Der er mange måder at besøge Odense på, og hvad enten du eller dine besøgende mangler overnatning, så har vi samlet en række gode overnatningsmuligheder. Find din næste overnatning i Odense med denne guide, hvor du kan du læse om alt lige fra luksus overnatning til naturnære muligheder.

Luksushoteller i Odense

Hoteller i Odense
Restauranten/brasseriet i Hotel Odeon. Foto fra Hotel Odeons hjemmeside.

Hvis du vil overnatte på et hotel i Odense, hvor du får en oplevelse udover det sædvanlige, skal du besøge et af Odenses luksushoteller. Der findes to i denne klasse, og begge ligger placeret centralt i midtbyen, hvor du har mulighed for at tilgå topseværdighederne i byen med en kort gåtur. Hvis du vil bo på luksushotel i hjertet af Odense, skal du booke et værelse hos:

Hoteller i Odense Centrum

Overnatningsmuligheder i Odense
Indefra hos Milling Hotel Plaza, en bygning fra 1915. Foto fra Visit Odenses hjemmeside.

De fleste af hotellerne, der er placeret i centrum af Odense, ligger nær banegården. Herfra er der nem adgang til havnen, Odenses gågader og mange naturområder. Hotellerne, der ligger i centrum, omfatter nedenstående:

· Odense City Hotel

· Cabinn Odense

· Milling Hotel Ansgar

· Comwell H.C. Andersen Odense

· Milling Hotel Plaza

· Milling Hotel Windsor

Hoteller uden for Odense centrum

Knudsens Gaard overnatning
Hotel Knudsens Gård, tæt ved Odense Centrum. Foto fra Visit Odenses hjemmeside.

Vil du bo lidt uden for den pulserende by, er der også mulighed for det. Der ligger andre hoteller indenfor Odenses bygrænse med en afstand på 4-8 km til centrum og i nogle tilfælde tættere på andre seværdigheder. Se listen nedenfor:

· Scandic

· Odense Congress Center (Hotel Odense)

· Best Western Hotel Knudsens Gård

· Frederik VI’s

· Blommenslyst Kro

· Næsbylund Kro og Hotel

Hoteller nær Odense

Overnatningsmuligheder i Odense
Snedækket Fangel Kro og Hotel, uden for Odense. Foto fra Fangel Kro og Hotels hjemmeside.

Hvis du vil opleve lidt mere af Fyn med en kort køretur til Odense centrum på ca. 20 minutter, kan du også det. Du vil have mulighed for at afprøve et kroophold i mere landlige omgivelser, hvor der også er tilknyttet en restaurant til den pågældende kro. Du kan undersøge kroerne, der er nævnt nedenfor:

· Munkebo Kro

· Hotel Vissenbjerg Storkro

· Fangel kro og hotel

Airbnb - privat overnatning

Mange undersøger straks muligheden for hoteller på deres næste rejsedestination, men hvis du ønsker en mere autentisk oplevelse, kan du overveje, om du næste gang skal prøve at leje en lejlighed eller et værelse gennem Airbnb. I Odense kan du booke mere end 300 overnatningssteder gennem tjenesten, så du kan med garanti finde noget, der matcher dine behov.

Bed and breakfast, vandrehjem og hostels

Overnatningsmuligheder i Odense
Solbeskinnet Kragsbjerggaard, Odense. Foto fra Kragsbjerggaards hjemmeside.

Ønsker du en mere primitiv form for ophold, er der mange muligheder at tilgå, hvad enten du vil overnatte på et bed and breakfast, vandrehjem eller hostel. Oftest er morgenmaden ikke inkluderet, når du overnatter på et vandrehjem eller hostel, men så har du i stedet mulighed for at afprøve de lokale spisesteder i nærområdet. Nedenstående liste indeholder ikke Bed and Breakfast, fordi mulighederne er rigtig mange i Odense. Se nedenstående for hostel og vandrehjem i Odense:

- Dan Hostel Odense City

- Odense Vandrehjem - Kragsbjerggaard

Campingpladser Odense

Er du vild med naturen, kan du enten medbringe din egen campingvogn og overnatte på en af campingpladserne i Odense, eller du kan booke en hytte på pladsen. Den ene af campingpladserne ligger tæt på centrum og en af Odenses mange åndehuller nær Skovsøen. Den anden ligger placeret en lille køretur fra centrum, hvor der er en mere landlig stemning. Se campingpladserne nedenfor:

· Odense City Camping

· Blommenslyst Camping