Netop som man tror, man kender alle hjørner af Odense, dukker der nye op. Der er masser at udforske som man måske ikke havde forventet at se i byen. Her vil vi dele de steder, vi gennem tiden er stødt på, så du også kan opdage eller genopdage Odenses skjulte perler.

Hvis du har været alle stederne og gerne vil prøve noget nyt kan det være, at du kan finde noget spændende i vores guide med 25 seværdigheder du kan finde i Odense.

Velodrom Kaffebar

Dette er en hyggelig kaffebar som ligger i Fruens Bøge. Kaffebaren hører til de gamle stationsbygninger i skoven, og det er et super hyggeligt sted at komme. Stedet er holdt i den oprindelige stil hvilket giver en følselse af historie og hygge på samme tid. Næste gang du kommer ud i dette område vil vi anbefale dig at kigge forbi - det er helt sikkert en skøn oplevelse.

Adresse: Fruens Bøge Skov 4, 5250 Odense SV.

Skjulte Perler i Odense
Balodrom Kaffebar. Foto: thisisodense

Stige Ø Nord

Dette sted er arealet nord for Sorthusene på Stige Ø. Stedet er præget af åbne vidder og samtidig er man meget tæt på den lavvandede fjord. Denne del er skabt af jord fra Odense Kanal - primært fra udbygningen i 1904.

Hvad du måske ikke vidste var at dette område brugs til græsningsområde til islandske heste. Hestene sørger for at området forbliver et levested for engens blomster og fugle samt at der ikke udvikles et tæt buskads.

Det gode brød - et økologisk & biodynamisk bageri

Dette er et hjemmebageri i Odense med fokus på økologi. Her bages der boller, brød og kager af biodynamiske og økologiske råvarer som sikrer den allerbedste kvalitet. Melet males på en stenkværn og bages på små, almindelige husholdningsovne, og spandaueren er fyldt med ægte vanilje. I køleskabet finder du både blandt andet gårdmælk. Du kan desuden købe et brød uden gær, mælk, hvedemel eller sukker.

Adresse: Nørregade 35, 5000 Odense C.

Skjulte Perler i Odense
Det Gode Brød. Foto: odenseblendin.dk

La Dolce Vita

Blandt gamle og hyggelige huse i Bangs Boder findes den italienske restaurant La Dolce Vita. Det er en lille restaurant som serverer lækker italiensk mad kombineret med hyggelig atmosfære. Det er ikke mange som ved at dette skønne sted ligger hvor det gør. Dette kan skyldes at de i mange år har ligget gemt bag diverse byggerier. Tag forbi hvis du ønsker at komme til Italien midt i Odense.

Adresse: Bangs Boder 32, 5000 Odense C.

Il Gusto - ægte italiensk is

Her kan du smage ægte italiensk is lavet af en italiener som hverken går på kompromis med smag, kvalitet eller sit modersmål. Isen er himmelsk og udvalget varierer fra dag til dag. Dette sted var desuden også det allerførste sted i Odense som lavede italiensk is, og har ligget i hjertet af Odense siden 2005.  

Adresse: Vindegade 84 - 86, 5000 Odense C.

Restaurant ARO - velsmag i værkstedet

Restaurant ARO tager navn efter maskinfabrikken som tidligere havde lokaler hvor restauranten nu ligger. Det ligger på Østerbro som er et gammelt industrikvarter men som stille og roligt tranformeres til en ny bydel. I denne restaurant vil du blive mødt af velsmag, godt håndværk og god stemning - altsammen i et moderniseret gammelt værksted. Med sikkerhed en dejlig oplevelse.

Adresse: Østerbro 32, 5000 Odense C.

Skjulte Perler i Odense
Restaurant ARO set udefra. Foto: deal.dk

Kosmonauterne

Er du til impro-comedy? Så skal du slå et smut forbi Kosmonauterne. Her findes der teatersport med garanti for en sjov oplevelse. Det hele tager udgangspunkt i publikum og omdannes derefter til små sketches, sange og komiske indslag. Rammen er tilrettelagt men indholdet er nyt hver gang. Så hvis du ønsker at prøve noget anderleds så tag forbi Kosmonauterne i Odense.

Adresse: Buchwaldsgade 48, 1., 5000 Odense C.

Mangler vi en skjult perle i byen? Så tip os endelig på [email protected].