Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Polterabend i Odense: 22 helt forskellige og spændende aktiviteter til din næste polterabend

Står du midt i planlægningen af en polterabend – eller skal du i gang senere på året – så kan du her finde 22 forskellige idéer til en forrygende polterabend i Odense.

Skal I slutte dagen af med en god middag, men er i tvivl om, hvor I skal spise? Så tjek vores guide til 35 spændende spisesteder i Odense.

1. bar’sushi – polterabend i Odense med sushikursus og bodysushi

Sushikursus hos bar’sushi
Foto: Bar’sushis Instagram.

Giv gommen eller bruden en oplevelse ved at lade dem afprøve deres kokkeevner i et sushikøkken. På en af de tre bar’sushi restauranter i Odense vil I møde en kok, som giver jer instruktioner og sørger for at hygge til hele selskabet. Denne aktivitet sikrer både nye færdigheder, god mad og masser af hygge.

Derudover tilbyder de også bodysushi, både til mænd og kvinder.

Book oplevelserne her.

Adresser:
Dalumvej 35C, 5250 Odense V.
Skibhusvej 91, 5000 Odense C.

2. Barbussen – partybus rundt på Fyn

bachelorette aktivitet i Odense
Foto: Barbussens Instagram.

Gør din polterabend på Fyn til en uforglemmelig begivenhed!

Sæt prikken over i’et på en fantastisk dag med en rullende festoplevelse. Deres partybusser er typisk tilgængelige hele dagen og kan fungere som jeres base, hvor I kan nyde festen og skabe minder for livet. Partybussen kan bruges enten som et festligt samlingspunkt eller som transportmiddel mellem forskellige stop på jeres polterabend-eventyr i Odense.

De har partybusser i forskellige prisklasser, der blandt andet indeholder dansegulv, bar, polestænger, røgmaskiner, lys og lyd – og du kan endda vælge at hyre en vært, der serverer drinks undervejs.

Book din partybus her.

3. PRIVATEN – eksperimenter med cocktails til din polterabend

PRIVATEN - cocktailkursus polterabend Odense
Foto: Bijous Facebook

Prøv kræfter med et cocktailkursus til din polterabend. Hos PRIVATEN får du et skræddersyet cocktailkursus, med cocktails efter eget valg. De har 3 pakker du kan vælge mellem: 3 cocktails efter eget valg, 3 cocktails efter eget valg med et glas velkomstbobler og husets snacks eller 5 cocktails efter eget valg, ligeledes med et glas velkomstbobler og husets snacks.

Book cocktailkursus her.

Adresse: Jernbanegade 3, 1. sal, 5000 Odense C.

4. Odense Aafart – festligheder på vandet midt i Odense

polterabend i Odense
Foto: Odense Aafarts Facebook.

Tag med på en scenisk tur langs Odense å, når Odense Aafart afholder deres mange arrangementer. Der er både øl-, vin-, rom-, gin- og champagnesmagninger i løbet af sommeren, så der er lidt til enhver smag. Vælg det arrangement, som passer til lige netop din brud eller brudgom, og nyd en skøn sejltur imens.

Book dit arrangement her.

Adresse: Filosofgangen 30, 5000 Odense C.

5. S’vineriet Vinapotek – Vinsmagning, mad og hygge

Vinsmagning aktivitet til polterabend
Foto: S’vineriet Vinapoteks Facebook.

S’vineriet Vinapotek ligger midt i Odense. Her kan I sammen med stedets to sommelierer planlægge jeres egen aften med masser af skøn vin, hygge og festlig stemning. Det er både muligt at få mad og vin, og det kan tilpasses præcis efter jeres behov og ønsker.

Book din vinsmagning her.

Adresse: Klaregade 34-36, 5000 Odense C.

6. Odense Paintball – den klassiske polterabend aktivitet

Odense Paintball polterabend aktivitet

Du kan selvfølgelig ikke komme uden om den helt store polterabend-klassiker: Paintball! Del gæsterne op i hold, og få gang i deres konkurrencegen, når der skal skydes om kap. Hos Odense Paintball hjælper de gerne med at sammensætte det helt perfekte program for dagen, så jeres polterabend bliver lige, som I vil have den. Udover paintball tilbyder de også lasergame, bow-tag og meget mere.

Book din oplevelse her.

Adresse: Bladstrupvej 243, 5270 Odense N.

7. Motorsport og Gokart Center Fyn – udendørs action og adrenalin

gokart i Odense
Foto: Motor Center Fyns Facebook.

Er bruden eller gommen til fart over feltet, så er gokart en oplagt valgmulighed. Denne aktivitet er for alle – øvede såvel som nybegyndere. Motorsport og Gokart Center Fyn har været lukket ned i over to år, men slår dørene op igen d. 15/3! Hos dem kan du få en action- og adrenalinfyldt polterabend, hvor du kan udfordre dine venner i at køre gokart i udendørs omgivelser. Dagen kan sluttes af med en øl i caféen.

Book din adrenalin-aktivitet her.

Adresse: Kærbygårdevej 25, 5220 Odense SØ.

8. Jumping Fun – en polterabend i Odense fyldt med konkurrencer

Jumping Fun
Foto: Jumping Fun Facebook.

Hos Jumping Fun er I garanteret en polterabend fyldt med action! Der vil være mulighed for fri hop, konkurrencer, dodgeball turnering, højdespring og meget mere. Hos Jumping Fun stiller de også deres maskots kostume til rådighed, så bruden eller gommen for alvor kan få en udfordring på trampolinerne.

Book din oplevelse her.

Adresse: Edisonsvej 9-11, 5000 Odense C.

9. Escape Rooms – udfordrende aktiviteter i Odense Centrum

Escape Rooms i Odense Centrum

I Odense er der en række muligheder for at afprøve escape rooms – prøv for eksempel Locked, Amaze og Escape Game Odense. Det er en aktivitet, som alle selskabets deltagere kan være med i. I kan for eksempel dele jer op i hold og se, hvem der hurtigst kan knække koden og komme ud af det aflåste rum.

Adresser:

Locked – Kongensgade 66, 1. sal, 5000 Odense.
Amaze – Overgade 41B, 1. sal, 5000 Odense.
Escape Game Odense – Gråbrødre Plads 4, 4. tv, 5000 Odense.

10. Action World – polterabend derhjemme

polterabend aktiviteter i Odense for alle
Foto: Action Worlds Instagram.

“Nak bruden, gommen og alle de andre”, som der står på Action Worlds hjemmeside. Og det kan du netop gøre gennem deres laser game, hvor polterabenddeltagerne virkelig kan få pulsen op. Det smarte ved Action Worlds laser game tilbud er, at det kan foregå hvor som helst, så har bruden eller gommen et stort hus, en sjov arbejdsplads eller noget helt tredje, så kan arrangementet altså foregå i kendte rammer.

Book Action World her.

11. Odense Badgers – få pulsen op med Amerikansk fodbold

bachelor aktiviteter til mænd
Foto: Odense Badgers hjemmeside.

Hvis du kender en, der elsker et godt adrenalinkick, så er amerikansk fodbold en sjov idé til den sportsglade brud eller brudgom. Hos Odense Badgers tilbyder de et polterabendarrangement, hvor man har to timer til at boltre sig sammen på banen med fælles opvarmning, øvelser og en afsluttende kamp. Der vil blive givet de rette instruktioner, og alle deltagende vil få udleveret rigtigt udstyr.

Book Amerikansk fodbold her.

Adresse: Falen 95, 5000 Odense C.

12. Fodboldfabrikken – polterabend i fodboldens ånd

Fodbold fabrikken
foto: Fodboldtfabrikkens hjemmeside.

Hos Fodboldfabrikken tilbyder de hele pakken skræddersyet til lige netop din brud eller brudgom – fodboldturnering, spisning, fadøl og masser af fest. Omdrejningspunktet er selvfølgelig fodbold, men i alle afskygninger, I kan forstille jer. Hos Fodboldfabrikken er der både fodboldturneringer, sportsquiz, bordfodbold, og alt hvad fodboldhjertet ellers kan begære.

Book fodboldturneringen her.

Adresse: Østersøgade 8, 5000 Odense C.

13. OSF/OASK Dans – sving hofterne og tyvstart brudevalsen

OSF/OASK Dans

Tyvstart på brudevalsen, og sving hofterne Hos OSF/OASK Dans. Midt i Odense tilbyder de festlige polterabender med dans i centrum. Selve polterabenden planlægger I i fællesskab med OSF/OASK Dans, så I kan få præcis den, som I kunne tænke jer.

Book dansesessionen her.

Adresse: Rugårdsvej 15A, 5000 Odense C.

14. Lavia Odense Bueskytter – få konkurrencegenet igang med bueskydning

bachelor i Odense
Foto: Lavia Odense Bueskytters Instagram.

En polterabendaktivitet i Odense kunne være bueskydning, en udendørsaktivitet, hvor alle kan være med. Hvis I planlægger jeres polterabend hos Lavia Odense Bueskytter, vil I få vejledning af dygtige instruktører. I vil konkurrere mod hinanden om, hvem der kan ramme pletskud – det er nemlig sværere, end det lige ser ud. Husk, at det vil være fornuftigt at gøre i løbet af formiddagen, inden mængden af alkohol i blodet bliver for stor.

Book bueskydning her.

Adresse: Falen 70, 5000 Odense C.

15. City Bowling – lav en strike på polterabenden

bachelor aktivitet i Odense
Foto: City Bowlings hjemmeside.

Prøv en af de mange bowlinghaller i Odense! City Bowling er et af de steder, der lægger hus til en lang række polterabender, og derfor har de lavet forskellige polterabendpakker, hvor bowling indgår. I kan for eksempel vælge enten fest-pakken eller all in-pakken, som med garanti kan sætte rigtig gang i jeres polterabend.

Book bowlingarrangementet her.

Adresse: Rugårdsvej 46, 5000 Odense C.

16. IPole – den udfordrende, dansende polterabend i Odense

bachelor aktiviteter

Hos IPole kan du vælge mellem Poledance, Twerk, Chairdance, Aerial Hoop eller Yoga. Her får i en lille times undervisning fra en professionel instruktør, der underviser jer i grundteknikker og helt fantastiske moves, som I slet ikke troede var mulige. På timen øver I en lille fælles dansekoreografi, som alle kan være med til. Det bliver (måske) grænseoverskridende, og så bliver det med garanti virkelig sjovt.

Book jeres danseaktivitet her.

Adresse: B. Bangs Gade 2, 5000 Odense C.

17. Håndlæsning – spirituel og humoristisk aktivitet

Polterabend aktivitet

Er bruden eller brudgommen til mere spirituelle arrangementer, så er det måske en håndlæsning, der skal til. I Odense kan man bestille en håndlæser, som kommer ud til jeres arrangement og foretager en live håndlæsning. Erika Hansen tilbyder en hyggelig og humoristisk håndlæsning til polterabender i Odense.

Book din oplevelse her.

Adresse: Erika Hansen kører ud til netop dit arrangement.

18. Creative Space – lad kreativiteten male keramikken i Odense

Polterabend Odense c
Foto: Creative Spaces hjemmeside

Er bruden eller brudgommen til den kreative side, så er keramik måske hittet. Hos Creative Space i Odense tilbyder de en partyløsning, som er oplagt til polterabend. I vælger på forhånd keramikken, som I vil male. På selve dagen skal I derfor blot møde op og hygge jer. Alt vil stå klar, og I vil blive budt på et glas vin undervejs.

Book din keramikmaling her.

Adresse: Amfipladsen 3, 5000 Odense C.

19. Odense Lydstudio – lav jeres egen temasang

Polterabend
Foto: Odense Lydstudios Facebook.

Har bruden eller gommen sans for musik – eller måske det stik modsatte – så kan det være en sjov idé at indspille en sang og musikvideo hos Odense Lydstudio. De tilbyder forskellige pakker i forbindelse med polterabend, hvor I kan indspille jeres selvvalgte numre og musikvideoer.

Book jeres musiksession her.

Adresse: Vesterbro 55, 5000 Odense C.

20. Teater 95b – comedy, drag shows, karaoke og meget mere til polterabenden

Comedy night

Få en hylende morsom aften, når Teater 95b regelmæssigt åbner dørene op for Comedy Open Mic. Her kan I både grine af dem der står på scenen (som både kan være øvede eller nybegyndere), eller – hvis I har mod på det – selv springe ud I at fyre nogle jokes af på scenen. Et godt tip er, at Teater 95b også ofte har andre begivenheder – alt fra comedy shows til drag shows, så hvis du er ansvarlig for at planlægge polterabend, bør du bestemt kigge i deres kalender. Udover god underholdning har de også cocktailbar. 

Se mere på Teater95Bs hjemmeside her.

Adresse: Vestergade 95B, 5000 Odense C.

21. Papas Papbar – en dag i brætspillets ånd

Polterabend aktiviteter i Odense
Foto: Papas Papbars Instagram.

Hos Odenses brætspilscafé, Papas Papbar, er der mulighed for ægte hygge for brætspils-entusiasten. For at gøre spilaftenen til noget særligt, er det muligt at tilkøbe en personlig spilguru, som kun er til rådighed for jeres selskab. Få gode tips, lær nye spil og nyd hyggen sammen.

Book jeres bord her.

Adresse: Skt. Knuds Kirkestræde 2A, 5000 Odense C.

22. Odense City Padel – en polterabendaktivitet alle kan være med på

Polterabend Odense
Foto: Odense City Padels Facebook.

Er du fanget af padelsporten? Odense City Padel tilbyder en uforglemmelig oplevelse for polterabends. Personalet sørger for, at jeres polterabend bliver en uforglemmelig begivenhed. Vi tilbyder skræddersyede arrangementer, der passer til jeres ønsker og behov. Fra spændende kampe på banen til hyggeligt samvær udenfor, er der noget for enhver smag hos Odense City Padel.

Book padelbaner her. 

Adresse: Thriges Plads 9, 5000 Odense C.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Brunch i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail