Odense Guide: det sker i september 2021
Så ramte kalenderen september, og det betyder på samme tid at efteråret begynder at nærme sig med hastige skridt. Selvom vi går mørkere og koldere tider i møde har vi heldigvis en hel masse fantastiske ting at glæde os til i Odense. Læs med her, og se hvad september har at byde på, af skønne og sjove begivenheder.
8. – 9. september: Turen går til Nikolaj Stokholm comedy show
Turen går til Nikolaj Stokholm er en U-vending i ’Stokkefars’ utrolige spektakulære, dumme og ikke mindst virkelig sjove hjerne. Dette er en unik chance for at se verden gennem hans briller og det er ikke meget andet end virkelig noget pjat. Det bliver sjovt, underholdende og en aften du sent vil glemme.
Tag med når Turen går til Nikolaj Stokholm kommer til Odense!
Køb billetter til onsdag her eller torsdag her.
Hvornår: onsdag og torsdag d. 8. og 9. september 2021 klokken 21.30 onsdag og klokken 19.00 torsdag.
Hvor: Jyske Bank Arena Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

9. – 11. september: Generator Festival
Efter et års corona-pause kan vi endnu engang glæde os til at gadebilledet bliver fyldt med fest, god musik og højt humør. Generator er Odenses studiestartsfestival for alle byens mange studerende – og selvfølgelig andre musikinteresserede.
Du kan læse om noget af Generators line-up samt tanker bag festivalen her.
Hvornår: torsdag d. 9. september – lørdag den 11. september 2021.
Hvor: Odense Centrum.
Du kan købe billet til Generator her.
10. september: Open By Night i Skibhuskvarteret
Fredag den 10. september er det endelig tid til endnu en omgang Open By Night i Skibhuskvarteret. Udover at finde lækre tilbud i butikkerne vil der også være minigolf og musik på Skibhustorvet. Derudover kan man glæde sig til skattejagt og skønne aktiviteter for hele familien.
Læs mere om Open By Night i Skibhuskvarteret lige her.
Hvornår: fredag d. 10. september 2021 klokken 10.00 – 22.00.
Hvor: Skibhuskvarteret i Odense C.
10. september: Fyr og Flamme koncert
Kom i festlig stemning til en aften i selskab med Fyr og Flamme på Magasinet i Odense. Her vil de spille formidabel musik, skabe god stemning og være med til at skabe en aften I sent vil glemme. Det er ikke mange sange de har i baggangen – men mange kender alligevel nok duoen, Laurits Emanuel og Jesper Groth, fra dette års Melodi Grand Prix, som de var så heldige at vende.
Kridt danseskoene, og tag med til en festlig aften i hjertet af Odense. Køb billet lige her.
Hvornår: fredag d. 10. september 2021 klokken 19.00 – 22.00.
Hvor: Magasinet Odense – Farvegården 19, 5000 Odense C.
19. september: DGI Verdensholdet kommer til Odense
På dette efterårs Take-off Turné kommer DGI Verdensholdet forbi Odense og laver en opvisning. Om opvisningen skriver DGI:
– Showet QUA er en levende fortælling om livet. Et liv hvor vi alle skal finde vores egen vej. Rejsen gennem livet kan forløbe roligt og stabilt eller være kringlet og udfordrende. Fortællingen i QUA skildrer livet med både dets op og nedture. Vi fylder rygsækken med ting og minder fra alle slags oplevelser for senere at trække på tidligere erfaringer. Udfordringer kan man vokse af, og uventede oplevelser udvider ens horisont. At dele livet med andre er et af de største privilegier, vi har, og vi ønsker at dele glæden ved de små såvel som de store ting i livet med jer. Vi glæder os.
Og Odense glæder sig også!

Du kan sikre dig billet til opvisningen lige her.
Hvornår: søndag d. 19. september 2021 fra 15.00 – 17.00.
Hvor: Odense Idrætshal – Israels Pl. 3, 5200 Odense V.
22. – 26. september: Skrækfest i Odense
Er du vild med frygtindgydende aktiviteter, og elsker du at blive skræmt fra vid og sans? Så er horrorfestivalen Skrækfest sandsynligvis noget for dig. Den afholdes på hhv. Hovedbiblioteket i Odense, Nordisk Film Biografer og Kulturmaskinen/Frølageret.
Læs mere her: Skrækfest i Odense 2021
29. september: Foredrag med Hella Joof – Mit liv som hun
Denne aften kan du opleve Hella Joofs sprudlende foredrag om hendes liv som hun. Det er et foredrag om glæde og sorg, om mænd og kvinder. Det er et foredrag om barndom, ungdom, voksendom, moderskab og datterskab. Om stille og storm. Det handler om mørke, drømme, nederlag og om succes og fiasko. Alt i alt en klassisk aften i Hella Joofs selskab. Det bliver en aften du sent vil glemme.
Billetter til arrangementet kan købes her.
Hvornår: onsdag d. 29. september 2021 fra klokken 19.00.
Hvor: Odense Congress Center – Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
Koncerter på Byens Ø arrangeret af Musikhuset Posten
I løbet af september kan vi glæde os et en masse fantastiske koncerter på Byens Ø. I juni havde vi blandt andet glæden af Scarlet Pleasure og DAD. Efteråret sparkes i gang med et hav af fantastiske koncerter.
I september er programmet som følger:
- 2. september: Jung
- 3. september: Alex Vargas
- 4. september: Ude af Kontrol & Faustix
- 9. september: Hjalmer
- 10. september: Tim Christensen
- 11. september: Tessa

Du kan købe billetter til alle koncerter lige her.
Hvornår: løbende i september 2021 fra klokken 20.00.
Hvor: Byens Ø – Odense Havn, 5000 Odense C.
Koncerter i Den Fynske Landsby
Midt i Den Fynske Landsby befinder der sig en lille amfiscene med plads til 2200 gæster. Den lille og hyggelige friluftscene skaber den perfekte ramme til festlige koncerter, som tusinde mennesker hvert år nyder sammen – og i år er ingen undtagelse! Allerede i august var 12 dygtige kunstnere forbi, og flere ligger vejen forbi i september.
Programmet er som følger:
- 2. september: Lis Sørensen & JADA
- 3. september: Alphabeat & Hugo Helmig
- 4. september: Lars Lilholt & En lille pose støj
Billetsalget til disse koncerter er fuld i sving og du kan sikre dig en billet her.
Hvornår: løbende i september 2021 fra klokken 20.00.
Hvor: Den Fynske Landsby – Sejerskovvej 20, 5260 Odense S.
Den 7. – 9. september, 12. september, 18. september og 26. september afholdes der forskellige slags løb i Odense – vi har lavet en guide til alle løbene som du kan læse lige her.

Comedy på Magasinet i Odense
I løbet af september kan vi blandt andet glæde os til en masse sjov og underholdende comedy på Magasinet i Odense. Skynd dig at sikre dig en billet, og du vil være sikker på, at dine lattermuskler vil komme på overarbejde en eller flere aftner i løbet af september.
Du kan blandt andet glæde dig til at grine med (og af) Geo, Michael Schøt, Jacob Taarnhøj og Heino Hansen. Du kan sikre dig billet her.

Sport
- OB tager imod SønderjyskE mandag den 13. september. Du kan sikre dig billet her.
- I løbet af september spiller Odense Håndbold mod Team Esbjerg, Ringkøbing Håndbold og Metz Handball på hjemmebane. Du kan få billetter til kampene her.
- Odense Bulldogs byder velkommen til hjemmekampe mod Sønderjyske, Frederikshavn, Esbjerg og Rødovre. Du kan skaffe dig billetter til en eller flere af kampene her.