Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Skønne seværdigheder i Odense: Her er 22 attraktioner, du skal opleve i byen

Ferie i Odense? Et hurtigt weekendbesøg i byen? Eller vil du bare udforske byen lidt mere? Så får du her 22 seværdigheder, du kan opleve i Odense.

Her er alt fra den kendte zoologiske have og masser af seværdigheder om berømte H.C. Andersen til spændende museer og bygningsværker.

Så hvad end du er til, burde du kunne finde nogle seværdigheder, du har lyst til at udforske. God tur rundt i byen!

Læs også: Hvor skal man spise i Odense? Her er 35 spændende restauranter og spisesteder

1. Odense Zoo – Must see-oplevelse for alle aldre

Hvis du besøger Odense med familien, er det et must at besøge Odense Zoo for at få en fantastisk oplevelse. Her kan du opleve alverdens dyr fra alle afkroge af verden, opleve træning og leg med dyrene og nyde de mange mad- eller snackboder.

Desuden afholdes der diverse lysaftener, hvor zoologisk have lyses op i mange forskellige smukke farver.

Den zoologiske have ligger blot en lille gåtur fra det centrale Odense langs åen.

Seværdigheder i Odense

2. H.C. Andersens Hus – Verdensberømt seværdighed med masser af muligheder

I Odense kan du opleve den berømte forfatters fødehjem i en af de hyggeligste bydele i Odense. Det er et gulkalket hjørnehus, hvor H.C. Andersen blev født i 1805.

Omkring huset er bygget et fantastisk museum, der fletter sig sammen med en magisk have. Her er masser af skønne oplevelser i vente.

Vi anbefaler, at du, efter du har besøgt museet, går en tur i kvarteret, som byder på smukke bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Seværdigheder i Odense
Foto: H.C. Andersens Hus

3. Danmarks Jernbanemuseum – En god oplevelse for de mindste

Er du interesseret i dansk jernbanehistorie, kan det anbefales at besøge Danmarks Jernbanmuseum, som ligeledes danner de perfekte rammer for børn og barnlige sjæle.

Her kan du både se den omfattende samling af togvogne, lokomotiver, modeller af tog og færger såvel som andre effekter. De mindste kan også få lov til at prøve en tur med minitoget.

Museet ligger i den autentiske remisebygning fra 1954 lige viden siden af Odense Banegård.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

4. Brandts Klædefabrik – En kunstnerisk oplevelse i Odense

En af de større seværdigheder i Odense er Brandts Klædefabrik, som er en lille by i byen, der emmer af atmosfære og autencitet.

Her finder du bl.a. det kendte Kunstmuseum Brandts, hvor du har mulighed for at opleve kunstudstillinger året rundt for både børn og voksne.

Derudover holder butikker og spisesteder til huse i det historiske bygningskompleks, som plejede at være en klædefabrik.

Seværdigheder i Odense
Foto: Brandts Klædefabrik

5. Møntergården – En kulturhistorisk seværdighed midt i Odense

Møntergården er et kulturhistorisk museum, hvor der er udstillinger lige fra oldtiden og op til i dag. Her får du masser af spændende oplevelser, der gør dig klogere på historien om Odense og Fyn.

Du får historier om fynboen og odenseaneren og de vilkår, der formede deres liv – fra rige til fattige.

De stemningsfulde gårdrum og bygninger danner året rundt ramme om mange slags aktiviteter, der giver dig perspektiv på nutiden.

Seværdigheder i Odense
Foto: Møntergården

6. Odense Bunkermuseum – Hemmeligheden kun få kendte

I udkanten af Odense ligger en 450 kvadratmeter stor atombunker, som stammer helt tilbage fra Den Kolde Krig. Den gemmer sig under et lokalt vandrehjem.

Tidligere husede bunkeren Odense Kommunes kommandocentral. Det var stedet, hvor borgmesteren og infrastrukturens nøglepersoner skulle sidde, i værst tænkelige tilfælde, under Den Kolde Krig.

Den er i dag blevet en attraktiv seværdighed i Odense, hvor man som besøgende kan komme og opleve den intakte bunker med flotte udstillinger om det civile beredskab og fjenden fra øst.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

7. Den Fynske Landsby – Tag turen tilbage til gamle dage

Vil du opleve, hvordan det var at leve tilbage i 1800-tallet? Så tag familien med til frilandsmuseet Den Fynske Landsby, der ligger i naturskønne omgivelser lidt udenfor byen.

Den Fynske Landsby sætter fokus på bæredygtighed, genbrug og fællesskab, hvor der er oplevelser for alle.

Der er bl.a. rig mulighed for at se nærmere på livet som karl og husbond og deltage i dyrkning eller høst afhængigt af årstiden.

Seværdigheder i Odense
Foto: Den Fynske Landsby

8. H.C Andersens Barndomshjem – Mærk historiens vingesus i Munkemøllestræde

Tæt på Odense Domkirke, åen og Eventyrhaven finder du det lille gule bindingsværkshus, hvor H.C. Andersen boede sammen med sine forældre fra han var 2 til han var 14 år. Den brostensbelagte gade lægger op til et besøg i fortiden.

Huset indeholder de meget beskedne værelser, der udgjorde den store eventyrforfatters hjem, og som hans kæreste barndomsminder er knyttet til. Du må ikke forveksle dette hus med det egentlige museum i det historiske kvarter, som du også kan besøge. Værelserne er indrettet efter Hans Christian Andersens beskrivelser i hans selvbiografi og giver dig et godt indtryk af den fattigdom, der prægede hans første år.

Den charmerende baghave er fyldt med planter og blomster, som Andersen nævnte i sine skriverier. F.eks. skræpper, en hyldeblomstbusk og mange andre.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

9. Tidens Samling – Museum for livet i det 20. århundrede

Et mere unikt museum, der kan opleves i Odense, hedder Tidens Samling. Her kan du få indblik i, hvordan danskerne levede i det 20. århundrede.

Tag familien med til en interaktiv historietime, hvor I kan se og røre ved alt fra tøj til bolig fra hvert årti. Desuden er der jævnligt spændende særudstillinger.

Seværdigheder i Odense
Foto: Tidens Samling

10. Eventyrhaven (H.C. Andersen Haven) – Smuk park i hjertet af Odense

Odense er fyldt med grønne områder, hvor du på en dejlig sommerdag kan medbringe dit eget tæppe og slå dig ned, mens du nyder varmen fra solens stråler og tager en pause fra byens stress og jag.

I H.C. Andersen Haven finder du ligeledes store blomsterbede, der er en fryd for øjet, og strømmende vand fra Odense Å, der løber gennem haven.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

11. Carl Nielsens Barndomshjem – Manden, myten og musikken

I Carl Nielsens Barndomshjem får du en spændende og sanselig oplevelse af Carl Nielsens fynske barndom og ungdom. Du vil ikke føle, at du træder ind på et museum, men at du træder ind i et hjem. Carl Nielsens hjem, vel at mærke. Med møbler, som man må sidde i, og en duft af tobak og harpiks, som man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsens opvækst i det midtfynske var præget af den folkemusik, som trivedes her. Som seksårig satte han sin første violin til hagen, og som niårig skrev han sin første polka. I museets udstilling kan du få meget mere at vide om hans barndom, familie, livet på egnen og ikke mindst hans musik.

Carl Nielsens Barndomshjem ligger 15 km fra Odense centrum, men er klart et besøg værd! Busser fra Odense stopper lige i nærheden af museet.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitFaaborg

12. Odins Odense Jernalderlandsby – Et stykke af Danmarks historie i Odense

Oplev vores levende fortid i en landsby, der viser livet i jernalderen og vikingetiden, der varede fra ca. 500 f.Kr. til omkring 1100 e.Kr. I Odins Odense kan du selv prøve, hvordan livet i Danmark var, da jernalderen blev til vikingetid!

Nogle af de aktiviteter, du kan opleve fra første hånd, er bueskydning, smedning, mjødsmagning, forskellige markeder, sammenkomster, forskellige håndværksaktiviteter samt mange andre unikke og traditionelle begivenheder, der afholdes hele året. Aktiviteter, der alle prøver på at give et autentisk billede af vores fortid.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

13. Odense Havn – En autentisk kulturoplevelse

Slå et smut forbi havnen i Odense og oplev det spændende område med det nye spirende kulturliv, der er opstået. Men selvom området er nyt, trækker det stadig tråde til fortiden. Havnen blev anlagt i starten af 1800-tallet!

På havnen er der en række forskellige seværdigheder som f.eks. havnebadet, Storms Pakhus, Odense Glasværk og sportsfaciliteter.

Seværdigheder i Odense

14. Munke Mose – Et grønt åndehul i midten af Odense

Munke Mose er et fristed for de fleste odenseanere. Her er store skønne græsarealer og en café, hvor du samtidig kan nyde din kaffe og udsigten over Odense Å. Derudover er det her, du finder Odense Aafarts turbåde samt vandcykler og kanoer. Du kan også slå dig ned på Saabyes Stryg. En fisketrappe til glæde for parkens gæster og fiskelivet i åen.

Desuden kan du også gå på opdagelse i Filosoffens kunstudstillinger. Filosoffen er et kreativt mødested for billedkunst, industrielt design og udvikling.

Om sommeren vil du med garanti møde masser af mennesker, der slænger sig på tæpper i græsset eller hygger sig på anden vis.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

15. Odense Domkirke – Skt. Knuds Kirke byder på århundreders historie

Odense Domkirke er en historisk seværdighed og bestemt et besøg værd. Kirken stammer fra 1300-tallet og er opkaldt efter Knud den Hellige, der blev myrdet i en nærliggende kirke tilbage i 1089.

Den arkitektoniske bygning er ikke bare smuk, men også anset for at være en af Danmarks flotteste gotiske bygningsværker, og kirkens historie afspejles i arkitekturen: klostertiden, den katolske tid, reformationen, barokken, nyere og nyeste tid.

I kirken er der spor af gravsteder for konger, adelige, gejstlige og borgere.

Seværdigheder i Odense
Foto: Odense Domkirke

16. Eventyrskulpturerne – Figurer fra H.C. Andersens eventyr

Rundt omkring i Odenses centrum kan du finde forskellige statuer af H.C. Andersen og figurer fra hans eventyr komme til live. I parker og på gader og stræder møder man skulpturer af forskellige kunstnere, der alle har ladet sig inspirere af forfatterens eventyr.

Læs mere her, hvis du vil vide, hvor skulpturerne gemmer sig henne.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

17. Stige Ø – Naturlig oase tæt på Odense

Tager du videre ud forbi Odense Havn finder du et rekreativt område med gode muligheder for aktiv udfoldelse.

Stige Ø er indrettet på en tidligere losseplads mellem Odense Kanal og Odense Fjord og er en genfødt som en naturlig oase og aktivitetsområde med flere udsigtsposter.

Der er også gode muligheder for lystfiskeri. Og så kan du leje øens shelters og opleve området by night.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

18. Jumping Fun – En oplevelse i Odense for de aktive

Jumping Fun er et sted for både børn og voksne, hvor der er masser af plads til at slå sig løs.

Her kan du hoppe på alle de slags trampoliner, man kan forestille sig bl.a. vandrette som skrå trampoliner. Derudover kan du finde andre sjove aktiviteter som skumgrave, jumptårn, parkour og fælles aktiviteter afholdt af medarbejderne.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

19. Kulturbotanisk Have – Parken med sit helt eget særpræg

Af de mange udendørs seværdigheder byen byder på, er Kulturbotanisk Have bestemt et besøg værd.

Parken har sit helt eget særpræg med en flersidig funktion. Den kan benyttes både som almindeligt grønt område, inspirationshave for haveelskere og som undervisningssted for skoler og børnehaver.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

20. Odense Teater – Oplev Danmarks næstældste teater

I hjertet af Odense ligger Odense Teater. Med rødder tilbage til 1796 har Odense Teater således i over 200 år drevet professionel teatervirksomhed og er derfor Danmarks næstældste teater.

Teatret forpligtet opfører et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

 

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

21. Fruens Bøge – Et hyggeligt skovområde i Odense

Fruens Bøge er et skovområde syd for Odense. I 1800-tallet tog byens pænere borgerskab på skovture til Fruens Bøge. Området består af et større villakvarter, Skovsøen og Engen, ishus og en hyggelig restaurant.

Følger man stien fra Odense centrum langs åen kan man opleve over 300 år gamle træer på vej ud til Fruens Bøge.

Seværdigheder i Odense
Skovsøen i Fruens Bøge. Foto: VisitOdense

22. Odense Rådhus – Et arkitektonisk bygningsværk i centrum

Lige overfor Odense Domkirke kan du finde en flot og arkitektonisk bygning: rådhuset.

Du kan få en rundvisning på stedet, få information om bygningens historie og komme bag facaden.

Rådhuspladsen danner også rammen om diverse aktiviteter og begivenheder. Du kan blandt andet opleve, at pladsen bruges i forbindelse med flere af Odenses festivaler.

Og når du alligevel er ved rådhuset, bør du også gå en tur i den hyggelige gågade, der emmer af liv.

Seværdigheder i Odense
Foto: VisitOdense

I samme kategori

Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
date ideer odense
Sportsbarer - The Old Irish Pub

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail