Det er ikke gået manges næse forbi, at den seneste tid i høj grad har været sælgers marked når retter blikket mod boligmarkedet. Men hvordan ser det egentlig ud i Odense? Vi har prøvet og skabe os et overblik over de første tre måneder af 2021. Læs med her!

Hvis du interesserer dig for boliger i Odense kan vi anbefale dig at læse vores artikel omhandlende at flere kendte lejemål i Odense C for nyligt er blevet udlejet.

Boligmarkedet generelt

Priserne på et husslag har gennemgået en høj stigning og pt. handles der 12 procent højere end i marts 2020. På landsplan er priserne på ejerlejligheder og sommerhuse også steget. På markedet for salget af huse er det en stigning for 10. måned i streg. Ejerlejligheder og sommerhuse er steget hhv. 14 og 19 procent i pris fra marts sidste år til marts i år. Normalt vil priserne falde i efterårsmånederne og stige omkring marts men sådan har det ikke været denne gang.

Odense er anderledes

Selvom Odense ikke har oplevet en ligeså stor stigning som andre byer som f.eks. Kerteminde og Faaborg Midtfyn, så er der stadig mange positive tendenser at tage med fra 2020 til 2021.

Der skelnes mellem alle boligtyper (villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom). Ser vi på disse boligtyper kan vi se at der er sket en stor stigning pr. 1. kvartal. I 2020 var der, i hele landet, solgt 20.971 boliger hvoraf 583 af dem var i Odense Kommune. I år er der solgt 33.946 boliger hvoraf 820 af dem var i Odense Kommune. Dette svarer til en procentvis stigning på 41 % hvilket i sig selv en positiv stigning for byen.

Boliger i Odense
Odenses gader i eftermiddagssolen. Foto: Fra Instagram: @lotte_andersen

Villaer/rækkehuse i Odense – solgte boliger og salgspriser

Ser vi udelukkende på villaer/rækkehuse ser vi lille men positiv tendens for Odense Kommune. I 1. kvartal i 2020 var der solgt 11.987 villaer/rækkehuse i hele Danmark hvoraf 403 af dem var i Odense. I 2021 er det 18.511 villaer/rækkehuse for hele landet, og 563 i Odense Kommune. Dette svarer til en procentvis stigning på 40 % i antal af solgte huse i Odense.

Sidder man som villaejer i Odense, og ønsker indblik i, hvor meget værdi ens bolig har, på nuværende tidspunkt har, modsat for et år siden, vil det lyde således: i marts 2020 var den gennemsnitlige salgspris for 1 kvadratmeter kr. 16.503,- hvorimod den i marts 2021 var på kr. 17.232,- som svarer til, at den gennemsnitlige salgspris er steget 4,4 % på et år.

Ejerlejligheder i Odense – solgte ejerlejligheder og salgspriser

Hvis vi vælger at se på ejerlejligheder ser vi også en mindre stigning for odenseanerne. I 1. kvartal i 2020 var der solgt 4.423 ejerlejligheder i hele Danmark hvoraf 152 af dem var i Odense. I 2021 er det 7.150 ejerlejligheder for hele landet, og 203 i Odense Kommune. Dette svarer til en procentvis stigning på 34 % i antal af solgte ejerlejligheder i Odense.

Hvis man ønsker indblik i, hvor meget værdi ens ejerlejlighed har, på nuværende tidspunkt, modsat for et år siden, vil det lyde således: i marts 2020 var den gennemsnitlige salgspris for 1 kvadratmeter kr. 22.335,- hvorimod den i marts 2021 var på kr. 23.540,- som svarer til, at den gennemsnitlige salgspris er steget 5,4 % på et år.

Alle tal er hentet fra boligsiden.dk.