Odense får i weekenden sin helt egen Danmarkslund
Foreningen Plant et Træ står bag en ny etablering som faciliteters i Odense denne weekend. Allerede i 2020 blev der reserveret et areal på 5100 m2 som skulle være stedet for Odenses Danmarkslund. På søndag, den 13. juni 2021, klokken 14.00 indvies området.
Hvad er en Danmarkslund?
Fremover vil det blive muligt at få plantet et træ til minde om personer, store livsbegivenheder (konfirmation, forlovelse, bryllup, fødsler og lign.) eller jubilæer mv. ved Hollufgård i Odense SØ. Det er muligt for alle at kunne købe et træ og få det plantet i den nye Danmarkslund.

”Vi har brug for at mindes venner, familier eller store begivenheder, og Danmarkslunden bliver en virkelig smuk ramme om minderne. Med tiden vil der komme stadig flere træer og minder til, så det vil udvikle sig til et område, der er godt for klimaet, miljøet og os selv” udtaler by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt.
Allerede nu findes der en Danmarkslund i Aarhus.
Plant et Træ
I Danmarkslunden vil der blive plantet træer med cirka 12 meters mellemrum således at de kommer til at så som solitærtræer. Typisk vil der blive plantet egetræer som har mulighed for at blive flere hundrede år gammel.
Foreningen Plant et Træ har en lang historie bag sig, og har allerede plantet over 1,5 millioner træer siden 1988. Dette tæller både enkelttræer, frugtplantager og læ- og skyggetræer ved børneinstitutioner, undervisningsskove, skoleskove, alléer og mindetræer i Danmarkslunden i Aarhus.
Der har været stor interesse fra odenseanernes side omkring dette projekt hvilket selvfølgelig betyder meget for byen – sådan er det med alle de initiativer der løbende bliver taget for at optimere vores by.
Et træ koster fra 1500,- og kan købes som privat eller virksomhed. Du kan læse mere om køb af et træ lige her.

Tilmeldingen til indvielsen denne weekend er desværre lukket.