Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Nytår i Odense: Årets udvalg af nytårsmenuer

Tiden flyver afsted og inden vi har set os omkring, har vi passeret julen og skal fokusere på nytårsaften. Du kan gøre det nemt for dig selv allerede nu, ved at begynde at overveje, hvad menuen skal bestå af. Skal du selv  kokkerere i køkkenet, eller bestiller du en af de mange lækre nytårsmenuer i Odense?

Læs med her, og få et overblik over de forskellige nytårsmenuer, du kan få i Odense. Hvis du er heldig, kan du sætte flueben ved menuen allerede inden jul.

Èn ting er menuen til nytår. Hvad med 1. januar? Der er ikke mange som orker at stå i køkkenet årets første dag. Men bare rolig, vi har lavet en guide, med den bedste take away i Odense.

 

GOMA: Japansk kvalitet i Odense

Nytårsmenu hos restaurant GOMA i Odense
Foto: GOMA

GOMA er en japansk restaurant, som de sidste mange år har sammensæt en lækker, japansk nytårsmenu. Her kan du trygt læne dig tilbage og nyde de mange gode retter.

Hvis du bestiller GOMA’s nytårsmenu får du nemlig otte retter. Menuen byder bl.a. på laks med græskar og blodappelsinsauce, kammusling med jordskokker og yuzutrøffelsauce og en marineret hanger steak.

Menuen koster 695 kr. pr. person og kan bestilles her.

Du kan også tilkøbe østers, for at gøre din nytårsmiddag endnu mere eksklusiv.

Restaurant Næsbyhoved Skov: Bygselv-menuen i Odense

Næsbyhoved Skov. Restaurant.
Foto: @naesbyhovedskov.dk

I vanlig stil har Restaurant Næsbyhoved Skov udvalgt og fortolket en perlerække af kendte og klassiske retter. Du kan helt selv vælge imellem retterne og sammensætte den nytårsmenu du ønsker.

Du kan bl.a. vælge mellem lynstegt tun, halehængt laks, tournedos, krondyrfilet og meget andet.

Kuvertprisen pr. person er 359 kr.

Du kan sammensætte og bestille din nytårsmenu indtil den 27. december her.

PASFALL: Den eksklusive nytårsmenu i Odense

Pasfall restaurant. Nytårsmenu.
Foto: @restaurantpasfall

Gourmetrestauranten Pasfall har i år valgt at lave en eksklusiv nytårsmenu – som kan bestilles i et begrænset antal!

Det betyder, at du nok skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig en nytårsmenu fra Pasfall.

Til gengæld byder menuen på fem eksklusive retter, snacks og petit fours frem til kl. 24.00.

Prisen er 1.250 kr. pr. kuvert.

Du kan læse mere om menuen og bestille den her.

Restaurant Oluf Bagers Gård: Historie og kvalitet i hjertet af Odense

Restaurant Oluf Bagers Gård i Odense.
Foto: @restaurant_oluf_bagers_gard

I hjertet af Odense og i de historiske lokaler, som hører til Oluf Bagers Gård, finder du restauranten af samme navn.

I år kan du bestille en nytårsmenu, som er sammensat af restaurantens dygtige kokke.

Hvis du bestiller din nytårsmenu hos Restaurant Oluf Bagers Gård, får du en 5-retters menu, der bl.a. indeholder en forret bestående af kuller stegt i brunet smør med pighvarbisque og urter.

Menuen koster 495 kr. pr. person og kan bestilles her.

Udover selve nytårsmenuen kan du tilkøbe en vinmenu, og så har de lavet en hjælpepakke til den 1. januar. Det betyder, at du for 159 kr. pr. person, får en pulled pork-burger med til dine tømmermænd.

Slagteren i Rosengårdcentret

Slagteren i Rosengårdscenteret er beviset på at en velsmagende nytårsmenu ikke behøver at koste en halv bondegård.

I år byder menuen på fiskeveloute til forret, rosastegt oksefilet til hovedret og istapas til dessert.

Du kan bestille nytårsmenuen frem til den 28. januar og den koster 315 kr. pr. person.

Læs mere om menuen her.

 

G.A.S.A: Stjernekokkens nytårsmenu

Restaurant GASA. Nytårsmenu.
Foto: @gasa_odense

Hvis du leder efter en nytårsmenu i Odense, der er sammensat af en af Danmarks mest anerkendte kokke, er det her med god sandsynlighed nytårsmenuen for dig.

Hos G.A.S.A kan du nemlig bestille en nytårsmenu, der er sammensat af Per Hallundbæk, som bl.a. er kendt for sit gastronomiske arbejde på Falsled Kro.

Menuen består af fem serveringer, og du vil bl.a. kunne sætte tænderne i en terrine af landkylling, hummerbisque og oksemørbrad – og så følger der her kransekage med.

Prisen pr. person er 475 kr., men hvis du bestiller menuen inden den 1. december, får du menuen til 425 kr. pr. person.

Du kan læse mere om menuen og bestille den her.

I samme kategori

Brunch i Odense
Stjerneskud i Odense
Italienske restauranter
Flakhaven Gastro

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail