Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

GASA – Petanque & Shuffle Bar åbner

Fredag den 21. maj klokken 16.00 slår GASA – Petanque & Shuffle Bar dørene op for allerførste gang. De gamle GASA-bygninger på Middelfartvej er blevet renoveret således at man fra fredag kan finde restaurant, bar, petanque- og shufflebaner samt selskabslokaler til enhver lejlighed i bygningerne. Der er dog ikke tale om en fuld renovering da det er en høj prioritet at bevare noget af den gamle historie i bygningerne. Det betyder også, at hvis noget er blevet fjernet fra det ene sted i bygningen har det været til hensigt at placere det et nyt sted – således at man hele tiden har mulighed for at fortælle historien på lokalernes præmisser, og samtidig fremstår det hele meget autentisk.

GASA åbner - baren
Fra på fredag skal der serveres øl, rosé og drinks i baren som ligger i det store lokale. Foto: TipOdense

Et nyt pust til Odenseanerne

GASA – Petanque & Shuffle Bar har til formål at være en del af byens store udvikling hvorfor der samtidig bliver tilført noget helt nyt til Odense med dette sted. Køkkenet serverer lækre retter med skønne og fynske råvarer. Der er fokus på sæsonens råvarer i alt deres mad. Derudover har de deres egen krydderurtehave. Udover at være et sted med restaurant, bar, petanque- og shufflebaner samt selskabslokaler skal der også afholdes en del events – hvad der er på programmet kan vi dog endnu ikke løfte sløret for. Dog har der både været blandt andet koncerter og foredrag på tegnebrættet. GASA – Petanque & Shuffle Bar ønsker at gøre den vestlige del af Odense mere attraktiv, og være en del af den byudvikling der er igangsat som sker over en længere årrække. ”Vi ønsker at samle mennesker, og give dem muligheden for at drømme sig væk. Vi håber, at dette er et sted vores gæster vil tage hen for at svinde hen, stoppe tiden, og bare være tilstede” fortæller presseansvarlige Ida Cecilie Stub Sørensen. På menuen kan vi desuden glæde os til klassiske retter, lette pølse- og osteanretninger og skaldyr. Sidstnævnte er der ikke mange som har på menukortet i byen, og på sigt håber GASA – Petanque & Shuffle Bar, at kunne afholde skaldyrsaftenener på deres 800 kvadratmeter overdækkede terrasse. Det er Per Hallundbæk, tidligere køkkenchef på Falsled Kro, som har ansvaret i køkkenet.

GASA Åbner - GASA
Stig Berthelsen og Ida Cecilie Stub Sørensen glæder sig til at tage imod jer alle på fredag! Foto: TipOdense

Hvorfor Petanque & Shuffle baner?

Inspirationen til dette sted er fundet i London, hvor ejerne for to års tid siden var på inspirationstur. Der gik ikke mange måneder før at de besluttede at Danmark, og i særdeleshed Odense, skulle have sådan et sted. Det er kun i København det er muligt at kunne spille indendørs petanque i dette format. Samlet set får GASA – Petanque & Shuffle Bar i alt 15 petanque- og shuffle baner. Én af de udendørs baner bliver i officielle mål på 4×15 meter, så der kan blive afholdt turneringer m.m. Derudover kan du også hygge dig over en omgang bordfodbold eller udfordre dine venner i andre klassiske spil. Der bliver gjort meget ud af, at man kan sidde ved siden af sin petanque- eller shufflebane, og nyde mad og drikke mens der spilles således at man får hele oplevelsen på én gang. Samtidig indbyder alle inden- og udendørs arealer til lange snakke, lækre cocktails og skøn mad.

GASA åbner - GASA
Et af petanquebanerne i den store hal. Foto: TipOdense

Haft Odense med hele vejen

Allerede tidligt i processen har GASA – Petanque & Shuffle Bar rakt ud til odenseanerne – og det er der en helt særlig grund til. Det har været vigtigt at have byen med fra start således at de har kunne forstå konceptet. Dette har de blandt andet gjort ved i samarbejde med Royal Unibrew at afholde ”Beer for Wood” som i sin enkelthed betyder at borgere har kunne komme og bytte deres gamle møbler for kolde Royal Økologiske øl. Måske borgeren endda ender med at sidde i sin gamle lænestol når han eller hun besøger GASA – Petanque & Shuffle Bar. På denne måde har det desuden tvunget teamet til at tænke kreativt i deres indretning fordi de ikke selv har kunne bestemme hvilke møbler de ville modtage.

Stor efterspørgsel på selskabslokale

Selvom holdet bag GASA – Petanque & Shuffle Bar selv synes at deres ideer er fortrinlige er det jo ikke sikkert at odenseanerne synes det, men sådan er det heldigvis ikke. Allerede nu er deres selskabslokale, som har plads til 250 siddende gæster, godt booket hen i efteråret. Når man lejer selskabslokalet, får man egen tilhørende bar, serveringskøkken, mulighed for opsætning af scene og projektor samt egen udgang til udendørsarealerne på terrassen, hvor man kan trække sig lidt væk. Derudover tilbyder GASA – Petanque & Shuffle Bar pakkeløsninger, der gør det simpelt for dig at få et skræddersyet arrangement, der passer til dine behov. Lokalerne er som udgangspunkt meget rå, og de ønsker at konkurrere mod de klassiske hvide konferencelokaler. Så hvis du ønsker at holde et arrangement i de gamle GASA bygninger skal du ikke tøve for længe – før du ser dig om, er alt måske booket.

GASA åbner - indenfor
Endnu et smugkig indenfor. Foto: TipOdense

Åbningsweekend

Der holdes soft opening weekenden i uge 20. Hele weekenden får alle 21 % rabat på både mad, drikke og baneleje. Derudover er der blevet luftet, at noget spændende vil ske fredag klokken 21.00 – men hvad det er, må vi vente i spænding på at opleve. Hele holdet bag GASA – Petanque & Shuffle Bar sikrer desuden at alle regler i forbindelse med Corona mv. bliver overholdt således at alle gæster kan føle sig trygge og sikre så de blot skal nyde oplevelsen hos dem. Da det er en soft opening kan man ikke forvente at alt står 100 % klar, men husk alligevel at sende en luft high-five i retningen af de medarbejdere som stadig vil knokle med den sidste finish i løbet af weekenden.

Her er hvad vi kan glæde os til i løbet af åbningsweekenden

Fredag

  • Klokken 16.00: gratis velkomstdrink til de første 100 gæster
  • Klokken 17.00: det første officielle petanquekast
  • Klokken 16.00 – 22.30: DJ

Lørdag

  • Klokken 14.00: Soft opening petanque og shuffle turnering
  • Klokken 16.00: Gratis royal økologisk fadøl til de første 100 gæster
  • Klokken 15.00 – 22.30: DJ

Søndag

  • Klokken 15.00 – 22.30: DJ

Adresse: Middelfartvej 9M, 5000 Odense C.
Åbningstider: onsdag – søndag 11.00 – 23.00.
Du kan læse mere om GASA – Petanque & Shuffle Bar samt booke bord, petanque- eller shufflebane lige her.

Billeder må ikke bruges uden tilladelse fra TipOdense.

I samme kategori

Brunch i Odense
date ideer odense
Påske i Odense det sker
Tidens Samling

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Brunch i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail