Har du en ven eller veninde, der skal giftes inden for den nærmeste fremtid, og er du den ansvarlige for at planlægge en polterabend, som lever op til de forventninger, din ven eller veninde har til dagen? Så kan du læse med her og få inspiration til, hvordan en dag i polterabends tegn kan se ud. Vi har nemlig lavet en oversigt over en lang række aktiviteter, som vil være sjove at give sig i kast med på sådan en dag.

1. Actionfyldt polterabend hos Odense Paintball

Paintball er måske et oplagt valg som en aktivitet til en polterabend, men det er der også en særlig grund til. Del selskabet op i hold og dyst mod hinanden hos Odense Paintball. Her kan I medbringe egen drikkelse, og det er muligt at låne grillen til medbragt mad.

Polterabend i Odense
Odense Paintball. Foto fra Odense Paintballs hjemmeside.

2. Fart over feltet hos Odense Gokart

Er gommen eller bruden til fart over feltet, så kan gokart være en god ide. Denne aktivitet er for alle – øvede såvel som nybegyndere. Der vil være instruktører til at guide jer, så alle får en god oplevelse. Kør f.eks. Formel 1 eller Grand Prix og find ud af hvem der kan køre en omgang hurtigst.

Sjov polterabend
Odense Gokart. Foto fra Odense Gokarts hjemmeside.

3. Polterabend for enhver hos City Bowling

City Bowling lægger hus til en lang række polterabender, og derfor har de lavet nogle forskellige polterabendpakker hvor bowling indgår. I kan f.eks. vælge fest-pakken eller all-in pakken. Vær opmærksom på at ved køb af disse pakker kan man maksimalt være et selskab på seks personer.

Polterabend i Odense
City Bowling Odense. Foto fra City Bowlings Facebook.

4. Spændende håndlæsning i Odense

Synes du, at bruden eller gommen skal prøve en mere alternativ aktivitet som f.eks. håndlæsning, så kan I bestille en håndlæser, der gør netop dette. Ved bestilling af håndlæsning gennem Erik Hansen, bliver selve læsningen optaget på telefon eller cd, og priser fastsættes efter aftale afhængigt af hvor mange, der skal håndlæses.

5. Anderledes aktivitet med karateundervisning

Endnu en spændende ide til en aktivitet i løbet af en polterabend er karateundervisning. Karate-do-ichiro kan give en uforglemmelig oplevelse, hvor alle i selskabet har mulighed for at deltage - der er nemlig ingen krav til ens fysiske tilstand. Priserne ligger fra 600 kr. pr. time

6. Power polterabend med amerikansk fodbold

Hvis du tænker at amerikansk fodbold vil være en sjov ide, kan man hos Odense Badgers deltage i et polterabendarrangement af to timers varighed. Der vil blive givet de rette instruktioner og alle deltagende vil få udleveret rigtigt udstyr.

Polterabend aktiviteter
Odense Badgers. Foto fra Odense Badgers hjemmeside.

7. Ram plet med bueskydning i Odense

Bueskydning er en udendørsaktivitet og ligeledes en aktivitet, hvor alle kan være med. Hvis I planlægger bueskydning, vil det være fornuftigt at gøre det i løbet af formiddagen, inden indtagne mængder af drikkelse bliver for store. Planlæg jeres polterabend hos Lavia Odense Bueskytter.

8. Ingen fest uden Danceteam

Et mere festligt indslag til en polterabend kan være danseundervisning – ikke i form af standarddans men dans showdance, Hip Hop m.m. Prisen er 1200 kr. for 45. minutter hos Danceteam.

9. Fodboldfabrikken i Odense for de legeglade

En indendørsaktivitet alle kan deltage i er fodbold eller anden boldspil i Fodboldfabrikken. Her skal man ikke selv stå for udstyr – man får nemlig udleveret overtrækstrøjer, en bold og målmandhandsker ved ankomst.

Polterabend i Odense
Fodboldfabrikken. Foto fra Fodboldfabrikkens Facebookside.

10. Bliv klar til brylluppet hos Makeupskolen

En aktivitet der især henvender sig til bruden er lægning af makeup, sminkning og efterfølgende fotografering i kostumer. Dette kan bookes hos Makeupskolen, og det er tilladt at medbringe egne drikkevarer og snacks som selskabet kan nyde undervejs.

11. Lav sushi til en eksklusiv polterabend

Giv gommen eller bruden en oplevelse ved at lade dem afprøve deres kokkeevner i et sushikøkken. Bar’Sushi vil stå til rådighed med en kok, der lærer fra sig og sørger for at hygge om hele selskabet. Denne aktivitet lægger både op til god mad og nye færdigheder.

Mad til polterabend
Bar'Sushi. Foto fra Bar'sushis hjemmeside.

12. Lær at lave lækker chokolade i Odense

Hos Odense Chokoladehus kan man komme på chokoladekursus, hvor det er muligt at lære at lave chokolade og flødeboller. Her kan der eksperimenteres med fyld og udformninger, og man får selvfølgelig lov til at tage sine kreationer med hjem.

13. Waterballz perfekt til polterabend

Waterballz er en stor bold på 2 m i diameter som man bliver lukket ind i. Således har man mulighed for at ”gå” på vandet. Til en polterabend vil der typisk foregå en konkurrence, der går ud på at se, hvem der er bedst til at holde sig oprejst i bolden, komme hurtigst fremad eller tage flest skridt.

14. Hop i Odense Lydstudio til sjov og spas

Har bruden eller gommen sans for musik eller mangel af samme, så kan det være en sjov ide at indspille en sang og musikvideo hos Odense Lydstudio. De tilbyder forskellige pakker i forbindelse med polterabend og starter med priser fra 1800 kr.

15. Den ultimative polterabend i Escape Room

I Odense er der en række muligheder for at afprøve Escape Rooms - prøv for eksempel Locked, Amaze, Escape Game Odense og World of Escapes. Det er en aktivitet, som alle selskabets deltagere kan være med i og samtidig have det sjovt. Del jer f.eks. op i hold, og se hvem der hurtigst kan knække koden og komme ud af det aflåste rum.