Generator Festival indtager Odense: Studiestarten skydes i gang med vild gadefest
Hvert år starter tusindvis af unge på de mange videregående uddannelser i Odense. Og traditionen tro sørger Generator Festival for, at det fejres med manér. I år er det den 9.-10. september, du skal se frem til, hvis du vil med til den vilde gadefest i Odense centrum.
Vil du vide, hvad der ellers sker i Odense? Læs med i ‘Det sker i Odense’ lige her.
Store navne fyrer op under Odense
Det bliver en studiestartsfest med gang i, når navne som Tessa, Suspekt og Faustix sætter ild til Odense midtby. Få også et gensyn med nogle af de seneste års helt store landeplager, som Specktors ’Lågsus’ og Emil Stabils ’Er det en fugl’.
De mange danske musikere kommer til at sørge for en ægte dansefest med et hav af forskellige musikgenre repræsenteret. Der er nemlig noget for enhver smag, da der både er pop, rock, urban, hiphop og EDM på programmet.

Fest i Flakhaven
Generator Festival indtager i år området omkring Flakhaven. Der vil være tre scener: Master Stage i nærheden af Odense Rådhus, Dropout Stage i retning af Eventyrhaven og Bachelor Stage i området omkring Odense Domkirke.
Der er naturligvis sørget for både sikkerhed og forplejning, da området vil have flere førstehjælpstelte, toiletter i begge ender af pladsen samt stande med drikkevarer og mad fordelt rundt på pladsen.

Billetter
Der er selvfølgelig også sørget for studievenlige priser, så alle studerende odenseanere – både nye og gamle – kan komme med til gadefest i Odense.
Find det fulde program, kort over området og informationer om festivalen her.