Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Din guide til sommeren 2022 i Odense

Annonce:

Odense er en mangfoldig by, og selvom vi ikke altid selv lægger mærke til det, så sker der faktisk mange ting rundt omkring i vores by hele tiden.

Nu vi er godt inde i foråret har vi så småt vinket farvel til alt, der hedder corona og de restriktioner, der fulgte med – og kan i stedet se frem til en sommer som vi kendte den for snart to år siden. Denne guide er til dig, der bor i Odense, eller til dig, der gerne vil på visit og nyde godt af vores sjove og hyggelige arrangementer.

Vil du gerne lære mere om Odense generelt, hvad der sker og hvordan vores erhvervsliv har det? Så kan du læse mere på https://dinbyodense.dk/. Vil du bare gerne vide, hvad der sker hen over sommerhalvåret? Så læs med herunder for tre aktiviteter, du ikke må gå glip af.

3 sommeraktiviteter at se frem til i Odense

For at give dig den bedste forudsætning for at planlægge din sommer har vi her kreeret en guide til events, der sker i Odense. I denne guide vil vi fokusere på sommeraktiviteter, men der kommer selvfølgelig til at ske mange flere ting i Odense i løbet af 2022. Derfor kan du også finde en guide til hele årets begivenheder her.

Eventene i sommerguiden løber fra maj til august, så der er god tid til at få planlagt, hvem der skal med, og hvad I skal til. Men husk, at billetterne kan blive udsolgt, så det er med at slå til.

Sommerrevyen

Odense Sommerrevy er en enormt populær begivenhed – ikke bare for odenseanere, men også for folk rundt omkring i hele Danmark. Revyen har små seks år på bagen og er faktisk den tredjestørste revy i Danmark, der jævnligt hiver store danske stjerner med. Tidligere har de haft Stig Rossen med som frontmand, og i år får de blandt andet besøg af Ulf Pilgaard til et særligt show i teltet på Engen.

Revyen finder sted:

Hvornår: 5. Maj – 11. juni

Hvor: Skovalleen, 5250 Odense

Tinderbox

Det her har vi ventet på siden 2019! Tinderbox-festivalen er tilbage i 2022 til et brag af en fest i Tusindårsskoven. Denne tre dages festival byder på alt fra hiphop-musik, 90’er-DJ’s, store popikoner til vilde EDM-DJ’s. Fordelt over hele Tusindårsskoven ligger denne festival op til en weekend uden lige. Med de mange forskellige slags kunstnere er der noget for alle. Du kan sågar starte dine dage ud med lidt comedy i comedy-teltet og så rykke videre til en vild fest på Magicbox.

Festivalen sker:

Hvornår: 23. – 25. juni

Hvor: Tusindårsskoven

Roséfestival

Roséfestivallen har været til siden 2018, hvor den startede som en festival, der hylder roséen som den lækre pink vin, den nu engang er. Festlighederne er sidenhen rykket til større græsgange og finder nu sted i Ansgar Anlæg, hvor der er plads til op til 2000 gæster.

For den nette sum af 329 kr får du et personligt Riedel Extreme Rosé-vinglas, du kan tage med rundt til smagsprøver hos ikke mindre en 15 vinudstillere. Vi har hørt, de ikke er nærige med smagsprøver, så vi ønsker jer held og lykke med at nå igennem alle 15 slags rosé.

Roséfestivalen løber af stabelen:

Hvornår: 21. maj

Hvor: Ansgar Anlæg, 5000 Odense C

I samme kategori

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Forestillinger Odense
Brunch i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail