Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det skal du se frem til i maj: 9 spændende begivenheder i Odense

Solen skinner, fuglene kvidrer og vi går ind i årets sidste forårsmåned. Og i Odense er der masser af spændende begivenheder på programmet i maj måned. Læs med her, hvor vi har samlet nogle af de sjoveste og mest spændende aktiviteter i maj.

Læs også: Hvor skal man spise i Odense? Her er 36 spændende restauranter og spisesteder

1. maj: Første maj i Kongens have

Fejr Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj i Kongens have. Programmet starter kl 12:30 hvor der vil være velkomst af Helle Nielsen – formand FH Fyn, og derefter kan du høre en række af talere fra fagbevægelsen. Derudover vil der være musik af Carsten Bo og Band, og du kan få stillet både sult og tørst, da der er mulighed for at købe øl, vand, pølser og kyllingepølser.

Læs mere her.

1. maj og fremefter: Odense Sommerrevy

Få gang i dine lattermuskler, når Odense Sommerrevy inviterer til et brag af en forestilling for syvende år i træk. Revyen har forpremiere den 1. maj, og herefter du kan se den indtil midten af juni. Odense Sommerrevy er placeret i et stort telt på Engen i Fruens Bøge midt i Danmark. Det stærke hold bag revyen fortæller, at forestillingen har til formål at være et markant fyrtårn, der sætter satiren i spil i forhold til aktuelle emner.

Læs mere her.

Foto: Odense Sommerrevy

5. maj: Cocktailcruise med Odense Aafart

Hvilken bedre placering at drikke cocktails end på en sejltur i naturskønne omgivelser? Odense Aafart inviterer til et 1,5-times cocktailcruise, hvor du smager på 3 forskellige cocktails, samtidig med at du du sejler rundt på den smukke Odense Å i sommersolen.

Læs mere her.

Foto: Odense Aafart

7. og 8. maj: Scenoskop teaterfestival

Scenoskop Teaterfestival er en festival for vækstlagsteater og scenekunst. Festivalen fordeler sig over to dage, hvor der vil være teaterforestillinger, artist-talks, workshops, vækstlagsbrunch, paneldebatter og oplæg med kendte kulturansigter fra Odense. Teaterfestivalen har til formål at være for alle og enhver, så tag dine venner under armen og se en forestilling eller to – også selvom du ikke er den store teatergænger.

Læs mere her.

13. maj: Rosé Festival Odense

Den 13. maj 2023 kan du nyde forårssolen med store mængder kold rosé. Festivalen er Odenses største Rosé-festival og billetterne koster 379 kr. I prisen er der inkluderet 15 slags rosévine fra forskellige forhandlere, en stemningsfuld festivalplads og efterfest med DJ. Derudover får du dit helt eget indgraverede Riedel “Vinum Extreme Rose”-glas.

Læs mere her.

Foto: Rosé Festival Odense

13. maj: Jimilian på Posten

Jimilian, som står bag hits som “Fræk”, “Fucked Up” og “Wow Wow” er klar til at skabe en kæmpe fest, når han indtager Posten som en del af sin KAPITANO TOUR. Jimilian er kendt for at skabe en kæmpe fest på scenen – både i Vild Med Dans, hvor han tog sejren i 2021 – og når han turnéer rundt i landet. Nu er han ude med et spritnyt album – Xhemilian – og du kan helt sikkert forvente fremragende god energi og dansestemning.

Læs mere her.

18. maj: Eventyrløbet

Kom med til Fyns største folkefest, når Eventyrløbet inviterer til et propfyldt program den 18. maj. Det er selvfølgelig gå- og løberuterne der står øverst på programmet, men er du ikke den store motionsfreak, er der også andre aktiviteter. Du kan blandt andet glæde dig til DJ, madboder, kaffeboder, streetfood og gratis massage til de ømme ben.

Læs mere her.

Foto: Eventyrløb

20. maj: Odense Pride

Den 20. maj kan du deltage i den internationale kamp mod diskrimination, når Odense Pride holder stor kærlighedsfest i Odenses gader. Odense Pride kæmper for at stille krav til forbedringer for LGBTQIA+-personer og for at være med til at skabe et samfund, hvor alle skal kunne deltage på lige fod uden at blive mødt af had eller diskrimination.

Læs mere her.

Foto fra Odense Prides hjemmeside.

26. maj: DM for Hopper (Trav) og sæsonåbning på Fyens væddeløbsbane

Der er hurtige hove og fart over feltet, når Fyens Væddeløbsbane inviterer til DM i trav for hopper i slutningen af maj. Her kan du heppe på dine yndlingsheste og få en spændingsfyldt og hyggelig dag på galopbanen. Du kan medbringe din egen picnickurv eller spise mad i staldcaféen eller på restauranten.

Læs mere her.

Læs også: Det sker i Odense i 2023

I samme kategori

date ideer odense
Påske i Odense det sker
Tidens Samling
Det sker i marts

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Nyt hotel i Odense
Natklubber i Odense
Forestillinger Odense
byens-bedste-barer

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail