Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Den ultimative guide: 25 steder med lækker take away i Odense

Take away kan godt være lidt af en jungle, for der findes et hav af restauranter og spisesteder, som tilbyder god take away i Odense. Vi har gjort det nemt for dig og samlet 25 gode take away-steder i Odense. Listen indeholder mad med inspiration fra bl.a. det japanske, amerikanske, indiske og vietnamesiske køkken – så der er noget til enhver smag.

Læs også: 34 spændende restauranter og spisesteder i Odense

1. Niro Sushi – japansk take away i Odense

Niro Sushi Odense
Foto: Niro Sushis Instagram.

Uanset om du foretrækker at nyde den gode atmosfære og gæstfrihed på restauranten eller vælger at tage maden med hjem, er Niro Sushi et must-try. De tilbyder take away-service, og det bedste af det hele er, at de leverer gratis! Så hvorfor vente?

Læs mere på Niro Sushis hjemmeside.

2. Mai’s Wok – en fusion af det vietnamesiske og kinesiske køkken i Odense

Mad ud af huset i Odense
Foto: Mai’s woks Facebook.

Peking suppe, nudelsalat, pad thai, andesteg, stegte ris, bao og forårsruller – løber tænderne allerede i vand? Så skal du bestille din næste omgang take away fra Mai’s Wok. Her får du det bedste fra det vietnamesiske og kinesiske køkken med fuld drøn på velsmag.

Læs mere på Mai’s Woks hjemmeside.  

3. Bluefin – frisklavet sushi ud af huset

Sushi ud af huset i Odense
Foto: Bluefins Facebook.

Sushi er et oplagt valg som take away, da maden ikke behøver at holde sig varm, og den er nem at fragte. Bluefin er et nævneværdigt spisested, der serverer frisklavet sushi lavet på lækre råvarer. Bluefin ligger placeret i hjertet af Odense.

Læs mere på Bluefins hjemmeside.

4. bar’ sushi – sushi i høj kvalitet flere steder i Odense

Take Away Odense
Foto: bar’ sushis hjemmeside.

Bar’ sushi er en japansk diner, hvor du også har mulighed for at bestille take away. Spisestedet er at finde på tre forskellige adresser i byen, og er kendt for at servere sushi af højeste kvalitet.

Læs mere på bar’ sushis hjemmeside.

5. Dynasty Buffet – kinesisk hygge i Odense til at tage med hjem

kinesisk take away i Odense
Foto: Dynasty Buffets Instagram.

Dynasty Buffet er en af de seneste tilføjelser til byens spiseoplevelser. Åbnet i 2023, tilbyder det dig muligheden for både at nyde din mad på stedet eller tage den med hjem som take away. Menuen er fra det kinesiske køkken, og restauranten er dekoreret med kinesisk æstetiske elementer.

Der er også specielle tilbud til fødselsdage, hvor du kan invitere fire eller flere gæster til en favorabel pris.

Læs mere på Dynasty Buffets hjemmeside.

6. District 13 – asiatisk inspireret restaurant

Asiatisk take away i Odense
Foto: District 13’s Facebook.

District 13 er en asiatisk inspireret restaurant. Her får du mad som er inspireret efter forskellige lande i Asien. Du har derfor mulighed for at smage en masse forskelligt og lækkert mad, hvor der er masser af fokus på smag.

Læs mere på District 13 hjemmeside.

7. Wokshop – det bedste take away fra Thailand

Thai Take away Odense
Foto: Wokshops Instagram

På Wokshop’s menukort finder du alt fra delevenlige småretter til lækre hovedretter og desserter. Smagsoplevelser er der også nok af – du kan blandt andet vælge imellem lækre curries, fried rice eller nudler og forskellige wokretter.

Læs mere på Wokshops hjemmeside.

8. Wokkabox – thailandsk mad ud af huset

thailandsk mad ud af huset Odense
Foto: Wokkabox’s hjemmeside.

Hvis du er til asiatisk inspireret mad, kan du bestille spændende og velsmagende retter hos Wokkabox – ovenikøbet til overkommelige priser. Wokkabox’ har et varieret menukort med retter der både henvender sig til børn og voksne.

Læs mere på Wokkabox’s hjemmeside.

9. Me – Mother’s Street Food i Odense

Mad ud af huset i Odense
Foto fra Me – Mother’s Street Foods Instagram

Vi bliver i det asiatiske køkken, men denne gang med mad inspireret fra Vietnam. Hos Me – Mother’s Street Food kan du opleve et autentisk vietnamesisk gadekøkken placeret i hjertet af Odense. De laver både banh mi, pho og wontonsuppe, for blot at nævne lidt af udvalget.

Læs mere på Me-Mother’s Street Foods hjemmeside.

10. Frankies Pizza – den populære pizza til at tage med hjem

pizza take away i Odense C
Foto: Frankies Pizza’s Instagram.

Frankies Pizza finder du i både København og Aarhus, og selvfølgelig i Odense. Hos Frankies, som er ejet af Madklubben, er der kræset for råvarerne, og de tester løbende nye typer dej og toppings af.

Læs mere på Frankies Pizzas hjemmeside.

11. Rosticceria – italiensk take away i Odense

Rosticceria
Foto: Rosticceria’s Facebook

Rosticceria tilbyder et udvalg af italienske retter, heriblandt pizza, pasta, sandwich og antipasti. Hos Rosticceria får du italiensk take away, som får dig til at drømme dig tilbage til en varm sommerdag i Italien.

Læs mere på Rosteccerias hjemmeside.

12. Mamma’s – italienske madsteder i Odense

Mammas pizza i Odense
Foto: Mamma’s Instagram.

Ønsker du flere smagsoplevelser på ægte italiensk manér, skal du bestille mad fra Mamma’s. De har fire forskellige afdelinger i Odense, og tilbyder blandt andet pizza, pasta og italienske anretninger.

Læs mere på Mammas’ hjemmeside.

13. The Pie Project – den anderledes take away

Tærte take away i Odense
Foto: The Pie Projects hjemmeside

Hos The Pie Project kan du få tærter til hver en anledning – tærter med kartoffel, med spinat/feta, med kylling/bacon og med bolognese for blot at nævne lidt af deres udvalg. Har du en sød tand, kan du sagtens få stillet sukkertrangen også, for The Pie Project tilbyder naturligvis også lækre tærter i kageform.

Læs mere på The Pie Projects hjemmeside

14. Classic Curry – det indiske køkken i Odense

Indiske Take away
Foto: Classic Curry’s Facebook.

Classic Curry er, som navnet ganske vist indikerer, et spisested der tilbyder en lang række indiske retter. Det ligger placeret i flere dele af byen, og som oftest er ventetiden ikke særlig lang, når først du ringer og bestiller din mad. Er du vild med butter chicken, er det et must at afprøve retten fra dette take away sted.

Læs mere på Classic Curry’s hjemmeside.

15. Paprika – smagfuld indisk take away

Indisk Take away Odense C
Foto: Paprikas Facebook.

Restaurant Paprika er en af de ældste – og faktisk den første indiske restaurant i Odense. De tilbyder retter fra det traditionelle indiske køkken med fokus på god smag og gode råvarer. Menukortet består b.la. af klassiske indiske retter som chicken tikka masala og butter chicken.

Læs mere på Restaurant Paprikas hjemmeside.

16. Madklubben – levering lige til døren

Madklubben
Foto: Madklubbens Facebook.

Du kender måske Madklubben, og hvis ikke du gør, så er det på tide at få stiftet bekendtskab med dem. Madklubbens menu byder på moderne klassikere, som tager udgangspunkt i sæsonens råvarer. Du kan både nyde deres mad i restaurantens hyggelige omgivelser eller få det leveret lige til døren.

Læs mere på Madklubbens hjemmeside.

17. Bone’s – amerikanske mad til ud af huset

Bone´s
Foto: Bone’s’ Facebook.

For en gangs skyld kan vi nævne det amerikanske køkken uden at lægge vægt på udvalget af burgere. Bone’s er nemlig en dansk familierestaurant, hvor især deres spareribs storhitter. På Bone’s er børn mere end velkomne; det ses på menukortet, som også rummer børnevenlige retter.

Læs mere på Bone’s hjemmeside.

18. Restaurant Flammen – bland-selv take away i Odense

Restaurant Flammen
Foto: Restaurant Flammens hjemmeside.

Restaurant Flammen er et spisested, der forsøger at skabe en hyggelig stemning for hele familien. Spisestedet tilbyder en grillbuffet med mad til enhver smag. Selvom konceptet på Restaurant Flammen er buffet, kan du stadig bestille take away. Eksempelvis kan du bestille bland-selv take away, børnemenuer og andre lækre retter.

Læs mere på Restaurant Flammens hjemmeside.

19. Burger Anarchy – den amerikanske burger

Burger take away i Odense
Foto: Burger Anarchy’s hjemmeside.

Et godt bud er Burger Anarchy, der serverer velsmagende burgere med et twist. Om det er en tungere burger, eller den med barbeque dressing, så kan du være sikker på altid at kunne finde en burger på menukortet, som du ikke har smagt før.

Læs mere på Burger Anarchy’s hjemmeside.

20. Chicago Burger – ægte dinerstyle i Odense

Chicago Burger
Foto: Chicago Burgers Instagram.

Hos Chigaco Burger skal du næsten gøre dig selv den tjeneste, at hente din bestilte mad i restauranten. De har nemlig indrettet deres spisesteder med inspiration fra en ægte amerikansk diner – fx sæder af Cadillac biler. Det er absolut en oplevelse værd.

Læs mere på Chicago Burgers hjemmeside.

21. Burger Shack – den snaskede burger til take away

Snaskede burger take away i Odense
Foto: Burger Shacks Hjemmeside.

Burger Schack har beliggenhed på Vintapperstræde, hvor de langer lækre flammegrillede bøffer over disken. Burger Shacks menukort har noget til enhver smag, hvad end du er vegetar, veganer eller noget helt tredje.

Læs mere på Burger Shacks hjemmeside.

22. Gringas – mexicansk restaurant i Odense

Take away Odense
Foto: Gringas’ Instagram.

På Overgade, midt i Odense, finder du den mexicanske restaurant Gringas. Her kan du få en ægte mexicansk madoplevelse ud af huset. Gringas’ menukort prydes af mexicanske retter som f.eks. nachos, tacos og burritos.

Læs mere på Gringas’ hjemmeside.

23. The Original Pita – friskbagte pitabrød lige til at tage med hjem

Pita Take away i Odense
Foto: The Original Pita’s Hjemmeside.

Hos The Original Pita får du pitabrød lavet fra bunden med lækker fyld og skønne side orders. Der er både mulighed for at smage pita med oksefilet, lam, kylling, falafler eller halloumi. Derudover kan du også sætte tænderne i lækre salatbowls.

Læs mere på The Original Pitas hjemmeside.

24. Dost Köz – take away af specialiteter fra Tyrkiet

Tyrkisk Take away
Foto: Dost Köz’s Facebook.

Den nye restaurant forkæler sine gæster med et bredt udvalg af tyrkiske delikatesser, herunder lækre grillretter, burgere, saftige steaks og en fortryllende tyrkisk brunch.

I december 2023 blev Dost Köz født i Odense på Grønnegade, og det har siden åbningen været en oase for tyrkiske smagsoplevelser.

Læs mere på Dost Köz´s hjemmeside.

25. Midas Fried Chicken – god kylling midt i Odense

Fried Chicken take away i Odense
Foto: Midas Fried Chickens Facebook.

Midas Fried Chicken laver fried chicken i alle afskygninger. Hos dem kan du både bestille brugers, wraps, baguettes og menuer – alt med det til fælles, at den friterede kylling er omdrejningspunktet for måltidet.

Læs mere på Midas Fried Chickens hjemmeside.

I samme kategori

Forestillinger Odense
Brunch i Odense
date ideer odense
Sportsbarer - The Old Irish Pub

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Forestillinger Odense
Brunch i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail