22 fede aktiviteter til polterabend i Odense
Står du midt i planlægningen af en polterabend – eller skal du i gang senere på året – så kan du her finde 22 vidt forskellige idéer til en forrygende polterabend i Odense.
Skal I slutte dagen af med en god middag, men er i tvivl om, hvor I skal spise? Så tjek vores guide til 35 spændende spisesteder i Odense.
Polterabend for mad- og drikkeentutiasten
1. Sushikursus hos bar’sushi
Giv gommen eller bruden en oplevelse ved at lade dem afprøve deres kokkeevner i et sushikøkken. På en af de tre bar’sushi-restauranter i Odense vil I møde en kok, som giver jer instruktioner og sørger for at hygge til hele selskabet. Denne aktivitet sikrer både nye færdigheder, god mad og masser af hygge.
Adresse: Dalumvej 35C, 5250 Odense SV. Skibhusvej 91, 5000 Odense C.
2. Bliv bartender på Heidi’s Bier Bar
Skal aftenen sluttes af med en vild fest? Bruden eller gommen kan hos Heidi’s Bier Bar komme bag baren og lange drinks over disken for en aften. Der vil være mulighed for at få den helt rigtige uniform – tyrolerkjole eller lederhosen! Med drinks, shots og øl i lange baner er I garanteret en festlig afslutningen på polterabenden.
Se priser og mere information her: Heidi’s Bier Bar
Adresse: Vestergade 75, Odense C

3. Odense Chokoladehus
Hos Odense Chokoladehus kan I komme på chokoladekursus, hvor det blandt andet vil være muligt at lære at lave chokolade og flødeboller. Her får I lov til at eksperimentere med fyld og udformninger – og I får selvfølgelig lov til at tage jeres kreationer med hjem.
Adresse: Nørregade 32, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
4. Forskellige events hos Odense Aafart
Tag med på en scenisk tur langs Odense å, når Odense Aafart afholder deres mange arrangementer. Der er både øl-, vin-, rom-, gin- og champagnesmagninger i løbet af sommeren, så der er lidt til enhver smag. Vælg det arrangement, som passer til lige netop din brud eller brudgom, og nyd en skøn sejltur imens.
Adresse: Filosofgangen 30, 5000 Odense C
Link til hjemmeside

5. Vinsmagning hos S’vineriet Vinapotek
S’vineriet Vinapotek ligger midt i Odense. Her kan I sammen med stedets to sommelierer planlægge jeres egen aften med masser af skøn vin, hygge og festlig stemning. Det er både muligt at få mad og vin, og det kan tilpasses præcis efter jeres behov og ønsker.
Adresse: Klaregade 34-36, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
Den adrenalinfyldte polterabend
6. Odense Paintball
På sådan en liste kan man ikke komme uden om den helt store polterabend-klassiker: Paintball! Del gæsterne op i hold, og få gang i deres konkurrencegen, når der skal skydes om kap. Hos Odense Paintball hjælper de gerne med at sammensætte det helt perfekte program for dagen, så jeres polterabend bliver, lige som I vil have den. Udover paintball tilbyder de også lasergame, bow tag og meget mere.
Adresse: Bladstrupvej 243, 5270 Odense N
Link til hjemmeside

7. Udendørs gokart
Er bruden eller gommen til fart over feltet, så er gokart en oplagt valgmulighed. Denne aktivitet er for alle – øvede såvel som nybegyndere. Motorsport og Gokart Center Fyn har været lukket ned i over to år, og snart slår de endelig dørene op igen! Hos dem kan du få en action- og adrenalinfyldt polterabend, hvor du kan udfordre dine venner i at køre gokart i smukke udendørs omgivelser. Dagen kan sluttes af med en øl i caféen.
Adresse: Kærbygårdevej 25, 5220 Odense
Link til hjemmeside

8. Jumping Fun
Hos Jumping Fun er I garanteret en polterabend fyldt med action! Der vil være mulighed for fri hop, konkurrencer, dodgeball turnering, højdespring og meget mere. Hos Jumping Fun stiller de også deres maskots kostume til rådighed, så bruden eller gommen for alvor kan få en udfordring på trampolinerne.
Adresse: Edisonsvej 9-11, 5000 Odense C
Link til hjemmeside

9. Escape Rooms i Odense Centrum
I Odense er der en række muligheder for at afprøve Escape Rooms – prøv for eksempel Locked, Amaze og Escape Game Odense. Det er en aktivitet, som alle selskabets deltagere kan være med i. I kan for eksempel dele jer op i hold, og se, hvem der hurtigst kan knække koden og komme ud af det aflåste rum.
Adresse: Locked, Kongensgade 66, 1. sal, 5000 Odense C. Amaze, Overgade 41B, 1. sal, 5000 Odense. Escape Game Odense, Gråbrødre Plads 4, 4. tv, 5000 Odense C.
10. Laser Game med Action World
“Nak bruden, gommen og alle de andre,” som der står på Action Worlds hjemmeside. Og det kan du netop gøre gennem deres laser game, hvor polterabenddeltagerne virkelig kan få pulsen op. Det smarte ved Action Worlds laser game tilbud er, at det kan foregå hvor som helst, så har bruden eller gommen et stort hus, en sjov arbejdsplads eller noget helt tredje, så kan arrangementet altså foregå i kendte rammer.
Adresse: Du vælger selv hvilket sted, når du booker arrangementet.
Link til hjemmeside
Polterabend for den sportsglade
11. Amerikansk fodbold med Odense Badgers
Hvis du kender en, der elsker et godt adrenalinkick, så er amerikansk fodbold en sjov idé til den sportsglade brud eller brudgom. Hos Odense Badgers tilbyder de et polterabendarrangement, hvor man har to timer til at boltre sig sammen på banen med fælles opvarmning, øvelser og en afsluttende kamp. Der vil blive givet de rette instruktioner, og alle deltagende vil få udleveret rigtigt udstyr.
Adresse: Falen 95, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
12. Fodboldfabrikken
Hos Fodboldfabrikken tilbyder de hele pakken skræddersyet til lige netop din brud eller brudgom – fodboldturnering, spisning, fadøl og masser af fest. Omdrejningspunktet er selvfølgelig fodbold, men i alle afskygninger, I kan forstille jer. Hos Fodboldfabrikken er der både fodboldturneringer, sportsquiz, bordfodbold, og alt hvad fodboldhjertet ellers kan begære.
Adresse: Østersøgade 8, 5000 Odense C
Link til hjemmeside

14. OSF/OASK Dans
Tyvstart på brudevalsen, og sving hofterne Hos OSF/OASK Dans. Midt i Odense tilbyder de festlige polterabender med dans i centrum. Selve polterabenden planlægger I i fællesskab med OSF/OASK Dans, så I kan få præcis den, som I kunne tænke jer.
Adresse: Rugårdsvej 15A, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
15. Bueskydning
Bueskydning er en udendørsaktivitet, hvor alle kan være med. Hvis I planlægger jeres polterabend hos Lavia Odense Bueskytter, vil I få vejledning af dygtige instruktører. I vil konkurrere mod hinanden om, hvem der kan ramme pletskud – det er nemlig sværere, end det lige ser ud. Husk, at det vil være fornuftigt at gøre i løbet af formiddagen, inden mængden af alkohol i blodet bliver for stor.
Adresse: Falen 70, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
16. Bowling
Prøv en af de mange bowlinghaller i Odense! City Bowling er et af de steder, der lægger hus til en lang række polterabender, og derfor har de lavet forskellige polterabendpakker, hvor bowling indgår. I kan for eksempel vælge enten fest-pakken eller all in-pakken, som med garanti kan sætte rigtig gang i jeres polterabend.
Adresse: Rugårdsvej 46, 5000 Odense C
Link til hjemmeside

17. Twerking og Stripfitness
På det her dansehold, som er særligt tilrettelagt til en polterabend, kommer I i gennem fire dansearter: Twerking, lap dance, aeral hoop og chairdance. Dansetimen er tilrettelagt af en professionel instruktør, som vil lære jer dansetrin, I troede var umulige. Det bliver (måske) grænseoverskridende, og så bliver det med garanti virkelig sjovt.
Adresse: B. Bangs Gade 2 5000 Odense
Link til hjemmeside
Den hyggelige polterabend
18. Spirituel håndlæsning
Er bruden eller brudgommen til mere spirituelle arrangementer, så er det måske en håndlæsning, der skal til. I Odense kan man bestille en håndlæser, som kommer ud til jeres arrangement og foretager en live håndlæsning. Erika Hansen tilbyder en hyggelig og humoristisk håndlæsning til polterabender i Odense.
Adresse: Erika Hansen kører ud til netop dit arrangement.
Link til hjemmeside
19. Mal keramik hos Creative Space
Er bruden eller brudgommen til den kreative side, så er keramik måske hittet. Hos Creative Space i Odense tilbyder de en partyløsning, som er oplagt til polterabend. I vælger på forhånd keramikken, som I vil male. På selve dagen skal I derfor blot møde op og hygge jer. Alt vil stå klar, og I vil blive budt på et glas vin undervejs.
Adresse: Amfipladsen 3, 5000 Odense C
Link til hjemmeside

20. Odense Lydstudio
Har bruden eller gommen sans for musik – eller måske det stik modsatte – så kan det være en sjov idé at indspille en sang og musikvideo hos Odense Lydstudio. De tilbyder forskellige pakker i forbindelse med polterabend, hvor I kan indspille jeres selvvalgte numre og musikvideoer.
Adresse: Vesterbro 55, 5000 Odense
Link til hjemmeside
21. Comedy open mic på Teater 95b
Få en hylende morsom aften, når Teater 95b regelmæssigt åbner dørene op for open mic comedy. Her kan I både grine af dem der står på scenen (som både kan være øvede eller nybegyndere), eller – hvis I har mod på det – selv springe ud I at fyre nogle jokes af på scenen. Et godt tip er, at Teater 95b også ofte har andre begivenheder – alt fra comedy shows til drag shows, så hvis du er ansvarlig for at planlægge polterabend, bør du bestemt kigge i deres kalender. Udover god underholdning har de også cocktailbar.
Adresse: Vestergade 95B, 5000 Odense
Link til hjemmeside
22. Papas Papbar
Hos Odenses brætspilscafé Papas Papbar er der mulighed for ægte hygge for brætspilsentutiasten. For at gøre spilaftenen til noget særligt er det muligt at tilkøbe en personlig spilguru, som kun er til rådighed for jeres selskab. Få gode tips, lær nye spil og nyd hyggen sammen.
Adresse: Skt. Knuds Kirkestræde 2A, 5000 Odense
Link til hjemmeside

17. Makeupskolen
Denne aktivitet er nok særligt til bruden – en dag fyldt med makeup, sminkning og efterfølgende fotografering i kostumer. Makeupskolen tilbyder forskellige pakker til polterabender, så find din indre filmdiva frem, og book en dag i makeuppens tegn.
Adresse: Vestergade 59, 5000 Odense C
Link til hjemmeside
