500.000 kroner er på vej til Kulturmaskinen – dette bliver Odenses nye netværksspillested

Kulturmaskinen kan glæde sig til at modtage 500.000 kroner fra Statens Kunstfond. Disse penge skal bruges på at udvikle Kulturmaskinen som et netværksspillested og derigennem styrke det musikalske miljø i Odense.

Hvis du vil læse om andre spillesteder byen har kan du gøre det lige her.

Pengene lander et godt sted i byens musik- kulturliv

I finansloven er der kommet et nyt punkt som hedder ’Netværks- og genrespillestedsordningen’ og her er formålet at løfte spillestedsområdet med et supplement til de to eksisterende ordninger: den regionale spillestedordning og honorarstøtten.

I alt er der afsat 10 millioner om året til Netværks- og genrespillestedsordningen på landsplan, og i denne omgang modtager Kulturmaskinen i Odense 500.000 kroner til resten af 2021. Generelt har Odense et spændende og levende musikmiljø som i høj grad fortjener at blomstre endnu mere. Samtidig har det også stort potentiale til at udvikle sig meget de kommende år hvorfor disse penge også lander på et lunt sted.

Dette er noget som er til stor glæde for by- og kulturrådsmand Christoffer Lilleholt: – Det er fantastisk, for kultur er også velfærd, så jeg glæder mig over, at Kulturmaskinen bliver netværksspillested i resten af 2021. Med midlerne og opmærksomheder følger nye muligheder og indsatser, som kommer til at løfte vores musikmiljø til gavn for dem, der dyrker musikken – og for alle os, der nyder den.

Glæde hos Kulturmaskinen

Chefen på Kulturmaskinen, Jakob Kwedéris, var også meget glad, da han modtog nyheden. Han udtaler, at han ser frem til at kunne bruge pengene på at kunne styrke og gøde det musikalske vækstlag i Odense.

Vi understøtter byens arrangørgrupper og kreative miljøer i et stort netværk og ønsker at styrke musikkulturen sammen med alle byens ildsjæle, små og store fællesskaber (…) og vi glæder os til at kunne udvide ambitionerne om også at kunne række længere ud i byen med projektet, fortæller han.

500.000 kroner lander hos Kulturmaskinen dette efterår
Musikalsk event hos Kulturmaskinen. Foto: visitodense.dk

Jakob Kwedéris er glad og stolt over, at deres indsats får opbakning fra Statens Kunstfond – og han mener, at det også er noget, som byens mange musikmiljøer, talenter og ildsjæle i høj grad fortjener.

Tæt samarbejde med arrangører

Helt konkret vil disse penge gå til koncerter, talks, netværksskabende og fællesskabssøgende aktiviteter samt facilitering af arrangører.

Foruden allerede etablerede samarbejder med Røde Himmel, DanceLikeaMonkey og Klub Golem m.fl. er der foreløbigt etableret konkrete samarbejder med HF Flow, MUsU (Musikfælleskabet for ustyrligt unge) og UngOdense om projektet for resten af 2021.

Det her er et kæmpe skulderklap, og vi ser allerede frem mod næste ansøgningsfrist i efteråret – hvor vi gerne vil gøre ‘familien’ endnu større. Vi kommer til at arrangere nogle ‘open calls’ i løbet af august og oktober, hvor vi inviterer alle byens arrangører og kulturskabere ind, for at vi fælles kan sørge for at dette projekt får en lang løbebane – til gavn for hele byen, for hele Fyn, og for hele landet, udtaler faglig leder og koordinator for Program & PR Niels Christian Geil.

500.000 kroner lander hos Kulturmaskinen dette efterår
Parasol 2020. Foto: Camilla Lundbye (Kulturmaskinen) 

Bevillingen af status som Netværks- og genrespillested kommer i forlængelse af Kulturmaskinens øgede fokus på Frølagerets og Magasinets identiteter i byen samt efter et år, der har budt på flere nye initiativer. Her kan man blandt andet nævne festivalen Parasol som løber af stablen for andet år i træk den 9. og 10. juli 2021. Du kan læse mere om Parasol lige her.

Du kan læse om Kulturmaskinens allerede planlagte arrangementer her.  

I samme kategori

Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
det-sker-i-marts

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Natklubber i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20

Forsiden netop nu

Natklubber i Odense
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
40259_Paintball_generelt-1
Frokost-i-Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Genbrugshallerne-1
padelcity

Mest læste

Det sker i Odense

Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
det-sker-i-marts

Mad og drikke

Nye spisesteder i Odense
Frokost-i-Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Dining-Week-odense

Kultur og musik

Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Stig-Rossen-julekoncert-overblik
73372231_1669463389855820_5040659380492566528_n-1
59658916_2278333785716134_8261398434561392640_n

Instagram Feed

Vores bedste guides