Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Cocktails i Odense: Her er 10 steder til en drink eller cocktail i byen

Vi går varmere tider i møde, og hvad er bedre end lækre cocktails på en solrig dag i Odense? Hvis du også gerne vil nyde en iskold cocktail på en af Odenses hyggeligste barer, så skal du læse med her – vi har nemlig fundet 10 gode steder, hvor du får skønne cocktails og god stemning.

Skal du have en nem aftensmad men ved ikke helt, hvad du skal vælge? Så læs vores take away guide i Odense her.

1. Visit – cocktails i Odense

cocktails i Odense
Foto: Visits Facebook

I forholdsvis mørke og hyggelige lokaler nær Gråbrødre Plads, finder du Visit. Rammerne er sat for en hyggelig og dejlig aften i byen, når du besøger dette sted. De har et imponerende cocktailkort med bl.a. Fær’don My French, Miso Horny og Kosmisk Kaos.

Adresse: Sankt Gertruds Stræde 5, 5000 Odense C.
Læs mere på Visit Bars hjemmeside.

2. Bijou Cocktail Club – live musik og cocktailkort

Bijou cocktail bar
Foto: Bijou Cocktail Clubs Facebook

Bijou Cocktail Club har nogle af byens mest utraditionelle og atmosfærefyldte lokaler. Lokalerne ligger midt i byen tæt på liv og glade dage. Her kan du opleve liveshows hver weekend i form af f.eks. stand-up, DJ’s eller live musik – alt sammen krydret med lækre cocktails.

På deres cocktailkort kan vi blandt andet nævne deres Prinsessen På Ærten, Snickers Manhattan, Risalamande og Professor Plum.

Adresse: Jernbanegade 3, 1. sal, 5000 Odense C.
Læs mere på Bijous Cocktail Club.

3. Café Sølle – drinks med et funky twist

Café Sølle drinks og cocktails
Foto: Café Sølles Facebook

Du kender måske Café Sølle som den hyggelige bager, der langede lækkert surdejsbrød over disken. Deres cocktailkort er skiftende, og det bedste sted at orientere sig, er på deres Instagram. På Café Sølle kan du være sikker på, at deres lækre cocktails har et funky twist – og at de er lavet på lækre, hjemmelavede ingredienser.

Adresse: Nedergade 18, 5000 Odense.
Læs mere om Café Sølle her.

4. SIRUP’s Coffee Wine Bar – lækre cocktails i Odense

Sirups
Foto: SIRUP’s Coffee Wine Bars Facebook

Når du besøger SIRUP’s Coffee Wine Bar, bliver du mødt af et sted som er jordnært og hyggeligt. Deres lounge i baggården emmer af god stemning og inviterer til lange sommeraftener med lækre cocktails i Odense.

Her kan du bl.a. nyde en Mai Tai, Blackberry Breeze, Macho Margarita eller Mango Spritz. Derudover serverer de også mere klassiske Cocktails som f.eks. Aperol Spritz, Mojito og Gin Hass.

Adresse: Jernbanegade 6, st. th., 5000 Odense C.
Læs mere om SIRUP’s Coffee Wine Bar her.

5. UBN – et bredt cocktailkort

UBN cocktails i Odense
Foto: UBN’s Facebook

Selvom UBN er en restaurant, har de et cocktailkort udover det sædvanlige. På kortet finder du både klassiske cocktails samt deres signaturcocktails som Lakridspiben, Astronaut og Modern Daiquiri. Derudover har de sæsonbetonet cocktails, så hvis du har mod på det, kan du kaste dig ud i en ny cocktail fra sæsonen.

Adresse: Asylgade 3, 5000 Odense.
Læs mere om UBN her.

6. Amy’s Bar & Winehouse – vin og drinks i Odense

Amy's wine bar
Foto: Amy’s Bar & Winehouses Facebook

Amy’s Bar & Winehouse byder på en skøn blanding af vine, cocktails og fadøl af høj kvalitet. De stræber efter at skabe en afslappet stemning, hvor vores gæster kan nyde god vin. På deres barkort finder du blandt andet klassiske cocktails som Negroni, Espresso Martini, Bramble og White Russian.

Adresse: Jernbanegade 12, 5000 Odense C.
Læs mere om Amy’s Bar & Winehouse. 

7. MASH Steakhouse – signaturcocktails i Odense

MASH Steakhouse
Foto: MASHs Facebook

Udover at lave god mad, så kan MASH også imponere med deres cocktails. De serverer deres Signature MASH Cocktails, som er MASH Margerita og Old Fashioned. Derudover finder du også andre cocktails som Slow Berry Mule, Tropical Fusion og Pink Cosmo. Disse, og mange andre skønne cocktails, kan nydes før, under eller efter maden.

Adresse: Vestergade 11, 5000 Odense C.
Se mere om MASH her. 

8. June Bar – cocktail i weekenden

June Bar cocktails i Odense
Foto: June Bars Facebook

Træd ind i June Bar, en lille hyggelig cocktail-, vin- og tapasbar i Odense. Her indbyder de til lækre cocktails, dans og gode samtaler med vennerne. De har åbent hver fredag og lørdag.

Adresse: Vestergade 21, st 1, 5000 Odense.
Læs mere om June bar på hjemmesiden.

9. Café Skt. Gertruds – stedet for gin-elskere

Café skt. Gertrud drinks cocktails i Odense
Foto: Café skt. Gertruds Facebook

Café Skt. Gertruds – eller Gertruds, som er navnet caféen går under blandt odenseanere – har et stort og lækkert cocktailkort. På kortet finder du blandt andet drinken Coco Chanel med ananas og lime, Liquorice Fizz med hindbær og lakrids og en klassisk Espresso Martini. Foruden cocktails har caféen i Odense over 20 forskellige slags gin, mocktails, øl og meget mere.

Adresse: Jernbanegade 8, 5000 Odense C.
Læs mere om Café Skt. Gertruds drinks her.

10. Goma – skønne cocktails i Odense

cocktails i Odense C
Foto: Gomas Facebook

Gomas cocktails laves blandt andet med ingredienser som også bruges i køkkenet – f.eks. yuzu. Alle deres cocktails er frugtige og saftige og passer godt til den mad du får serveret. De har også et barområde, hvor du kan sidde før eller efter middagen. Udover cocktails har de forskellige vinmenuer.

Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense.
Se mere om Goma på hjemmesiden her.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Brunch i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail