Det sker i Odense i januar 2023: Her er 9 spændende ting, du kan opleve
December måned er ved at gå på hæld, og inden længe hopper vi ind i det nye år og i januar måned. For nogle kan januar være et tiltrængt socialt pusterum efter en december fyldt med arrangementer, men for andre kan årets første måned virke kold og kedelig – og kontrastfyldt i forhold til den forgangne julemåned. Heldigvis behøver januar måned i Odense bestemt ikke at være kedelig – der er nemlig et hav af oplevelser at se frem til. Vi har samlet 9 af dem her, så du kan lade dig inspirere.
Har du desuden læst vores artikel med alle de fantastiske højdepunkter, vi har i vente i 2023 i Odense? Læs vores guide til 2023 lige her.
6. januar: Fynsmesterskabet i Poetry Slam

Teater Momentum slår dørene op for en kreativ konkurrence: Til Fynsmesterskabet i Poetry Slam vil der blive dystet i spoken word, i mundtlig poesi, i digte, i rap, i sang og i fortælling. Det bliver helt sikker både festligt, inspirerende og sjovt!
Hvornår: Fredag den 6. januar 2023 kl. 19:30.
Hvor: Ny Vestergade 18, 5000 Odense C
Tryk her for at komme til billetsalget.
8. januar: Nytårskoncert hos den Fynske Opera
Vær med til at fejre nytåret med en pragtfuld og festlig nytårskoncert. Denne eftermiddag vil man kunne høre skøn musik og ønske hinanden et lykkebringende nytår.
Hvornår: Søndag den 8. januar 2023 kl. 16.00
Hvor: Den Fynske Opera – Filosofgangen 19, 5000 Odense C.
Tryk her for at komme til billetsalget samt læse mere om arrangementet.
11. januar: Dragbanko

Du er garanteret en hylende morsom og festlig aften, når Polly the Drag Queen & Martha Mundgodt, inviterer til dragbanko i Teater 95B. Der er fede præmier på højkant og cocktails i lange baner! Og de to dragqueens har vist også nogle overraskelser ting gemt i ærmet.
Hvornår: Onsdag den 11. januar 2023 kl. 17:30 (showstart kl 20:00)
Hvor: Teater 95b, Vestergade 95B, 5000 Odense
Tryk her for at komme til billetsalget samt læse mere om arrangementet.
12. januar: Maximilian optræder på Posten

Han står bag storhittet Beautiful Scars og i år udkom han med singlen It’s not me. Den 12. januar kan du høre Maximilian optræde live på Musikhuset Posten, og som en af de mest streamede danske artister på globalt plan, vil han helt sikkert skabe en fantastisk musikalsk oplevelse.
Hvornår: 12. januar 2023, kl. 20:00.
Hvor: Østre stationsvej 35, 5000 Odense C
Tryk her for at komme til billetsalget.
12.-29. januar: H. C. Andersen Festspillenes vinterforestilling – Folk og røvere i Kardemommeby
I januar 2023 kan du opleve teaterforestillingen Folk og røvere i Kardemommeby i Magasinet i Odense. Fortællingen, som jo næsten kan kaldes for kulturarv – eller i hvert fald en klassiker – handler om Kardemomme By, og om de tre røvere Kasper og Jesper og Jonathan. Og ligesom mange af os kender historien, er der også flere af sangene, som formentlig vil vække minder fra barndommen.
Hvornår: 15 forestillinger i perioden 12.-29. januar 2023, se link nedenfor for yderligere informationer.
Hvor: Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C
Tryk her for at komme til billetsalget.
14. januar: I Will Always Love You Dinner Show

I Will Always Love You Dinner Show er en spektakulær hyldest til Whitney Houston og hendes årelange karriere. Forestillingen er lavet på baggrund af The Bodyguard og indeholder 20 af Whitney Houstons hitsange. Forrest på scenen står et af Danmarks spirende sangtalenter, Andrea Lykke, i rollen som Whitney Houston. Inden showet omdannes Store Sal i ODEON til en stemningsfyldt cabaret, hvor der vil blive serveret lækker en 3-retters menu.
Hvornår: Lørdag den 14. januar 2023, kl. 18:00 – 22:00
Hvor: ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Tryk her for at komme til billetsalg.
14. januar: Odense Specialølfestival
Hvis du er vild med øl eller nysgerrig på nye smagsoplevelser, så skal du helt sikkert tjekke denne begivenhed ud. Til Odense Specialølfestival slår 17 bryggerier boder op, hvor du kan udforske massevis af forskellige typer af øl. Udover at du i den grad kan få slukket tørsten, vil der også være beer battles og konkurrencer, så man kan roligt sige, at der er udsigt til en fabelagtig dag.
Hvornår: Onsdag den 14. januar 2023, fra kl. 12:00
Hvor: Anarkist Beer and Food Lab, Albanigade 20, 5000 Odense
Tryk her for at komme billetsalg samt læse mere om arrangementet.
21. januar: Svanesøen med Nationalballetten i Kyiv
30 dansere fra Nationalballetten i Kyiv danner rammerne for den rørende balletforestilling, Svanesøen, med den ukrainske balletmester Ivan Zhuralev i spidsen. National Ballet Kiev er blandt de bedste på verdensplan, og til forestillingen vil du opleve stjernesolister fra legendariske balletkompagnier. Danserne kommer til at turnere hele Skandinavien samt Tyskland rundt, og den 21. januar kan du opleve dem i Odense.
Hvornår: Fredag den 20. januar 2023 kl. 19.30
Hvor: Odeon i den store sal – Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Tryk her for at komme til billetsalget.
26. januar: 1984 i ODEON
George Orwells dystopiske og uhyggeligt realistiske skildring af et fremtidssamfund er stadig højaktuel den dag i dag, og den 26. januar kan du opleve Orwells mesterværk som teaterforestilling i ODEON. Forestillingen er instrueret af Julie Maj Jacobsen, med scenografi af Peter Schultz og iscenesat af Camille Sieling Langdal.
Hvornår: Torsdag den 26. januar, kl 19:30 (Forestillingen vises frem til ultimo februar)
Hvor: Odeon i den store sal – Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Tryk her for at komme til billetsalget.