Drinks i Odense: her får du nogle af byens bedste cocktails
Kunne du tænke dig at nyde en iskold drink på en af Odenses hyggeliste barer? Så er denne guide lige noget for dig. Vi har fundet vores bud på 7 helt fantastiske steder hvor du får skønne drinks, og samtidig er en del af en helt fantastisk stemning.
Er drinks ikke lige noget for dig, så kan du måske finde inspiration til din næste aften ude i vores guide til byens bedste bajere.
Molotov burger og cocktailbar
Lige ved Gråbrødre Plads ligger hyggelige og skønne Molotov. De sælger burgere, fritter, vin, øl og cocktails. Alt sammen i stemningsfulde lokaler med en mørkere belysning således at stemningen føles hyggelig. De har et fantastisk cocktailkort med 14 skønne varianter på. Her kan blandt andet nævnes Espresso Martini, Whisky Sour, forskellige varianter af Mojitos samt Clover Club. De har både inde- og udendørsservering – og som noget helt specielt har de også en ’hemmelig gin-bar’ kaldt Petroleum som ligger i kælderen. Hernede findes der over 100 forskellige gins. Dette er et eminent hyggeligt sted man kan sidde og nyde sine cocktails.
Adresse: Gråbrødre Plads 4, 5000 Odense C.
Du kan se Molotovs cocktailkort lige her.

MASH Steakhouse
Udover at sælge helt formidabelt mad så kan MASH også imponere med deres drinks. Hver måned kører de med en udvalgt drink som kun fås i en begrænset periode. Derudover serverer de b.la. Slow Berry Mule, MASH Signature Margarita og Ginger Koala. Disse, og mange andre skønne cocktails, kan nydes før, under eller efter man nyder deres lækre mad. Stemningen er dejlig, betjeningen er eminent, og det vil helt sikkert blive en aften du sen vil glemme.
Adresse: Vestergade 11, 5000 Odense C.
Du kan se MASH’s drinkskort her.

Visit Bar
I forholdsvis mørke og hyggelige lokaler nær Gråbrødre Plads finder du Visit Bar. Rammerne er sat for en hyggelig og dejlig aften i byen når du besøger dette sted. De har et imponerende cocktailkort med b.la. Hemingway Daiquiri, Bloody Mary, Det forsømte Forår, Kong Gulerod og Rapscallion. Dette sted er helt essentiel hvis du ønsker lækre drikkevarer og lange samtaler. Stedet er forholdsvis småt hvorfor man ikke altid kan være garanteret en plads herinde.
Adresse: Sankt Gertruds Stræde 5, 5000 Odense C.
Du kan se Visit Bars cocktailkort her.

Goma
Hvis du ønsker at nyde nogle af Gomas skønne cocktails skal du gøre det i forbindelse med en middag hos dem. Før, under eller efter din spiseoplevelse skal du selvfølgelig også nyde nogle af deres fantastiske cocktails. Her laver de lækre cocktails som passer til den mad som du får serveret. Disse cocktails laves blandt andet med ingredienser som også bruges i køkkenet – her kan der f.eks. nævnes yuzu. Alle deres cocktails er frugtede og saftige cocktails som altså ligger sig op af den mad du skal have serveret, får serveret eller har fået serveret. De har et decideret barområde hvor du kan sidde før eller efter middagen. Her er en hyggelig og intim stemning – og samtidig er atmosfæren en helt anden end i restauranten. Hvis du ønsker en aften med lidt af det hele, og den skal toppes med lækre cocktails, så er Goma stedet du skal besøge.
Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C.

Privaten – Bijou Cocktailklub
Privaten har nogle af byens mest utraditionelle og atmosfærefyldte lokaler. Lokalerne ligger midt i byen tæt på liv og glade dage. Som noget helt specielt har Privaten en cocktailklub kaldt Bijou. Her kan der opleves liveshows hver weekend i form af f.eks. stand-up, DJ’s eller comedy – alt sammen krydret med lækre cocktails. På deres cocktailkort kan der blandt andet nævnes Asian Kiss, Pink Blossom, Manhattan og Bit-Tea. Her er i sandhed noget for enhver smag. Hvis du ønsker en aften med lækre cocktails, god stemning og helt fantastisk atmosfære så er Privaten det sted du skal tage hen.
Adresse: Jernbanegade 3, 1. sal, 5000 Odense C.
Tryk her for at se hvilke cocktails det er muligt at nyde hos Privaten.

Four Jiggers Club
Træd indenfor i rå og rustikke lokaler hvor simpelthed, autenticitet og håndværk er i centrum. Her får du ikke en masse forskellige slags farverige drinks men derimod får du et kæmpestort udvalg af drinks bygget op omkring gin og tonic. Her findes et stort udvalg af gin og tonic varianter og ikke mindst ginsmagninger. Lokalerne er meget åbne men det gør ikke noget. Personalet og lokalernes indretning skaber den helt rigtig stemning til en hyggelig og intim aften hvor du har mulighed for både at nyde, men også lære mere om gin samt drinks der kan laves med gin.
Adresse: Jernbanegade 17, st., 5000 Odense C.
Du kan trykke her for at se hvilke drinks det er mulige at få serveret hos Four Jiggers Club.

SIRUP’s Coffee Wine Bar
Når du besøger SIRUP’s Coffee Wine Bar bliver du mødt af et sted som er jordnært, og hvor hygge er i højsædet. Lokalerne er udsmykket med smukke værker fra Morten Abild Christensen. Deres lounge i baggården emmer af god stemning, og inviterer til lange sommeraftner med lækre drinks. Herinde kan du b.la. nyde en Hindbær Mule, Blackberry Breeze, Sweet’n’Sour eller Mai Thai. Derudover serverer de også mere klassiske drinks som f.eks. Aperol Spritz, Mojito og Gin Hass. Dette er et perfekt sted hvis du ønsker en aften i centrum – men stadig i rolige omgivelser.
Adresse: Jernbanegade 6, st. th., 5000 Odense C.
Du kan se cocktailkortet her.

Skal du have tilfredsstillet appetitten enten hjemme eller ude, inden du giver dig i kast med lækre og smagsfulde drinks, kan du læse vores pizza guide eller liste over take away steder i Odense.