Basketballbaner i Odense – få et overblik lige her
Sommeren er over os, og snart er det er alt for varmt at opholde sig i fitness eller måske har du nedslidt dine løbesko gennem en lang periode selvtræning og løb udenfor. Det skal dog ikke forhindre dig i at få trænet på en lidt anderledes måde!
Byen har mange basketballbaner som det muligt at spille på. Læs med her, og få et overblik over nogle af banerne. Det eneste du selv skal medbringe er en bold, noget at drikke, eventuelle modstandere og det gode humør. Rigtig god fornøjelse!
Vil du hellere hoppe rundt i sandet kan det være at du skal læse vores guide med beachvolleybaner i Odense.
Multibanen på Nonnebakken
Tag forbi Nonnebakken for at spille basketball eller fodbold. Området er indhegnet så det ikke er til gener for andre. Det foregår i skøn natur i et anlæg tæt på Odense Å.

Havnepladsen
Havnepladsen anses for at være byens urbane legeplads hvor der er plads til alle. Pladsen er 11.000 m2 og kan rumme aktiviteter som f.eks. basketball, stangtennis, volleyball hvis man selv sætter net op eller til at skate på.
Godthåbsgade
På Godthåbsgade findes der basketball net på et mindre grønt område. Det hele foregår på græs, og findes mellem Godthåbsgade og Hjallesevej.
Dronningensgade
Hvis du tager forbi Dronningensgade finder du et boldbur med basketballbane. Den ligger lige ved siden af legepladsen i samme område.

Mulernes Legatskole
Ved Mulernes Legatskole findes der et stor idrætsanlæg med mulighed for basketball, parkour, fodbold, håndbold, hockey eller tennis. Anlægget er åbnet for alle.
Ridehusgade
På Ridehusgade findes der en bane til basketball. Den er ikke afspærret og ligger ud til en vej hvor der kører biler hvilket man skal være opmærksom på.
Motionsplads på Elisevej
Ved motionspladsen på Elisevej findes der er udmærket basketbane. Dog skal man være opmærksom på at der er en vej som går på tværs som kan være påvirket af trafik.

Vollsmose Torv
Her er der mulighed for at spille basketball på en streetbane og dyrke parkour.
Idrætslegepladsen på Kertemindevej
Denne legeplads er tiltænkt lidt større børn hvor det er muligt at klatre og udfolde sig. Her er desuden også en aflukket streetbane med basketball kurv og fodboldmål. Stedet ligger på Kertemindevej 165Z, 5440 Odense NØ.
CSV-skolen
Her findes en multibane med basketball kurve, fodboldmål og bander. Den ligger ved legepladsen Børnenes Ø som ligger ved CSV-skolen og KFUMs fodboldbaner. Derudover er der mulighed for at spille petanque på en mindre bane samme sted.