Det er godt og vel to uger siden at Odense Håndbold spillede sig i DM-finalen for anden gang i historien. I 2018 blev damerne slået af København Håndbold, og siden da har målet om at vinde Mesterskabet været en høj prioritet i klubben. Der har været massiv tilgang af dygtige spillere til klubben, og det har kæmpet hårdt for at nå til hvor de står nu - og det er i sandhed også ganske velfortjent.

Er håndbold ikke lige dig vil du måske finde vores seneste artikel om Odense Boldklub mere intressant.

I morgen kan Odense Håndbolds drøm gå i opfyldelse - muligheden for at vinde DM-finalen er kun ét point væk
Den dag Odense Håndbold spillede sig i DM-finalen. Foto: Odense Håndbold

Første finalebrag

Første del af finalerne fandt sted i Sydbank Arena lørdag den 22. maj 2021 hvor Odense Håndbold vandt 28 – 20 over Viborg HK. Kampen var før første gang i 2021 med tilskuere på tribunerne, og den orange Odense farve var tydelig uanset hvor man kiggede hen. Med tilskuernes opbakning styrede Odense Håndbold det meste af kampen, og havde ikke mange udsving hvorfor de kunne gå fra banen med kæmpe smil og stor glæde.

I dette format spilles der først til tre point. Det betyder, at Odense Håndbold kan nøjes med at spille uafgjort lørdag den 29. maj, og stadig blive danske mestre. Viborg, som er på hjemmebane i finalens anden kamp, skal bruge en sejr for at sætte en tredje finale i spil.

I morgen kan Odense Håndbolds drøm gå i opfyldelse - muligheden for at vinde DM-finalen er kun ét point væk
Jubel efter den første sejr i DM-finalen lørdag den 22. maj. Foto: Odense Håndbold

Ét point fra titlen

Svær og intens kamp venter os i Viborg. Vi er godt indstillet på, hvad vi forventer, de kommer med. Vi tror rigtig meget på os selv og vores base i spillet i øjeblikket. Dét udtryk skal vi holde fast i. Det bliver højst sandsynligt et tæt opgør, som meget vel kan være helt åbent indtil 5-7 minutter før tid” udtaler cheftræner Ulrik Kirkely.

I løbet af sæsonen har begge mandskaber slået hinanden, og Viborg HK er mindst ligeså motiveret til at vinde dette mesterskab som Odense er. De skal nemlig intet mindre end 7 år tilbage før de sidst var mestre, og den titel har de længe ventet på at komme i nærheden af igen.

I morgen kan Odense Håndbolds drøm gå i opfyldelse - muligheden for at vinde DM-finalen er kun ét point væk
Foto: Odense Håndbold

I semifinalerne bragte Viborg sig tilbage i spillet ved at vinde anden semifinale og ende på 2-2 i det samlede pointregnskab. I den tredje semifinale afgjorde de det i sidste sekund, og spillede sig i finalen. Derfor er det også helt sikkert at Viborg giver alt hvad de kan i morgen – og deres fordel ligger pt. i fyldte tribuner med grønne fans.

I morgen kan blive en stor dag for Odense Håndbold, og vi er sikre på, at hele mandskabet vil kæmpe for gøre odenseanerne stolte. Vi håber, at der i morgen bliver guldregn over de orange spillere i Vibocold Arena, når kampen fløjtes af.

Foruden DM-titlen er Odense Håndbold også stadig med i kampen om at vinde denne sæsons pokalturnering. Denne kamp finder sted den 5. juni hvor de skal møde Herning-Ikast Håndbold.

Hvornår: lørdag den 29. maj 2021 klokken 16.00
Hvor: du kan se kampen klokken 16.00 på TV2. Der er optakt fra klokken 15.30 på samme kanal.
Det er ikke offentliggjort hvornår den tredje finalekamp ligger såfremt det skulle blive aktuelt. Dog er det sikkert, at hvis det bliver tilfældet, kommer Odense til at være på hjemmebane.