Det skal du se frem til i marts: 9 spændende begivenheder i Odense

Vi går lysere forårstider i møde, og det (forhåbentligt) bedre vejr, er ikke det eneste, vi kan glæde os til i marts. Odense byder nemlig på en lang række skønne begivenheder, og vi har samlet 9 af dem her.

Har du husket at få sat krydser i kalenderen for resten af året? Ellers vil vi anbefale dig at læse vores guide til 34 spændende begivenheder i Odense i 2023.

3. marts: KESI – 30 Somre Tour

Foto: Musikhuset Postens hjemmeside

KESI er en af de største danske kunstnere, og med hits som ‘Søvnløs’, ‘Kom Over’, ‘Følelsen’ og ‘Blå Himmel’ har han prydet Spotifys hitlister utallige gange. I år turnerer han med albummet ’30 somre’, som uundgåeligt får en til at drømme sig tilbage til en sommer fyldt med kærlighed og livsglæde. Hør koncerten på Posten i Odense.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Posten, Østre stationsvej 35, 5000 Odense C
Hvornår: 3. marts kl 20:00

8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag på Kulturmaskinen

Foto: Kulturmaskinens hjemmeside

FH Fyn og AOF Center Odense inviterer til Kvindernes Internationale Kampdag på Kulturmaskinen. Her vil der være mindeord for Ritt Bjerregaard, digtoplæsning og oplæg – alt centreret omkring kvindekamp og ligestilling. Arrangementet er gratis og der vil være musik og bar i begyndelsen af eventet.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C
Hvornår: 8. marts, dørene åbner kl 17:30

8. marts: Lamin på Posten

Foto: Musikhuset Postens hjemmeside

Lamin er et af de største og mest prominente navne på den danske rapscene lige pt. Med hits som Gode dage, gode drinks, Window og Vågen (i samarbejde med Artigeardit) er hans talent og popularitet ikke til at tage fejl af. Den 8. marts kan du høre ham på Posten i Odense.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Musikhuset Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense
Hvornår: 8. marts, kl 20:00

10. marts: Jeg er stadig Nikolaj Stokholm

Nikolaj Stokholm har profileret sig som en af landets største komikere. I marts 2023 kommer han tilbage til Odense med hans populære stand up-show “Jeg er stadig Nikolaj Stokholm.” Hvis du elsker stand up, og ikke har set det her show endnu, er det helt sikkert et besøg værd.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Hvornår: 10. marts kl. 19:00.

15. marts: Signe Molde – Hva’ fanden havde du regnet med?

Foto: Kulturmaskinens hjemmeside

Signe Molde turnerer med sit humoristiske foredrag “Hva’ fanden havde du regnet med?” Og ifølge hendes hjemmeside kommer hun i foredraget vidt omkring: Hun vil fortælle om præstationsangst, midtvejskrise og om at lyve for statsministeren. Om at være elendig til at sige nej, og om dengang hun vistnok fik finger af en greve… Og hvis man kender Signe Molde ret, så bliver det både hylende morsomt og tåkrummende.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C
Hvornår: 15. marts kl. 19:30

17. marts: Simon Jul – så langt, så godt

Simon Jul kan vel næsten kaldes en institution i den danske underholdningsbranche, og den 17. marts optræder han i Odense, med noget han hverken vil karakterisere som standup, foredrag eller teater – det er sådan set bare Simon Jul, der formidler Simon Jul – på en måde, som kun Simon Jul kan. Det bliver med garanti god underholdning.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Kulturmaskinen, Farvergården 19, 5000 Odense C
Hvornår: 17. marts kl. 18:00

18. marts – TV-2 og Danmarks underholdningsorkester

TV-2 står bare klassikere som ‘Bag duggede ruder’, ’ Alt hvad hun ville var at danse’ og ‘De første kærester på månen’, og i år har de slået sig sammen med Danmarks underholdningsorkester. De vil angiveligt tage publikum med på en rejse med 40 års musikalsk Danmarkshistorie med et program fyldt med tidløse klassikere.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Hvornår: 18. marts kl. 20:00

19. marts: Brunsviger og Ballet

Tag til Brunsviger og Ballet og lad Odense Teater og Det Kongelige Teater give dig et fascinerende indblik i stangskole, koreografi og prøve på scenen. Arrangementet foregår på den store scene og varetages af den berømte og internationalt anerkendte koreograf, Allesandro Sousa Pereira.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Hvornår: 19. marts kl. 11:00

24-25. marts: Robin Hood – Eventyr i Sherwood

Robin Hood i Odense Teater
Foto: Odense Teater

Både Odense Teater og Odeon har en masse spændende forestillinger på programmet i 2023. Én af de forestillinger, er Robin Hood – Eventyr i Sherwood, som du kan opleve den 24-25. marts.

Det er Folketeatret som står bag teaterstykket, der på Odense Teaters hjemmeside beskrives som årets familieforestilling. Du kan bl.a. opleve skuespillerne Christopher Læssø og Emilie Rasmussen, og forestillingen er både en livlig og humoristisk version af den verdenskendte fortælling om Robin Hood og hans bande.

Læs mere og køb billetter lige her.

Hvor: Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Hvornår: 24. marts kl. 18:00 og 25. marts, kl. 16:00.

Læs også: 35 spændende restauranter og spisesteder i Odense.
Læs også: 22 skønne seværdigheder i Odense.

I samme kategori

Koncerter i Den Fynske Landsby
265812_studenterhus-odense-1
Blomsterfestival i Odense
H.C

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Koncerter i Den Fynske Landsby
Hvor skal man spise i Odense?
wokshopO
grand

Forsiden netop nu

Koncerter i Den Fynske Landsby
265812_studenterhus-odense-1
95609990_3743103269095727_470598205118087168_n-2
Værtshuse i Odense
Blomsterfestival i Odense
Skibhustrolden
H.C
H.C

Mest læste

Det sker i Odense

Koncerter i Den Fynske Landsby
Blomsterfestival i Odense
H.C
H.C

Mad og drikke

95609990_3743103269095727_470598205118087168_n-2
Tapas
Caféer Odense - Riceteria by Rice
odense-havn-skumring

Kultur og musik

H.C
odense-havn-skumring
tinderbox 2023
Tinderbox, Odense

Tilbud i Odense

Instagram Feed

Vores bedste guides