Odenseanerne kan snart se frem til at letbanebyggeriet er færdigt – ihverfald i nogle dele af byen… Tidligere denne uge blev det nemlig offentliggjort at der allerede nu tales om den nye etape i byggeriet. Det betyder, at der i går var møde i byrådet, og agendaen var, om hvordan etape to af letbanebyggeriet skal foregå.

Er du interesseret i byudviklingen i byen kan du læse mere her.

Overblik

Vi er endnu ikke nået til det step i letbanebyggeriet hvor der er lavet en komplet testkørsel fra endestationen i Hjallese og til den anden ende i Tarup. Derudover skal vi forbi årsskiftet før odenseanerne selv får lov til at stige ombord, og Letbanen vil køre gennem gadebilledet fyldt med passagerer.

Letbanen etape 2
Odense Letbane på Benediksgade. Foto: mitodenselives Instagram

Dog ses der allerede fremad, og spørgsmålet om en etape to af letbanebyggeriet er allerede på tale. I går, onsdag den 2. juni 2021, blev der fremlagt en udredningsrapport for byrådet og offentligheden. Rapporten indeholdte en revideret udgave af den oprindelige udredningsrapport for Letbanens etape to.

Fokus har specielt været på prisen som efter sigende skulle være højere end først antaget. Letbanens etape to har til fokus at samle byen – herunder også en del byudviklingsprojekter, og hermed blandt andet skabe fokus på Vollsmose-bydelen som har fået en del statslig omtale. Det betyder, at denne etape skal have fokus på Vollsmose og Seden området.

Hvad så nu?

Efter mødet er der blevet vurderet, på baggrund af den nye udredningsrapport, at projektet vil blive noget dyrere end først antaget – og det er fordi man på nuværende tidspunkt har mere erfaring og viden fra første etape af byggeriet. Derudover er det noget mere dyrere at bygge på en kort distance end på en lang distance. Tillige er man blevet opmærksom på, at dette byggeri vil komme til at påvirke omtrent 130 ejendomme.

Vollsmose og Seden i centrum

Fokus vil i høj grad være på Vollsmose og Seden hvor staten tilbage i 2019 bevilligede Transport, - Bygnings- og Boligministeriet 15 millioner kroner, som alene bruges på at undersøge den nordlige del af anden etape af letbanebyggeriet. Dette er i sandhed meget positivt for odenseanerne da det daglige passagertal i den nordlige del forventes at være 8400 personer mod 12.100 personer på den samlede strækning. Det er altså en strækning som byens befolkning vil få gav af – og samtidig vil det skabe en mere samlet by.

Odense Letbane anden etape
Foto: Byen i bevægelses Facebookside 

Hvis dette ikke bliver muligt vil alternativet være fra Seden til Zoologisk Have i det sydvestlige Odense. Alternativet er en forlænget udgave af Vollsmose-Seden forslaget og udgør, sammen med første etape, en fuldt udbygget Letbane med fire forgreninger og hovedfærdselsåre gennem det centrale Odense.

Det betyder, at hvis alt går som planlagt, kan anden etape være med til at skabe 14 nye letbanestationer og 7,3 kilometer nye skinner. Det forventede passagerantal er på 12.100 personer dagligt.

Kunne du tænke dig at læse hele rapporten kan du trykke lige her.