Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Odenses eventyrdigter fejres: H.C. Andersen fylder 217 år

Lørdag den 2. april fylder H.C. Andersen 217 år, og det markeres naturligvis med festivitas i Odense. Kunne du tænke dig at være med til at fejre eventyrernes grand old man – men er i tvivl om hvordan? Så får du her inspiration til en god weekend i fødselsdagsfejringens tegn.

Kan du ikke få nok af ham, så er det endda muligt at følge H.C. Andersens forunderlige fodspor rundt i Odense.

Kransenedlæggelse i Eventyrhaven

Weekendens fejring skydes i gang lørdag den 2. april kl. 9.00, når der traditionen tro er kransenedlæggelse for H.C. Andersen i Eventyrhaven. Bagefter er der kage og kaffe på Odense Rådhus for de interesserede.

H.C. Andersen Statuen i Eventyrhaven. Foto: VisitOdense
H.C. Andersen Statuen i Eventyrhaven. Foto: VisitOdense

Børnefødselsdag for Odenses mindste

Weekenden står naturligvis også i børnenes tegn. Ville Vau holder åbent hus både lørdag og søndag kl. 10.00-17.00. Ville Vau er et eventyrland, hvor kunst og kultur er i børnehøjde. Fantasien får lov at løbe frit i børneateliet, på scenen og igennem kreative workshops.

I den særlige fødselsdagsweekend vil der være oplæsning af forskellige eventyr – blandt andet H.C. Andersens ”Nattergalen” – ligesom der vil være klippe-workshop i forfatterens ånd.

Er familien mere til en frisk gåtur i Odense, så er der en halv times byvandring for børn kl. 10.30 begge dage – og det er gratis.

Adresse: Ville Vau, H.C. Andersen Haven, 5000 Odense

Ville Vau. Foto: VisitOdense
Ville Vau. Foto: VisitOdense

Besøg H.C. Andersens Hus midt i Odense

Den 30. juni 2021 åbnede det nye H.C. Andersens Hus, hvor det er muligt at fordybe sig i eventyrdigterens fantastiske litteratur og personlige fortælling.

En af de helt store oplevelser på museet er, at det er et lydspor i et headset, der fortæller og guider rundt i museet – både indendørs, udendørs og under jorden.

Adresse: H.C. Andersens Hus, H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Det nye H.C. Andersen Hus. Foto: VisitOdense
Det nye H.C. Andersen Hus. Foto: VisitOdense

Fødselsdagsprogram lørdag den 2. april

Kl. 9.00: Kransenedlæggelse i Eventyrhaven
Kl. 10.00:
  ·   Eventyrfortælling i Sct. Hans Kirke
  ·   Ville Vau holder åbent hus kl. 10.00-17.00
Kl. 10.30: Børnebyvandring i H.C. Andersen Haven
Kl. 11.00:
  ·   ”Nattergalen” fortælles for børn i Ville Vau
  ·   ”Eventyr på fodrejsen” fortælles i H.C. Andersens Fødehjem
Kl. 11.30: Eventyrfortælling i Graabrødre Klosterkirke, Munkesalen
Kl. 12.00:
  ·   Fødselsdagsfejring med sang, dans, taler og fødselsdagskage i H.C. Andersen Haven
  ·   Workshop i Ville Vau: Små eventyr
Kl. 13.00: H.C. Andersens Fonds legatoverrækkelse i H.C. Andersens Hus
Kl. 13.30:
  ·   Eventyrfortælling og brunsviger i Odense Domkirke, Sankt Knuds Salen
  ·   Børnebyvandring i H.C. Andersen Haven
Kl. 14.00: Det Store H.C. Andersens fødselsdagsshow i Odense Koncerthus (50 kr.)
Kl. 15.00:
  ·   H.C. Andersen Prisen 2022 uddeles for 25. gang, Odense Teater (145 kr.)
  ·   Gustav Mahlers ”Das Lied von der Erde”-koncert i Odense Domkirke (50 kr.)
  ·   ”Nattergalen” fortælles for børn i Ville Vau
Kl. 16.00: Det store H.C. Andersens fødselsdagsshow i Odense Koncerthus (50 kr.)

Fødselsdagsprogram søndag den 3. april

Kl. 10.00: Ville Vau holder åbent hus kl. 10.00-17.00
Kl. 10.30: Børnebyvandring i H.C. Andersen Haven
Kl. 11.00:
  ·   ”Elverhøj” fortælles for børn i Ville Vau
  ·   ”Eventyr på fodrejsen” fortælles i H.C. Andersens Fødehjem
Kl. 12.00:
  ·   Workshop i Ville Vau – klip og stræk
  ·   Mød de nysgerrige Blomstermonstre på opdagelse i H.C. Andersen Haven
Kl. 14.00: Mød de nysgerrige Blomstermonstre på opdagelse i H.C. Andersen Haven
Kl. 15.00: ”Elverhøj” fortælles for børn i Ville Vau
Kl. 16.00 Workshop i Ville Vau – klip og stræk

Den fulde oversigt over fejringen af H.C. Andersens fødselsdag kan findes på Odense Kommunes hjemmeside.

I samme kategori

Forestillinger Odense
date ideer odense
Påske i Odense det sker
Ærtefabrikken i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Forestillinger Odense
Brunch i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail