Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Spillesteder i Odense: 16 skønne steder til små og store koncerter

Higer du også efter at stå og rocke til festivaller under den bagende sol, og med en halvlunken fadøl i hånden? Det kan vi faktisk godt forstå, hvis du gør – og det samme gør vi. Det er bare ikke festivaller der kommer til at fylde sommeren i år, men derimod har vi kunne rette blikket mod en masse lokale spillesteder som forsat afholder koncerter og som tilbyder musikalske oplevelser. Læs med her, og få et overblik over byens spillesteder.

Er du ikke musikalsk, men vil gerne have en spændende aktivitet kan du måske finde noget spændende i vores guide til byens museer.

Musikhuset Posten

Dette skønne spillested findes i hjertet af Odense tæt på banegården. Her kan der præsenteres livemusik af høj kvalitet af både nationale såvel som internationale kunsterne. Primært spiller kunsterne rock men andre genrer som jazz og blues kan også forekomme. Publikum er altid i fokus, akustikken er skøn, og Musikhuset Posten har publikumskapacitet på 900 mennesker.

Adresse: Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Musikhuset Posten, kommende koncerter og billetsalg her.

Spillesteder i Odense - Musikhuset Posten
Musikhuset Posten set udefra. Foto: Postenlive.dk

Posten live på Byens Ø

Som et plaster på såret til alle festivalgængerne har Musikhuset Posten, i samarbejde med LINDØ port of ODENSE og entreprenør- og bygningsvirksomheden A. Enggaard, for ikke længe siden offentliggjort, at de kommer til at afholde 10 sommerkoncerter på Byens Ø. Disse koncentrer kommer til at løbe fra 23. juni til 11. september 2021. Vi kan blandt andet glæde os til at opleve Scarlet Pleasure, Alex Vargas, Hjalmer, Kesi og Tim Christensen.

Du kan læse mere om kunsterne og billetsalg lige her.

Magasinet – byens mest intime teater- og musikscene

I skønne Brandts Passage finder man Magasinet Odense som har været hjemsted for utallige koncerter. Her er både en liste med dygtige musikere og fantastisk sjove komikere. Dette er et sted hvor der er intim stemning, og hvor man er tæt på kunsterne samtidig med at musikanlægget er imponerende. Magasinet Odense ligger desuden også tæt på Odense Banegård således at det er nemt at komme til og fra – uden at man skal køre hjem efterfølgende.

Adresse: Farvegården 19, 5000 Odense C.
Hvis du klikker her kan du læse meget mere om Magasinet Odense, deres koncertplan og billetsalg.

Kulturmaskinen – kultur og underholdning

Dette er byens kulturelle legeplads, og her er plads til alle. Der er blandt andet koncerter for børn og vokse, comedy, festivaller og filmaktiviteter. Her findes der både udendørs- såvel som indendørs arrangementer, intime arrangementer og de helt store arrangementer.

Adresse: Farvegården 7, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Kulturmaskinens aktiviteter og billetsalg lige her.

Spillesteder i Odense - Kulturmaskinen
Musikalsk event hos Kulturmaskinen. Foto: visitodense.dk

Studenterhuset Odense

Koncerter, events, café og bar – det er hvad du kan få, hvis du besøger Studenterhuset Odense. Du behøver ikke være studerende for at komme her. De arrangementer som bliver afholdt kan være alt lige fra koncerter, til lyrik, til filmvisninger og stand-up. Viften er bred.

Adresse: Amfipladsen 6, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Studenterhuset Odense lige her.

ODEON – koncert og shows midt i Odense

Odenses musik- teater- og konferencehus samlet i ét kaldes ODEON. Der er mulighed for mange forskellige musikalske oplevelser. Udover kulturlivet findes der spisemuligheder. Der er plads til 1740 gæster fordelt i forskellige sale. I huset bor blandt andet Odense Teater og Syddansk Musikkonservatorium. I løbet af året drives der mange forskellige slags koncerter og shows.

Adresse: Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Du kan læse meget mere om de mange muligheder i ODEON her.

Amfiscenen i Den Fynske Landsby

Midt i Den Fynske Landsby findes der en amfiscene med plads til omtrent 2200 gæster. Dette er et hyggeligt sted ude i naturen som kan skabe perfekte rammer for festlige koncerter som gentages år efter år. Der har været mange store kunsterne forbi denne scene i løbet af de seneste +20 år.

Adresse:  Sejerskovvej 20, 5260 Odense S.
Du kan læse mere om program og billetsalg her.

Spillesteder i Odense - Den Fyske Landsby
Koncert i Den Fynske Landsby. Foto: liveculture.dk

Slagteriet

I ældre og rå bygninger på Rugårdsvej findes natklub og eventhus Slagteriet. De kan tilbyde løsninger hvor du skal afholde eller organisere f.eks. koncerter.

Adresse: Rugårdsvej 5, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Slagteriet, og muligheder for booking her.

Musikhuset Dexter

Det løber omtrent 175-200 arrangementer af stablen i løbet af et år på Musikhuset Dexter. Dette sted er byens regionale spillested hvor der primært spilles jazz, blues og world music fra både danske og udenlandske artister. Hver mandag holder de desuden jam sessions som skiftes mellem jam, blues og åben jam – dette event har fri entré.

Adresse: Vindegade 65, 5000 Odense C.
Læs mere om arrangementer og billetter her.

Spillesteder i Odense - Musikhuset Dexter
Musikhuset Dexter. Foto: Musikhuset Dexters hjemmeside.

Kansas City

Dette sted har stor fokus på upcomming bands, og blev etableret i 2005 som en del af Odense Kommunes kulturstrategi. Denne strategi havde til formål at øge liv og kreativ musikkultur. Udover at have en scene er stedet også hjem for øvelokaler som kan lejes gennem foreningen Kansas City. Hvis du ønsker at høre nogle ukendte, nye bands skal du besøge dette sted – måske du er med til at spotte nogle meget store talenter.

Adresse: Munkebjergvej 140, 5230 Odense M.
Læs mere om Kansas City, billetkøb og program her.

Amfiscenen i Brands Passage

På musikscenen i Brands Klædefabrik har der været mange store musikalske oplevelser. Her kan der nævnes pop, rock, jazz og klassisk musik – det meste har på et eller andet tidspunkt været forbi amfiscenen. Det er mest i sommerhalvåret at scenen bliver brugt da den står udenfor – men det er et skønt område at gå til koncert i.

Adresse: Brandts Passage 35, 5000 Odense.
Hvis du ønsker at booke eller hente andre oplysninger omkring amfiscenen kan du læse mere her.

På Taget

For mange kan dette sted godt være relativt ukendt men det betyder ikke at de ikke kan noget. På Taget har intime lokaler som danner rammerne om alt fra jazzkoncerter til upcomming bands. Derudover kan man nyde blues, rock og doom metal. Der er musik fra hele verdenen, og man er sikret en god musikalsk oplevelse her.

Adresse: Slotsgade 18b, 5000 Odense C.
Læs mere om events hos På taget her.

Spillesteder i Odense - På Taget
En hyggelig aften hos På Taget. Foto: foursquare.com

Odense Symfoniorkester i Odense Koncerthus

Odense Symfoniorkester ligger i Odense Koncerthus, og her er der mange musikalske øjeblikke at hente i løbet af året. I løbet af et år gives der omtrent 100 koncerter med et repertoire, der strækker sig fra barokken til vores egens tid musik.

Adresse: Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Odense Symfoniorkester lige her.

Den Fynske Opera

Tæt ved Munke Mose i hjertet af Odense ligger Den Fynske Opera. Dette sted har til opgave at producere og udvikle på operaen som genre. Derudover arbejder de meget på at være en imødekommende kulturinstitution. Hvis du er til noget specielt, anderledes men ikke mindst en skøn musikalsk oplevelse bør du besøge Den Fynske Opera.

Adresse: Filosofgangen 19, 5000 Odense C.
Læs mere om Den Fynske Opera lige her.

Teater Momentum

Omkring Munke Mose ligger Teater Momentum – og dette er meget mere end blot et teater. Udover dette kan man nemlig også opleve en masse fantastisk musik under konceptet ”Mere Momentum”. Der er højt til loftet, og næsten alt kan lade sig gøre i dette hus.

Adresse: Filosofgangen 19, 5000 Odense C.
Læs mere om Teater Momentum, og de mange muligheder lige her.

Spillesteder i Odense - Teater Momentum
Teater Mometum. Foto: www.iscene.dk

Teater95B

Her er det muligt at opleve teater, musik og comedy. Lokalerne indbyder til hyggelige aftner med god stemning og smil. Stedet huser en del kulturelle aktiviteter, og ønsker at være samlingspunktet for teater, musik og comedy. De har både egenproduktion – men det er også muligt at leje stedet til kommercielle formål.

Adresse: Vestergade 95b, 5000 Odense C.
Læs mere om Teater 95B her.

I samme kategori

Forestillinger Odense
ODENSES INTERNATIONALE PLADEMESSE
Påske i Odense det sker
Frisør Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Take Away - Mamma's

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail