På udkig efter en frisør i Odense? Her er 7 dygtige frisørsaloner i Odense

Der er intet som at komme en tur til frisøren – og om under en uge slår landets frisører atter dørene op efter en lang nedlukning. Der er intet som nyklippet og velduftende hår, og der er intet som den selvforkælelse en tur ved frisøren giver os alle. Vi har fundet vores bud på 7 fantastiske frisører i Odense.

Mange af salonerne ligger i små hyggelige gader eller lign. i Odense. Hvis du synes sådanne steder er hyggelige kan det være, at du finder god inspiration i vores guide til centrum.

Læs også: Her er 12 tips til lækkert smørrebrød i Odense

JL Coiffure – økologisk frisørsalon i Odense

I et rolig område tæt på Odense Gågade ligger JL Coiffure. Jolanta ejer salonen, og er den eneste frisør i salonen. Hun går op i kvalitet og er perfektionistisk. Jolanta benytter sig af økologiske, miljøvenlige og sunde produkter således at brugen af kemiske ingredienser mindskes.

En af de unikke ting ved JL Coiffure er at de tilbyder thermoklip. Det er almindelig klipning, men som foregår med opvarmede sakse. Og det er her hele forskellen ligger. Varmen gør nemlig, at hårspidserne bliver forseglede, når der klippes. Denne forsegling beskytter håret fra skader, så hår enderne ikke spalter. En sådan klipning holder 3-6 måneder.

Du kan booke tid og se mere om salonen her.

Adresse: Falen 9, 5000 Odense C
Telefon: +45 30 82 85 88

Frisører i Odense - JL Coiffure
Foto: Frisør JL Coiffure

Frisør Jeanette Skov – Frisør i Hunderupkvarteret, Odense M

Frisør Jeanette Skov har fokus på miljøet, og er placeret på Læssøegade i Hunderupkvarteret. Drømmer du om fornyelse, men er usikker på den helt store forandring, kan du her få den rette vejledning. Jeanette Skov har over 10 års erfaring som selvstændig og har kurser bag sig ved blandt andre Vidal Sassoon i London og Gun-Britt. Alle produkter i salonen er baseret på naturlige ingredienser og er miljøvenlige. Udover farvebehandlinger tilbydes der klip og farvening af bryn og vipper.

Du kan booke tid og se mere her.

Adresse: Læssøegade 151, 5230 Odense M
Telefon: +45 66 10 10 22

Frisør Jeanette Skov

Frisør Nadja Holst – Frisør Odense centrum

I Kongensgade ligger der en frisørsalon som er indrettet med varme farver og stemningsskabende belysning. De bruger altid produkter som er nøje udvalgt til dit hår, de sætter en stor ære i at have en dialog med kunden gennem hele processen, og derudover er der hele seks frisører ansat i salonen. Der arbejdes med produkter af høj kvalitet fra b.la. Kevin Murphy som indeholder vitaminer og aminosyrer som er med at reparere ydresiden. Hos Frisør Nadja Holst tilbydes der klipning og farvning, og derudover kan de også tilbyde at få farvet bryn og vipper i salonen. For studerende og pensionister er det muligt at spare op til 50 % af klipningen mens der gives 20 % på hårfavningen til samme målgrupper.

Adresse: Kongensgade 71, st. tv.
Telefon: +45 40 24 82 42

Hårfin – biodynamisk frisør i Odense

Hos Hårfin arbejdes der med miljøvenlige produkter, god tid, ro og hygge. De er fire frisører i salonen, og den er placeret i hjertet af Odense i Vintapperstræde. Hos Hårfin bruger de udelukkende de allerbedste økologiske og naturlige hårfarver på markedet: NATULIQUE. Med dette produkt har frisørerne mulighed for at farve dit hår på en skånsom og naturlig måde. Produkterne beskytter din hovedbund og dit hår. Hårfin tilbyder klip, balayage, reflekser, extensions og farvning. Det er muligt at opnå rabatter, hvis man vælger større behandlinger, man kan få et stempelkort til køb af produkter, og man kan indgå en aftale om at lave afbetaling på sine behandlinger via Patienlån.dk.

Adresse: Vintapperstræde 41, 5000 Odense C
Telefon: +45 66 10 11 12

Frisører i Odense - Salon Hårfin
Salon Hårfin. Foto: Hårfins Facebookside

Frisør Lyngaa – allergivenlig frisør

I hjertet af Odense ligger en hyggelig og imødekommende frisørsalon med 4 frisører som brænder for deres fag. Frisør Lyngaa arbejder med allergivenlige produkter, kvalitetsprodukter udviklet med omtanke og efter bæredygtige principper. Pure Nan er en serie af allergi- og miljøvenlig styling samt plejeprodukter. Produkterne er uden parabener, sulfater og giftige parfumestoffer. Derudover benyttes der allergivenlige produkter fra Insight. Frisør Lyngaa tilbyder dame- og herreklip, drenge- og pigeklip, farvning, balayage, skægklip samt opsætning af hår og makeup.

Adresse: Nørregade 69, Odense C
Telefon: +45 66 11 22 83

Frisører i Odense - Salon Lyngaa
Salonen hos Frisør Lyngaa. Foto: Salon Lyngaas Facebookside

Salon Frøken Høstak – økologisk frisør i Odense

Hos denne frisørsalon findes der to dygtige frisører som har mange års erfaring i branchen, og de udfører deres arbejde med enorm stolthed. Det er en moderne frisørsalon i en rolig og afslappende atmosfære. Salon Frøken Høstak benytter sig af overvejende økologiske og bæredygtige produkter som f.eks. Organic Hairspa. Derudover bruger de cruelty free produkter uden parabener og sulfater. Alle produkterne er derfor skånsomme for både dig – og ikke mindst miljøet. Der tilbydes dameklip, herreklip, børneklip og diverse farvninger. Derudover tilbydes der studierabat hvis man booker tid mandag-fredag.

Adresse: Hjallesevej 50, 5000 Odense C
Telefon: +45 49 40 85 30

LS Coiffure – dygtig frisørsalon med 30 % studierabat

På Vesterbro ligger en lille og intim frisørsalon med tre ansatte. Dette er en salon hvor velvære, kvalitet og selvforkælelse er i højsædet. Behandlingerne udføres med stor ære, der er kreativitet og leg. Frisørerne er dygtige og velinformerede med henblik på de produkter der forhandles. Hos LS Coiffure har de et bredt udvalg af kvalitetsprodukter som gør, at man kan skabe nydelse og velvære i hjemmet, og ikke blot i salonen. Som noget helt attraktivt tilbyder de 30 % i studierabat på visse behandlinger. Salonen tilbyder dameklip, herreklip, extensions, børneklip, retning og farvning af bryn samt diverse farvninger.

Adresse: Vesterbro 90, 5000 Odense C
Telefon: +45 66 12 23 09

Frisører i Odense - LS Coiffure
LS Coiffure. Foto: Rasmusboldt.dk

I samme kategori

40259_Paintball_generelt-1
Genbrugshallerne-1
Seværdigheder i Odense
veras

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Natklubber i Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20

Forsiden netop nu

Natklubber i Odense
Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
40259_Paintball_generelt-1
Frokost-i-Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Genbrugshallerne-1
padelcity

Mest læste

Det sker i Odense

Skærmbillede 2023-03-26 kl. 14.20
Nye spisesteder i Odense
Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
det-sker-i-marts

Mad og drikke

Nye spisesteder i Odense
Frokost-i-Odense
Hvor skal man spise i Odense?
Dining-Week-odense

Kultur og musik

Flakhaven i Odense er fyldt med mennesker til H.C Andersen Festival
Stig-Rossen-julekoncert-overblik
73372231_1669463389855820_5040659380492566528_n-1
59658916_2278333785716134_8261398434561392640_n

Instagram Feed

Vores bedste guides