Et hav af sushi: Prøv en af de mange sushi-restauranter i Odense

Leder du efter noget ekstra godt til hverdagen, weekenden eller til en helt særlig begivenhed? Så er sushi et godt bud. Det er friskt, nemt og lækkert, og du behøver ikke løfte en finger. Vi har lavet en guide til Odenses mange sushi-restauranter – og er du kørt en smule død i den almindelige sushi, så finder du også inspiration til den anderledes sushi-oplevelse sidst i vores guide.

Ikke i humør til sushi? Find idéer til andre take away-muligheder i Odense lige her.

Den klassiske sushi-oplevelse

Umashi

Umashi er et af de meget populære sushi-steder i Odense. De er kendt for lækker og smagfuld sushi. Hvad enten du er til en lettere omgang eller det helt store sushigilde, så er Umashi et godt udgangspunkt. De har et stort udvalg af sammensatte menuer, hvor du garanteret kan finde noget til hele selskabet. Desuden kan du prøve andre lækre specialiteter som rispapirsruller, gyoza og en lang række sprøde tempura-retter. De tilbyder samtidig 20 % studierabat, hvis du selv henter din take-away. Find menukort og book bord på Umashis hjemmeside.

Adresse: Vestergade 92, 5000 Odense C

Insu Odense

En garvet sushirestaurant i Odense er Insu. Hvis du ønsker sushi i høj kvalitet til fornuftige priser, så er dette stedet. Desuden er her rig mulighed for at tilfredsstille de familiemedlemmer, som foretrækker andre køkkener end det japanske sushikøkken. Prøv for eksempel en af deres lækre thai-retter, når du får mad herfra. Udover restauranten på Hjallesevej, så finder du også Insu i Rosengårdscenteret – her er det dog kun muligt at bestille sushi. Se deres udvalg på Insus hjemmeside.

Adresse: Hjallesevej 12, 5000, Odense C

Foto: Insus Facebook
Foto: Insus Facebook

Ad libitum-sushi

bar’sushi Odense

bar’sushi er en restaurant af høj kaliber. Du byder på åbent køkken og koncepter som “spis til pindende knækker”. Her kan du prøve både velkendte og mere innovative sushistykker. Du kan forvente en god kulinarisk oplevelse og fantastisk service. Tjek en af de tre restauranter ud på bar’sushis hjemmeside.

Adresser: Læssøegade 1, 5000 Odense C
Dalumvej 35C, 5250 Odense SV
Skibhusvej 91, 5000 Odense C

Atami Sushi Odense

Hos Atami Sushi i Odense får du en moderne og stilfuld sushioplevelse. Det er dygtige og professionelle kokke med mange års erfaring, der står bag madlavningen i sushikøkkenet. Prøv for eksempel sushi ad libitum, der bestilles ved bordet via iPad – så er du sikret en lind strøm af sushi hele aftenen. Atami tilbyder også take away og er for nylig kommet på Wolt, så du kan få bragt sushien direkte til døren.

Adresse: Kongensgade 74, 5000 Odense C

Foto: Atamis Facebook
Foto: Atamis Facebook

Bluefin

Du finder Bluefin helt centralt i Odense. Her kan du opleve et japansk køkken, hvor kvalitet og råvarer er alfa omega. Den hyggelige restaurant byder på god service og spændende menuer. Med konceptet “Pick’n’mix” kan du spise sushi ad libitum. Tager du den store sult med, er du i hvert fald garanteret value for money. Læs mere eller book bord på Bluefins hjemmeside.

Adresse: Klaregade 7, 5000 Odense C.

Udbringning: Ja! Levering via Foodora.

Foto: Bluefins Facebook
Foto: Bluefins Facebook

Hama Sushi

Hos Hama Sushi får du prisvenlig all you can eat-sushi. Alligevel kan du forvente meget høj kvalitet, da de kun bruger de bedste råvarer. Deres sushi laves af en japansk sushikok, som sørger for at dit besøg bliver en god oplevelse. Også her bestiller du via en iPad, så du nemt kan toppe op med mere sushi i løbet af hele aftenen. Læs mere på Hama Sushis hjemmeside.

Adresse: Kongensgade 41 st., 5000 Odense C.

Udbringing: Ja! Levering via Foodora.

Kings Running Sushi & Buffet

Hos Kings Running Sushi & Buffet kan du få lidt af hvert. De fleste kommer dog nok for at spise et hav af sushi: Med et bånd, der løber gennem hele restauranten, kan gæsterne prøve alle de stykker sushi, de ønsker. Herudover serverer de andre spændende japanske delikatesser, som kører rundt på båndet nedenunder sushien. Som take away lever spisestedet også op til den gode pris og de lækre retter. Prøv både sushi og varme retter, når du bestiller take away på deres hjemmeside.

Adresse: Albanigade 44 st., 5000 Odense C

Udbringning: Ja! Levering via Foodora.

Foto: King's Sushi
Foto: King’s Sushi

Oriental Barbeque House

Der er ingen tvivl om, at dette er stedet for en hyggelig familieaften. De arbejder med en kombination af forskellige asiatiske køkkener, og derfor vil de fleste nok kunne finde noget, de kan lide. Restauranten tilbyder nemlig både running sushi og ad libitum-sushi fra det japanske køkken, men derudover er der en stor buffet med lækre kinesiske retter. Læs mere på deres hjemmeside her.

Adresse: Slotsgade 20, 5000 Odense C

Udbringning: Ja! Levering via Foodora.

En anderledes oplevelse

GOMA

Denne utroligt lækre japanske restaurant arbejder ud fra Omakase-begrebet. Som de selv skriver, er Omakase en traditionel japansk serveringsstil, der går ud på at kokken sammensætter en menu ud fra dine præferencer og appetit. Ud fra det koncept har de sammensat seks forskellige menuer, som skiller sig ud fra den klassiske sushi-restaurant. Prøv en af de spændende menuer, og få en kulinarisk oplevelse af en anden verden! Du finder menuerne på Gomas hjemmeside.

Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C

Foto: Gomas Facebook
Foto: Gomas Facebook

Seaweed

Er du vild med streetfood – men også kæmpe fan af sushi? Så er dette stedet! Hos Seaweed sælger de sushiwraps, som både er lækre og nemme at spise. Med forskellige dips og tilbehør kan du få en velsmagende og nytænkende oplevelse. Det er også muligt at få leveret direkte til døren – du skal dog bestille på Wolt, da Seaweed ikke selv tilbyder levering. Find udvalget af sushiwraps på deres hjemmeside.

Adresse: Brandts Passage 36, 5000 Odense C

KOI Sushi

Det lille spisested byder på ægte japansk sushi. Når du besøger restauranten, kan du følge de to sushikokkes arbejde i baggrunden. Men som take away byder KOI Sushi også på den autentiske sushi-oplevelse. Her er de vant til at dedikere en stor del af opmærksomheden på mad ud af huset. Som noget helt nyt har de nu også åbent om mandagen. Den garvede sushispiser stilles nemt tilfreds, og de uøvede får et indblik i ægte japansk sushi. Læs mere på Koi Sushis hjemmeside.

Adresse: Vestergade 83 (Indgang fra Pantheonsgade), 5000 Odense C

Foto: KOI Sushis Facebook
Foto: KOI Sushis Facebook

Har du et tip til os – om sushi, take away eller noget helt trejde – så skriv til vores mail: tip@tipodense.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Af: Lærke Malchau Olsen

I samme kategori

restaurant grønttorvet
Niro Sushi
Drinks-i-Odense
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Hvor skal man spise i Odense?
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
juni Odense
grand

Forsiden netop nu

restaurant grønttorvet
juni Odense
Niro Sushi
Tinderbox, Odense
1-EAL8Tg-1
Shopping i Odense
Sportsbarer i Odense
Drinks-i-Odense

Mest læste

Det sker i Odense

juni Odense
1-EAL8Tg-1
Påskeferie i Odense
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20

Mad og drikke

restaurant grønttorvet
Niro Sushi
Drinks-i-Odense
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1

Kultur og musik

Tinderbox, Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Stig-Rossen-julekoncert-overblik
73372231_1669463389855820_5040659380492566528_n-1

Tilbud i Odense

Instagram Feed

Vores bedste guides