Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Staycation i Odense: Stor guide til sommer og sol i egen by

Vil du gerne være turist i egen by? Så skal du prøve den populære ferieform staycation, hvor du udforsker dit lokale område, som var du turist. Det kan også være, at du kommer fra en anden landsdel og blot mangler lidt inspiration til dit ophold i Odense. Så behøver du i hvert fald ikke lede længere. Herunder har vi samlet en oversigt over overnatningsmuligheder, spisesteder og seværdigheder, som sørger for, at du får en fuldendt staycation i Odense.

Læs også: 10 eventyrlige festivaler til en festlig sommer i Odense.

Overnatning og hoteller

First Hotel Grand i Odense

Skal du et smut til Odense og ønsker en historisk overnatningsoplevelse, så er First Hotel Grand i Odense klart en mulighed. Hotellet ligger midt i Odense Centrum, og det er nemt at komme rundt i byen. Du er blot få hundrede meter fra gågaden og Odense City, så det er nemt at opleve hele byen på gåben herfra. Det er muligt at starte dagen med en udsøgt morgenmad, og de tilbyder også både frokost og aftensmad til de gæster, der ønsker det.

Adresse: Jernbanegade 18, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Villa A Hotel

I det engelskinspirerede kvarter Gerthasminde finder du det idylliske Villa A Hotel. Et velindrettet hotel som med sit eget særpræg passer til den ægte Odense-oplevelse. Med sin gule facade og sit særlige udtryk vil hotellet her danne en god base for dit ophold i Odense. Også her er du tæt på bylivet i Odense Centrum, men dog stadig i rolige omgivelser i det hyggelige kvarter, hvor du kan opleve nogle af Odenses klassiske gamle bygninger og boliger.

Adresse: Kirkegaards Allé 17, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Milling Hotel Plaza

Med den flotte hotelbygning fra 1916 har Milling Hotel Plaza i Odense en helt særlig stemning. Det understreges af den skønne udsigt til både Odense Slot og Kongens Have lige uden for hotellets hoveddør. Centralt placeret går den nye letbane direkte forbi hotellet, og du er derfor ikke langt fra noget i Odense, hvis du vælger at bo på Milling Hotel Plaza.

Adresse: Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Spisesteder og restauranter

Umashi

Der er mange muligheder for sushi i Odense, men en af nævneværdige er i den grad Umashi. Den hyggelige restaurant har et stort udvalg af forskellige menuer, så besøgende kan få netop den sammensætning, de har lyst til. For vegetaren er dette også et sushisted, som kredser lidt ekstra for deres vegan-menu. Se hele deres udvalg her, og bestil et bord til en skøn staycation-aften.

Adresse: Vestergade 92, 5000 Odense C

Drewsens Spisehus

I en af de historiske bygninger på torvet ved Flakhaven ligger Drewsens Spisehus. Spisehuset er et relativt nyt tiltag i hjertet af Odense. Her er der særligt fokus på morgenmads- og frokostoplevelsen. Du har selv mulighed for at sammensætte den brunch, du kunne tænke dig. Du kan blandt andet få friterede risottokugler, et udvalg af oste, speltgrød eller pandekager. Til frokost er der lige så lækre retter på menukortet: Tatar, charcuteri, biksemad eller en sprød kyllingeburger. Her får du i hvert fald en god start på dine staycation-dage.

Adresse: Flakhaven 1, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Restaurant Pasfall

Leder du efter den helt særligt kulinariske oplevelse i Odense? Flere af byens restauranter er i Michelin-guiden, og Restaurant Pasfall er en af de særligt udvalgte. Deres overdådige retter tilberedes med årstidens råvarer, og alt er gennemarbejdet ned til mindste detalje. Der er blandt andet østers, håndpillede rejer, moules frites, kalvetatar og krogmodnet striploin på menukortet, så det kan vist roligt siges, at det bliver svært at vælge, hvis du kommer forbi Restaurant Pasfall.

Adresse: Brandts Passage 31, 5000 Odense C

Burger Anarchy

Odensesuccesen Burger Anarchy er at finde flere steder i byen. Med deres anderledes og gennemtænkte gourmetburgere er de blevet en favorit hos mange odenseanere. Er du på besøg i Odense eller er lokal, som endnu har til gode at sætte tænderne i en af deres saftige burgere, så kan du finde deres restaurant centralt i midtbyen eller prøve deres streetfood-boder hos enten Storms Pakhus eller G.A.S.A.

Adresse: Gravene 2, 5000 Odense C

Foto: Burger Anarchy Facebook
Foto: Burger Anarchy Facebook

Piccolo Take Away

Skal det gå lidt stærkt til frokosten eller på vej hjem fra byen, så er Piccolo Take Away stedet. Her har de styr på den gode pitakebab og det helt klassiske pizzaslice. Befinder du dig i midtbyen er Piccolo ikke langt fra dig. I en sidegade til gågaden finder du det smalle Take Away-sted, som i et højt tempo får klappet og klaret din bestilling til at tage med videre.

Adresse: Vestergade 50, 5000 Odense C

Drinks og cocktails

Sirup’s Coffee Wine Bar

En god afslutning på en lang dag som turist i egen by er naturligvis med en god og kølig drink i hånden. Hos Sirup’s er der god stemning og et stort udvalg af friske drinks. Der er ofte travlt ud på aftenen, men hvis du får plads i den lille bar er det helt sikkert værd at blive hængende til en drink eller to mere.

Adresse: Jernbanegade 6, 5000 Odense C

Visit

Hos Visit tænker de ud af boksen, når de serverer cocktails. Der er noget for enhver smag, og du kan med garanti finde noget, du aldrig har prøvet før. Er du til alkoholfri cocktails er dette også stedet, da de har sammensat et udvalg af meget veludførte mocktails. Kan du ikke vælge mellem de mange nye valgmuligheder, så er deres bartendere naturligvis også altid klar på at anbefale en cocktail til lige netop din smagsløg.

Adresse: Skt. Gertruds Stræde 5, 5000 Odense C

Foto: Visit Facebook
Foto: Visit Facebook

Bijou Cocktailclub

Skal der sættes lidt mere gang i cocktail-oplevelsen, så har Bijou Cocktailclub garanteret noget på programmet. Her finder du altid lækre cocktails og god vin. Men udover det sørger de også for aftenens underholdning, da de indimellem har live-optrædener med alt lige fra jazz til comedy og DJ’s.

Adresse: Jernbanegade 3, 1. sal, 5000 Odense C

Underholdning og koncerter

Koncerter i Odense

Temaet for din staycation kan sagtens være lyden af skøn musik. Det er næsten altid muligt at finde en koncert i Odense i løbet af sommeren. Om det gælder Sommeroperaen på Amfiscenen, Odense Symfoniorkester, koncerter og forestillinger i ODEON eller på Musikhuset Dexter, Torsdagskoncerter i Kongens Have eller Odense Jazz Festival – så er der masser af god musik og underholdning at vælge imellem hele sommeren.

Teater Slotsgården

De seneste ti år har Teater Slotsgården stået for en af sommerens skønneste udendørsforestillinger i Odense. De byder på fandenivoldsk teater under åben himmel, når de i år fremviser Misantropia. Den franske forfatter Molière står bag den oprindelige komedie, som Teater Slotsgården i år tager op til fortolkning. Det vil både handle om kærlighed, etik og samfundsmoral, når skuespillerne indtager Odense hele sommeren.

Adresse: Slotsgården i Odense Slot ved Kongens Have, 5000 Odense C

Foto: Teater Slotsgården
Foto: Teater Slotsgården

Cafe Biografen

Det er ikke alle sommerdage, der lover solskin og blå himmel. Men skulle regnvejret ramme lige netop din sommerferie i Odense, så slår vi et slag for, at du tager et smut forbi Cafe Biografen. På programmet er som regel en blanding af de større Hollywood-film og mere nicheprægede indiefilm. Skal der gøres lidt mere ud af det, så stil sulten i deres hyggelige café, inden filmen starter, med en brunchtallerken, tapas, burgere eller en sød dessert.

Adresse: Amfipladsen 13, 5000 Odense C

Sightseeing i Odense

H.C. Andersens Hus

Vi kan ikke lave en guide til sommeren i Odense uden at nævne eventyrernes grand old man. Med det nye arkitektoniske museum H.C. Andersens Hus er du garanteret en eventyrlig oplevelse, hvor du både kan gå på opdagelse i flotte udstillinger og se eventyrforfatterens barndomshjem i Odense. Du træder ind i et eventyrunivers, som garanteret kan vække dit indre legebarn. Alle dine sanser kommer på spil i H.C. Andersens Hus.

Adresse: H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Odense Domkirke – Sct. Knuds Kirke

I midten af centrum ligger en af de helt særlige turistattraktioner i Odense. Odense Domkirke – Sct. Knuds Kirke – tårner sig op foran torvet ved Flakhaven. Det er en arkitektonisk fryd for øjet midt i byen, og som turist må du naturligvis gå ind og se den historiske kirke. Hold øje med deres hjemmeside for at finde et arrangement, der finder sted i løbet af din ferie. Der er nemlig mange arrangementer hele sommeren – koncerter, morgensang, gudstjenester og højmesser. Flotte arrangementer som uden tvivl vil løfte din oplevelse af Odense Domkirke lidt ekstra.

Adresse: Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Kunstmuseum Brandts

Hvis du ønsker en kulturel ferie i Odense, så er du næsten nødt til at besøge Kunstmuseum Brandts. Her er der den permanente udstilling ’Samlingen’, som rummer 250 års kunsthistorie. Men derudover er der også en familievenlig sanseudstilling, Odense Internationale Filmfestival-udstillingen ’Forunderlige fortællinger’, Kathrine Ærtebjergs retrospektive billedudstilling og flere andre tidsbegrænsede udstillinger, som du kan besøge i løbet af sommeren.

Adresse: Amfipladsen 7, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Den Fynske Landsby

Hos Den Fynske Landsby sætter de vores nutidig levemåde i perspektiv, når det historiske museum byder på en autentisk oplevelse af landlivet i 1800-tallet. De gamle gårde og omkringliggende marker danner ramme for det fællesskab, som bønderne havde i gamle dage – og som de frivillige skuespillere udlever nu i deres historiske dragter og med de gammeldags arbejdsmetoder og manerer. Besøg Den Fynske Landsby denne sommer, og tag hele familien med tilbage i tiden.

Adresse: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S

Odense Aafart

Odense Å slynger sig igennem byen, og midt i centrum finder du Odense Aafart. Her kan du hoppe ombord på en af de fine turbåde og få en idyllisk sejltur op og ned ad Odense Å. Skal din dag være noget helt særligt, så har Odense Aafart også en masse arrangementer, som sætter prikken over i’et på din sejltur. Det kan for eksempel være Musik på Åen, vin- eller ølsmagning, Gin & Tonic-cruise, musikquiz eller Opera på Åen. Find lige præcis det arrangement, der passer til din sommer, her.

Adresse: Filosofgangen 30, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Munke Mose

Har du været en tur med hos Odense Aafart, så er du allerede ved Munke Mose – et naturskønt parkområde, som de fleste odenseanere nyder i løbet af sommeren. Hvis ikke du allerede har været forbi, så anbefaler vi, at du slår et slag forbi parken. Her er der god stemning, plads til en hyggelig picnip med hele familien og en skøn udsigt. Slå dig ned i græsset og nyd en afslappet eftermiddag i Munke Mose, hvis du vil have en rigtig Odense-oplevelse.

Adresse: Havhesten, Filosofgangen, 5000 Odense C

Sommerunderholdning til børnefamilierne

Ville Vau

Vi har allerede slået et slag for det nye museum H.C. Andersen Hus, men for børnefamilierne har de et særligt tiltag, som er værd at nævne. I eventyrverdenen Ville Vau udfolder kreativiteten sig, når børnene boltrer sig i legeoaser og sanserum. Klæd jer ud, og slip fantasien løs med inspiration fra H.C. Andersens kunstneriske og eventyrlige liv.

Adresse: H.C. Andersen Haven 1, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Danmarks Jernbanemuseum

Hos Danmarks Jernbanemuseum kan du både opleve fortidens, nutidens og fremtidens lokomotiv. Lige ved siden af Odense Banegård ligger museet, hvor du både kan kører med veterantog, blive klogere på jernbanens historie og opleve flotte udstillinger. Som noget helt særligt kan du den 8. juli også opleve fremtidens Vectron-lokomotiv i Odense. Så har du eller dit barn en lille lokomotivfører gemt i maven, så er Danmarks Jernbanemuseum et besøg værd denne sommer.

Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C

Odense Zoo

En af de helt store besøgsattraktioner for børnefamilier er naturligvis Odense Zoo. De har i år lagt et begivenhedsrigt program for Sommer i Zoo. Du kan komme helt tæt på nogle af de allerstørste dyr – mød for eksempel girafferne helt tæt på, eller oplev verdens største slange. Du kan også sove i shelter på savannen eller klatre i Bøgetoppen 12 meter over jorden. Der er ingen tvivl om, at Sommer i Zoo bliver vildt – også for de mindste.

Adresse: Søndre Boulevard 306, 5000 Odense C

Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Af: Lærke Malchau Olsen

I samme kategori

date ideer odense
Påske i Odense det sker
Tidens Samling
Frisør Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Hvor skal man spise i Odense?
Take Away - Mamma's
Spillesteder-Odense
Forestillinger Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail