras loppemarked Storms Pakhus
Odense Zoo

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Stjerneskud i Odense
Natklubber i Odense
Italienske restauranter
Frokost-i-Odense

Forsiden netop nu

Stjerneskud i Odense
Italienske restauranter
Frisør Odense
Flakhaven Gastro
Sushi i Odense
40259_Paintball_generelt-1
Det sker i marts
Odense Garnfestival

Mest læste

Det sker i Odense

Det sker i marts
Odense Garnfestival
Veras loppemarked Storms Pakhus
Odense Zoo

Mad og drikke

Stjerneskud i Odense
Italienske restauranter
Flakhaven Gastro
Sushi i Odense

Kultur og musik

Olympen live bander
Queen Machine
hcahus-jonas-legarth3-1
Kunstbygningen Filosoffen

Tilbud i Odense

Instagram Feed

Den gamle bydel af Odense 🏠✨

📸: @jo.panduro 
#odense #tipodense #mitodense
Oplev et rum fyldt af flaksende, sorte sommerfugle når Kunstmuseum Brandts udstiller Black Cloud værket af Carlos Amorales 🤩 🦋

Værket er udstillet helt indtil d. 4. august 2024, se mere på @kunstmuseum_brandts 💙

 #tipodense #odenseby #mitodense #kunstmuseumbrandts #kunst
Forårsfornemmelser i Odense🌱🌷 Forhåbentligt følger varmen snart med☀️ #odense #tipodense - 📸: @finnfromodense
Flotte facader i Vindegade💛 #odense #tipodense - 📸: @finnfromodense
Havnen er et smukt sted at gå tur i Odense. Hvor er dit yndlingssted at gå tur?💙 #odense #tipodense #odensehavn - 📸: @heidibfyn

Vores bedste guides