Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vores guide til en aktiv ferie i Odense

Hvis du har planer om at afholde sommerferie i Danmark, og vil gerne oplevelse noget anderledes, så vil vi anbefale dig at tage til Odense på en aktiv ferie. Blandt vores bud er der både noget for store og små, og vi garanterer at du vil være underholdt på turen.

Er du ikke fra Odense, og vil gerne besøge byen kan du læse om overnatningsmuligheder her. Derudover kan du også læse om shelters i Odense hvis du er til overnatning i det fri.

GoMonkey – Danmarks sjoveste klatrepark

Hos GoMonkey elsker de klatring, sus i maven, udspring, lange svævebaner og at ”bounce” samt løbe og lege. Der er virkelig noget for alle her – og det foregår sågar ude i den skønne natur. Når man besøger denne klatrepark får man mulighed for at udforske skoven på en helt ny og aktiv måde. Samtidig er det muligt at rykke grænser og få adrenalin i kroppen. Hvis du blot vil kigge på er det gratis at komme i klatreparken. Priserne for børn og voksne kan findes lige her.

Hvor: Stærmosevej 57, 5230 Odense M.
Åbningstider: hver dag fra 09.00 – 17.00.

Aktiv ferie i Odense GoMonkey
Aktiviteter i træerne. Foto: GoMonkey

Padelsport på Odense Havn

På Byens Ø er det muligt at prøve at spille padeltennis. Denne sport er hurtig blevet kendt i hele verden, og er en blanding mellem tennis og squash. Man behøver ikke medbringe eget udstyr fordi når man booker banen får man automatisk adgang til både bolde og bat. Du kan booke din bane lige her.

Hvor: For enden af Byens Ø/Finlandkaj, 5000 Odense C.
Åbningstider: Der er ingen faste åbningstider. Når man booker online får man en kode som man kan låse sig ind med.

Jumping Fun – Danmarks sjoveste trampolinpark

Dette sted tilbyder aktiviteter i form af fri hop, holdtræning og events på en helt ny måde. Hos Jumping Fun finder du vandrette og skrå trampoliner, skumgrave, jumptårn, dodgeball, parkour, slamdunk og meget mere. Der er rig mulighed for bevægelse, leg og udfordring. Det er super sjovt, og det er noget som vil kunne mærkes i kroppen efter.

Hvor: Edisonvej 9-11, 5000 Odense C.
Åbningstider: mandag – torsdag 09.00 – 20.00, fredag – lørdag 09.00 – 21.00 og søndag 09.00 – 20.00.
Du kan læse mere om pris og bestille tid her. Du behøver ikke bestille tid på forhånd dog er det muligt at få rabat hvis der bookes på forhånd.

Aktiv ferie i Odense Jumping Fun
Jumping fun i Odense. Foto: Jumping Fun

Udendørstræning for alle

Du kan kombinere at udforske Odense med træning ved at benytte nogle af de udendørsfitness områder der findes. Vi har lavet en guide lige her hvor du kan læse om nogle af stederne. Der er blandt andet en forhindringsbane, atletikbane og en bevægelsespark for børn.

Svømmehaller i Odense

Der er mulighed for aktivitet for vandhundene i Odense svømmehaller. Pjask rundt og leg, hop fra vipperne eller svøm en masse baner – alle tre ting er muligt i Odenses svømmehaller. Det er muligt at besøge svømmerhaller på Klosterbakken, i Bolbro, i Højme og på Syddansk Universitet. Du kan trykke her for at købe billet til svømmehallerne.

Odense Havnebad & Odense Friluftsbad

Hvis vejret viser sig fra sin gode side kan det anbefales at besøge Odense Havnebad eller Odense Friluftsbad. Førstnævnte ligger i ved Odense Havn og sidstnævnte ligger ved Tusindårsskoven. I Havnebassinet er der et enkelt bassin hvorimod i Friluftbadet findes der tre. Begge steder er der mulighed for afslapning, forfriskende dyp og gode stunder.

Hvor: Odense Havnebassin ligger på Gammel Havnekaj 3, 5000 Odense C & Odense Friluftsbad ligger på Elsesmindevej 50, 5200 Odense V.
Åbningstider: åbningstiderne varierer fra uge til uge og måned til måned. Du kan finde flere oplysninger lige her.

Aktiv ferie i Odense havnebassinet
Odense Havnebad på en sommerdag. Foto: visitodense

Klatring

Odense har tre forskellige steder du har mulighed for at klatre. Der vil være mulighed for blandt andet toprebsklatring og bouldering. Priserne er meget forskellige fra sted til sted og det samme er aldersgrænserne. Dog er en ting fælles for alle tre – hvis du vælger at klatre vil du med sikkerhed blive udfordret på en sjov og spændende måde.

Læs mere om de forskellige steder ved at trykke på navnet herunder:

Odense Sportsklatreklub (Thorslundsvej 2, 5000 Odense C)
Odense Klatreklub/Odense Klatrehal (Roersvej 33B, 5000 Odense C)
Boulders Odense (Wichmandsgade 11, 5000 Odense C)

Oplev Odense fra en helt ny side – lej et elektrisk løbehjul eller en cykel

I Odense kan du både leje et elektrisk løbehjul eller en cykel. Førstnævnte kan du finde forskellige steder i byen, og de er mulige at leje via en app fra din telefon. Betaling sker via det betalingskort du knytter til appen. Du kan læse mere om løbehjulene lige her.

Ønsker du i stedet at cykle rundt i byen kan du gøre det på cykler fra Donkey Republic. Disse cykler kan du leje i alt mellem 15 minutter og 14 dage. Dette gøres også via en app fra din telefon. Læs mere om mulighederne for leje af en Donkey Republic cykel lige her.

Aktiv ferie i Odense cykeludlejning
De orange Donkey Republic cykler du kan leje i byen. Foto: Donkey Republic

Golf i Odense

Hvis du er interesseret i at spille golf eller lære at spille golf har Odense gode muligheder. Der er både baner for nybegyndere og øvede. Nogle af stederne er det desuden muligt at leje golfudstyr. En runde på en golfbane er umiddelbart hårdere end man tror – det er en god mulighed for at få sved på panden og skridt på kontoen. Du kan læse mere om mulighederne for Golf i Odense i vores guide lige her.

I samme kategori

Sportsbarer - The Old Irish Pub
Frisør Odense
40259_Paintball_generelt-1
Kursus i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Hvor skal man spise i Odense?
Take Away - Mamma's
Spillesteder-Odense
Forestillinger Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail