Odenses hyggeligste områder – Guide til centrum

Odense er en by, der har meget at byde på. Udover grønne parker tilbyder Odense også historiske områder af den hyggelige slags. Områderne ligger i eller omkring den centrale del af byen, og indbyder i særdeleshed til hyggestunder, arkitektonisk beundring og et utal af gåture.

Vintapperstræde – Restauranter og shopping

Vintapperstræde ligger placeret som en sidegade til Vestergade og er ca. 100 m lang. Gaden rummer flere butikker og spisesteder, og bliver i løbet af juletiden dekoreret med massevis af lys. Når andre kulturelle arrangementer bliver afholdt i byen, er det ligeledes en gade, der ofte bliver pyntet op på særlig vis.

Hyggeligste områder
Vintapperstræde. Foto fra Visit Odenses hjemmeside.

Gerthasminde – Det engelske kvarter

Gerthasminde er et særligt historisk kvarter i Odenses midtby, der bærer præg af engelsk stil. Området var den første ”haveby” anlagt i Odense, og er i dag prydet med ikoniske rækkehuse og store flotte villaer. Området grænser op mod Ansgar anlægget, hvor der er rig mulighed for at nyde den grønne natur.

Brandts Passage – Det kulturelle område

Endnu en sidegade til Vestergade er Brandts Passage, som grænser op mod Brandts Klædefabrik. Her finder du nogle af Odenses mere unikke butikker med bl.a. dansk kunsthåndværk, kulturinstitutioner og spisesteder, som huser nogle af klædefabrikkens gamle bygninger. Det er et stemningsfyldt område i Odense, hvor du kan være sikker på, at der er fyldt med liv hele året.

Odenses hyggeligste områder
Brandts Passage. Foto fra Brandts Klædefabriks hjemmeside.

Lottrups Gård – Ren idyl

Centralt placeret i Odense ligger en mindre idyllisk gårdhave omkranset af gamle bindingsværkbygninger. Den grænser op mod den befærdede del af Vestergade, og alligevel føles det som et åndehul i byen, når man først rammer brostenene. Her kan du finde en frisør, en tatovør, en børnetøjsbutik og restauranter.

Oluf Bagers Plads – Nyt møder gammelt

Du vil møde et særligt syn, hvis du besøger Oluf Bagers Plads. Her møder den gamle bydel den nye Thomas B. Thriges bydel. Her finder du en nyanlagt plads med udsyn til nye lejlighedsbyggerier og ældre historiske bindingsværkshuse.

Oluf Bagers gård i Odense
Oluf Bagers Gård på Oluf Bagers Plads. Foto fra Oluf Bagers Gårds hjemmeside.

H.C. Andersen kvarteret – Det gamle kvarter

Området omkring H.C. Andersens fødehjem har selvsagt fået navnet H.C. Andersen kvarteret. Her finder du det hyggelige Sortebrødre Torv, hvor der sælges ost, kød, æg, blomster m.m. fra de mange boder hver onsdag og lørdag formiddag. Derudover kan du også finde Møntergården i kvarteret, som er et museum i en gammel bindingsværkbygning fra 1500-tallet.

Odenses hyggeligste områder
Paaskestræde, H. C. Andersen kvarteret. Foto fra Visit Fyns hjemmeside.

Overgade, Nedergade og Paaskestræde er også nævneværdige. Her finder du små finurlige butikker, hyggelige caféer og spisesteder, og du kan endda gå en tur forbi fattigskolen, hvor H.C. Andersen var elev.

Området nær Nonnebakken – Det charmerende boligområde

En kort gåtur fra Odenses gågader finder du endnu et hyggeligt område fra Gormsgade og Sankt Knuds Gade til H.C. Andersens Gade. Det er et beboeligt område med gamle velbevarede, charmerende byhuse, hvor du vil opleve en særlig hyggelig stemning. Som navnet antyder, er området bygget på en vikingeborg, der tilmed er et væsentligt fortidsminde i dansk historie.

I samme kategori

40259_Paintball_generelt-1
Genbrugshallerne-1
Skærmbillede 2023-01-29 kl. 13.32
Indendørs kreativitet

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Natklubber i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20

Forsiden netop nu

Natklubber i Odense
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
40259_Paintball_generelt-1
Frokost-i-Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Genbrugshallerne-1
padelcity

Mest læste

Det sker i Odense

Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
det-sker-i-marts

Mad og drikke

Nye spisesteder i Odense
Frokost-i-Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Dining-Week-odense

Kultur og musik

Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Stig-Rossen-julekoncert-overblik
73372231_1669463389855820_5040659380492566528_n-1
59658916_2278333785716134_8261398434561392640_n

Instagram Feed

Vores bedste guides