Odense Guide: det sker i marts 2022
Så ramte vi endelig årets første forårsmåned, og endnu en måned hvor corona er fortid – hvor er det bare skønt. Lad os fejre det med skønne begivenheder i løbet af marts måned her i byen. Læs med her, og find kalenderen frem, så de bedste begivenheder kan blive skrevet ned.
Har du desuden husket at få sat de helt store krydser i kalenderen i løbet af året? Ellers vil vi anbefale dig at læse om 2022 begivenheder i Odense.
11. – 12. marts: Mahamad Habane comedy show
Skal lattermusklerne aktiveres? Så skal du skynde dig at skaffe billet til Mahamad Habanes ekstrashows i Odense, og det er komikerens første one mand show!
Om showet siger han selv: “Showet hedder “Ham der Komikeren” og er kulminationen af 6 års arbejde med Comedy. I 2015 debuterede jeg på comedyscenen og har de sidste mange år brugt alt min tid og energi på, at lære alt det jeg nu ved om comedy. I dag står jeg tilbage med et show som er præget af den humor du kender mig for. I showet fortæller jeg mere om hvem jeg er, når jeg ikke står på en scene og gemmer mig bag et arsenal af jokes. Det er nemt at skrive en joke, men det er svært at fortælle noget af betydning.”
Hvornår: fredag og lørdag den 11. og 12. marts 2022.
Hvor: Kulturmaskinen Odense – Farvegården 7, 5000 Odense C.
Billetter købes på Ticketmasters hjemmeside.

12. marts: Svøm for en sag
H2Odense og Fishing for Life er gået sammen om at afholde Danmarks første svømme-event, til fordel for Kræft er ikke for børn – og det afholdes i Odense!
Dagens formål er at samle ind til kampagnen, og kombinerer derfor børn og unges glæde ved vandaktiviteter med indsamling. Dagen vil desuden være grobund for at styrke dialogen om svære emner, som kræft, mellem familier og i foreningsklubber. Der er fri éntre og det fulde aktivitetsprogram kan findes på H2Odenses hjemmeside.
Hvornår: lørdag den 12. marts 2022 klokken 12:00 – 18:00.
Hvor: Odense Universitets Svømmehal – Moseskovvej 49, 5230 Odense.

18. – 19. marts: comedy med Mark Le Fêvre
Med showet HELDIG er Mark Le Fêvre på en mission, han selv omtaler som: ”At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skide meget at grine af”. HELDIG kredser bl.a. om at få en chance til, at omfavne de bump livet giver en på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen.
Det bliver, som altid i Marks selskab, sjovt, underholdene og inspirerende.
Hvornår: fredag og lørdag den 18. 0g 19. marts 2022.
Hvor: Kulturmaskinen Odense – Farvegården 7, 5000 Odense C.
Besøg Ticketmasters hjemmeside for at sikre dig en billet.
23. – 25. marts: Robotmessen R-22 messe
Besøg Nordens største robotmesse når de kommer til Odense i slutningen af marts. Robotmessen har fokus på implementering, og her kan du få gode råd fra virksomheder, der allerede selv har taget robotter og droner i brug.
Hvornår: tirsdag den 23. marts – torsdag den 25. marts 2022.
Hvor: Odense Congress Center – Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
For at læse mere om messen samt købe billet kan du besøge Odense Congress Centers hjemmeside.

24. marts: Kosmonauterne på Kulturmaskinen
Er du til impro-comedy? Så skal du slå et smut forbi Kulturmaskinen når Kosmonauterne kommer forbi. Her kan du glæde dig til teatersport med garanti for en sjov oplevelse. Det hele tager udgangspunkt i publikum og omdannes derefter til små sketches, sange og komiske indslag.
Hvornår: onsdag den 24. marts 2022 klokken 19:15 – 22.00.
Hvor: Kulturmaskinen Odense – Farvegården 7, 5000 Odense C.
Du kan komme direkte til billetsalget her.
31. marts: Hjalmer koncert
Brug månedens sidste aften i selskab med Hjalmer på Posten. Det bliver en aften hvor han vil synge velkendte såvel som nye sange, og det vil samtidig blive en aften fyldt med godt humør og fantastisk stemning.
Hvornår: onsdag den 31. marts 2022 klokken 20:00.
Hvor: Musikhuset Posten – Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C.
Køb billet til aftenen på Musikhuset Postens hjemmeside.

Events hos Storms Pakhus
Storms Pakhus er atter åbnet op efter en længere nedlukning grundet corona. De har, som altid, en masse skønne events på programmet. I marts måned kan vi blandt andet se frem til banko, loppemarked, Veras Market og mange flere ting.
Du kan se det fulde eventprogram på Storms Pakhus’ hjemmeside.
Hvor: Storms Pakhus – Lerchesgade 4, 5000 Odense C.
Sport
Marts byder selvfølgelig også på både fodbold, ishockey og håndbold. Her er hvad vi kan glæde os til…
Fodbold
Superligaen er atter i gang, og i marts måned spiller OB hjemme en enkelt gang. Dette sker den 14. marts klokken 19:00 hvor de spiller mod AaB. Du kan købe billet på OBs hjemmeside.
Ishockey
Odense Bulldogs har to hjemmekampe i vente i løbet af den næste måned. De er som følger:
- 4. marts klokken 19:00 mod Esbjerg Energy
- 8. marts klokken 19:00 mod Aalborg Pirates
Køb billet i billetshoppen.
Håndbold
Damerne fra Odense Håndbold har også to hjemmekampe i vente i løbet af den næste måned:
- 16. marts klokken 18:30 mod København Håndbold
- 27. marts mod Brest Bretagne Handball. Tidspunktet er ikke fastlagt endnu.
Via dette link kan du købe billetter og sæsonkort.