Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Bæredygtig Trafikdag i Odense: bliv klogere på dit valg af transportmiddel

Går du og tænker over, om det kan betale sig at udskifte benzinbilen til elbil?

Så er det i morgen, lørdag d. 18. september, du kan få svar på dit spørgsmål. Bæredygtig Trafikdag bliver afholdt på Flakhaven i Odense. Alle er velkomne for at få mere information om de muligheder der foreligger, når det kommer til valg af bæredygtige transportmidler.

Læs også om Grøn Odense: vi skal være Danmarks Grønneste Storby.

Sug viden til dig om bæredygtighed

Måske tænker du, at sådan en dag handler om, at du skal blive overbevist om at afskaffe din bil og i stedet cykle på arbejde. Men så tager du fejl.

Dagens formål er blot at oplyse dig om de muligheder, der eksisterer inden for valg af bæredygtige transportmidler. Og så kan du og din familie selvfølgelig selv vælge at agere ud fra, hvad der giver bedst mening for at jeres dagligdag kan hænge sammen.

Bæredygtighed Trafikdag i Odense
Cyklende på Byens Bro. Foto: Visitodense

Hvad kan du få information om på Bæredygtig Trafikdag i Odense?

Bliv oplyst om både elbiler, delebiler, samkørsel, ladcykler, elcykler, el-løbehjul, og busser. Få information om letbanen, og hvordan den kommer til at køre i byen. Få skræddersyet din optimale rute på Rejseplanen, eller få et Pendlertjek ved FynBus.

Se her, hvem der er repræsenteret på dagen: Swapfiets, Elbilforeningen, Odense Letbane, FynBus og Cyklistforbundet Odense.

Få service på dagen: Cykelservice for cyklister – få pumpet dækkene og smurt kæden, information om Odense Rundt og Cyklisternes By, prøv en elcykel og en ladcykel.

Forhandlere, der fremviser elbiler: Terminalen, Autohuset Vestergård, P. Christensen A/S Mercedes-Benz og Bilhuset Ronald Carlsen A/S Peugeot Odense S.

Letbanen i Odense - Bæredygtig Trafikdag
Letbanen i Odense. Foto: Odense Letbane

Leg for de mindste

Hvis du er på cykel, kan du også få smurt din kæde og pumpet dine dæk. Der vil ligeledes være underholdning for de mindste. De skal blot medbringe deres egen cykel eller løbehjul samt hjelm, for at køre på den opsatte bane.

Ambitiøs målsætning i Odense Kommune

Årsagen til den Bæredygtige Trafikdag udspringer sig fra Odenses Kommune målsætning om, at byens daglige transportmidler i stigende grad skal være bæredygtige.

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt udtaler sig:

– Vi vil sikre, at flere borgere får mulighed for at tage det grønne valg, når de transporterer sig, fordi vi har et ansvar for at passe på vores klima. Vi har alle brug for at komme rundt i det daglige, og det gør faktisk en stor forskel, hvis vi kan ændre vores transportvaner. Både moderne elbiler og flere cykelture kan være blandt de ændringer, som betyder, at vi sammen knækker kurven på den stigende CO2-udledning. Men det er vigtigt, at det ikke får en socialslagside, hvor odenseanere, der ikke har andre muligheder end bil, fortsat kan bruge den, uanset om det er geografiske eller økonomiske udfordringer, der gør sig gældende.

I samme kategori

Hundehaven Ravnebjerg ved Odense
Det sker i maj Odense
Minigolf Odense og Fyn
Kreamarked Vintapperstræde

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Frisør Odense
vild-natur-fyn
Eventyrløbet

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail