Odense er fyldt med skønne spisesteder, og her taler vi ikke blot helt almindelige caféer. Byen byder nemlig på mange forskellige, spændende og anderledes restauranter som der også er værd at besøge. Vi har i denne guide fundet 25 spændende restauranter og spisesteder i byen – vi håber, at du kan finde inspiration til, hvor du skal spise henne næste gang du skal ud og spise.

Hvis der nu alligevel ikke skulle være nogle af disse 25 steder der falder lige i din smag kunne du måske finde dit næste spisested i vores pizzaguide.

Storms Pakhus – Odense Street Food

Er du til street food, dejlig stemning og en masse forskellige retter du kan dykke ned i? Så skal du besøge Storms Pakhus som er hjemmet for 18 madboder og intet mindre end 6 barer. Der er med sikkerhed noget for enhver smag – og rammerne du bevæger dig ind i… ja, de er helt fantastiske! Et sted, som helt sikkert er mere end blot ét besøg værd.

Adresse: Lerchersgade 4, 5000 Odense C.
Læs mere om Storms Pakhus samt boderne her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Storms Pakhus
Storms Pakhus. Foto: Visitfyn

Gringas – mexicansk street food i Odense

Gringas er en mexicansk restaurant som emmer af autenticitet og hygge! Alle mexicanske retter er lavet fra bunden og de har tillige skønne drikke som passer perfekt til retterne. Så hvis du ønsker at smage på det mexicanske køkken i hjertet af Odense, så skal du tage forbi Gringas i Overgade.

Adresse: Overgade 25, 5000 Odense C.
For at læse mere om det skønne mexicanske sted kan du trykke her.

Goma – en dejlig japansk restaurant i hjerte af Odense

Hos Goma er køkkenet opbygget ud fra omakase-begrebet hvor kokken sammensætter menuen ud fra gæstens præferencer og appetit. De er kendt for velsmag, en menu med mange små serveringer og aftner som går lige i mindebogen. Absolut et sted man må besøge i Odense.

Adresse: Kongensgade 66 – 68, 5000 Odense C.
For at læse mere om Goma kan du trykke her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Goma
Hummerbisque med salted jumfruhummer, hvid miso og wakame. Foto: Goma

Kong Volmer – for smørrebrødselskeren

Elsker du smørrebrød? Så skal du besøge Kong Volmer som ligger i Brandts Passage. Her får du muligheden for at sætte tænderne i lækkert smørrebrød i dejlige omgivelser. Steder har gennem mange år serveret noget af byens bedste smørrebrød, og det er bestemt et sted du ikke vil fortryde, at have besøgt.

Adresse: Brandts Passage 13, 5000 Odense C.
Tryk her for at læse mere om Kong Volmer.

Restaurant Vår

Skal du smage skøn michelin-mad og søger du en aften i hyggelige omgivelser? Så må vores bud falde på Restaurant Vår som ligger i hyggelige Vintapperstræde. De har fokus på bæredygtighed, velsmag, hygge og uprætentiøs service. De er med i Michelin-guiden for 2021  – og det er med sikkerhed noget de har fortjent. En aften hos Restaurant Vår vil både du og dine smagsløg sent glemme.

Adresse: Vintapperstræde 10, 5000 Odense C.
Tryk her for at se menuen hos Restaurant Vår.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Restaurant Vår
Foto: Restaurant Vår.

Wokshop

Ta’ til Thailand midt i Odense når du besøger Wokshop. Når du besøger dette sted kommer du ind i en restaurant hvor du kan glæde dig til autentiske smagsindtryk fra Thailand i fantastiske omgivelser. Menuen er både bred og smagfuld og den serveres i perfekte restaurantomgivelser. Du bliver ikke skuffet hvis du vælger at din næste spisetur ude bruges hos Wokshop.

Adresse: Jernbanegade 14, 5000 Odense C.
Læs mere om Wokshop her.

Burger Anarchy – til dig, som vil smage en gourmet burger

Luk øjnene og forstil dig et sted som gør op med alt hvad du kender fra det klassiske omkring konceptet af en brugerrestaurant. Du ved, et sted hvor det almindelige ikke er almindeligt, men et sted hvor man er nytænkende, eksperimenterede - og hvor burgeren, selvfølgelig, altid er i centrum.

Sådan er det nemlig hos Burger Anarchy, og de har et skøn menukort med gourmetburger som er lidt mere ekstra end det normale. Dette er et sted du hurtigt vil glæde dig til at besøge igen og igen og igen.

Adresse: Gravene 2, 5000 Odense C.
Læs mere om stedet her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Burger Anarchy
Tre forskellige sliders. Foto: Burger Anarchy

Bar Tapas

Du kender sikkert konceptet running sushi – men har du nogensinde prøvet running tapas? Konceptet er det samme – blot her får du skønne klassiske tapasretter på båndet og ikke sushi. Menuen består altid af min. 10 små retter, friskbagt brød og snacks. Du bliver sendt en tur direkte til Spanien når du besøger dette fantastiske sted med både deres mad og drikke.

Adresse: Kongensgade 63, 5000 Odense C.
Læs mere om Bar Tapas lige her.

Restaurant Grønttorvet – god mad og god betjening med over 250 års erfaring

Er du til danske klassikere som stegt flæsk, stjerneskud eller smørrebrød? Så må dit næste besøg være hos Restaurant Grønttorvet. De inviterer indenfor i hyggelige lokaler hvor de serverer et hav af danske klassikere. Dette sted er for dig som elsker det klassiske, danske og dét som du i forvejen kender – selvfølelig lavet med kærlighed og stor omhu.

Adresse: Sortebrødre Torv 9, 5000 Odense C.
Tryk her for at læse mere om stedet.

Heat the noodle bar

Heat the noodle bar er et japansk køkken, som tilbyder en række forskellige lækre retter, hvor du både kan bygge din egen eller nemt vælge en allerede sammensat menu. Lokalerne er indrette meget åbne men hyggelige. Stedet er perfekt til dig som elsker det japanske køkken og samtidig ønsker en lidt anderledes aften ude.

Adresse: Pantheonsgade 3A, 5000 Odense C.
Læs mere om stedet her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - heat the noodle bar
Foto: Heat the noodle bar

Olivia Brasserie - fransk gastronomi i Odense

I hjertet af Odense ligger der et skønt spisested som favner kombinationen af fransk gastronomi og dansk hygge. Rammerne er hyggelige og uformelle mens maden er helt formidabel. Med sikkerhed et besøg værd.

Adresse: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C.
For at læse mere om Olivia Brasserie kan du trykke her.

Restaurant Pasfall – Michelin-mad gennem mange år

Hos Restaurant Pasfall sætter de velsmag og afslappende atmosfære over alt andet! Siden 2016 har de stolt kunne sige at de var optaget i Michelin Guiden, og alt de gør handler om smag, nydelse og nærvær. Rammerne er fantastiske og maden er endnu mere fantastisk. Gi’ dig selv en fantastisk oplevelse – ta’ på besøg hos Restaurant Pasfall. Det vil du ikke fortryde.

Adresse: Brandts Passage 31, 5000 Odense C.
Læs mere om Restaurant Pasfall her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Pasfall
Caviar og østers er at finde på menuen hos Restaurant Pasfall. Foto: Restaurant Pasfall

Café Korn

Hos Café Korn kan du glæde dig til en anderledes caféoplevelse. Alt hvad du spiser, drikker elle ser omkring dig, hos Café Korn, er nøje udvalgt for at skabe den helt rigtige oplevelse og stemning for gæsterne. Stemningen er autentisk, ærlig og anderledes – akkurat som maden de serverer. Maden har fokus på gode råvarer og specialiteter som der flittigt bruges i køkkenet.

Adresse: Kongensgade 40, 5000 Odense C.
Læs mere om Café Korn her.

Bar’ Sushi – alt hver hjertet begærer for sushielskeren

Tangsalat, edamamebønner, tuntataki, california, alaska og manhattan…. Løber tænderne også allerede i vand hos dig? Det forstår vi godt – dette er nemlig nogle af navnene på kendte sushiretter og sushistykker som du kan sætte tænderne i hos Bar’ Sushi. Her laver de udsøgt sushi som serveres i skønne omgivelser. Du vil, efter hver besøg hos Bar’ Sushi, kunne trille derfra, men samtidig allerede planlægge dit næste besøg morgenen efter.

Adresser: Dalumvej 35C, 5250 Odense SV / Skibhusvej 91, 5000 Odense C / Læssøegade 1, 5000 Odense C.
Læs mere om Bar’ Sushi her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Bar' Sushi
Foto: Bar' Sushi

Drewsens Spisehus

Et relativt nyt sted i Odense er Drewsens Spisehus. Dette smukke sted er passioneret omkring den gode oplevelse, håndværk og kvalitet. De har tæt samarbejde med alle deres leverandører samt bruger gode og lokale råvarer. Der er mulighed for at spise morgenmad, frokost og aftensmad suppleret med velsmagende drikke som f.eks. vin, øl fra Albani eller cocktail som passer til retterne. Et sted, som absolut er værd at besøge, hvis du spørger os.

Adresse: Flakhaven 1, 5000 Odense C.
Læs mere om Drewsens Spisehus ved at trykke her.

Madklubben Odense

Hos Madklubben kan du glæde dig til at opleve et spisested hvor man serverer fremragende mad til fornuftige priser. Menuen er varierende og skifter ofte hvilket gør at man ofte kan glæde sig til at smage noget nyt hver gang man besøger stedet Lokalerne er store og rummelige. Det er ikke lang tid Madklubben har været i Odense men restauranten er blevet taget godt imod af fynboerne – og det forstår vi virkelig godt.

Adresse: Jernbanegade 4, st. th., 5000 Odense C.
Læs mere om Madklubben her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Madklubben
Foto: Madklubben

Molotov

Var det noget med en aften bestående af burger og skønne cocktails? Så må vi lede blikket hen mod Molotov som inviterer indenfor i skønne lokaler hvor der serveres smagfulde burgere og lækre cocktails. Menuen byder på en række burgere med personlighed og snacks til dit saftige måltid. Vi lover, at du ikke går skuffet herfra.

Adresse: Gråbrødre Plads 4, 5000 Odense C.
Læs mere om Molotov her.

Alfred og Kamilla – et kokkehus med byens bedste placering

Alfred og Kamilla er til gæsten som ønsker en oplevelse og et minde. Det er til gæsten som søger lokaler der er afslappet, hvor der emmer af god stemning samt hjertevarme og fede omgivelser. Hos Alfred og Kamilla er gæsten i fokus – gæstens tanker, gæstens drømme, gæstens muligheder. Maden er skøn, betjeningen er professionel og stemningsbarometret vil være i top efter et besøg hos Alfred og Kamilla.

Adresse: Sverigesgade 16, 5000 Odense C.
Tryk her for at læse mere om Alfred og Kamilla.

Restaurant ARO

Restaurant ARO er et værksted i ordet mest bogstavelige forstand. Det er et værksted hvor håndværkere arbejder ambitiøst med de allerbedste råvarer som der kan opdrives. ARO er en udogmatisk, kreativ legeplads med højt til loftet – hvor passion og personlig udfoldelse går hånd i hånd med fagets mere klassiske dyder og facetter. En aften hos Restaurant ARO vil du meget sent glemme – dog vil med stor sandsynlighed besøge dem igen og igen.

Adresse: Østerbro 32, 5000 Odense C.
Tryk lige her for at læse mere om det skønne sted.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - ARO
Foto: Visitfyn

Gastroteket – ærlig mad, der smager!

Træd indenfor i hyggelige omgivelser til et godt måltid mad. Gastroteket består af passionerede mennesker, der stræber efter at skabe udsøgte og gastronomiske oplevelser til gæsterne. Alt er lavet fra bunden hvor råvarerne og smagen er i fokus. Derudover bruger de lokale råvarer som er dyrket med omtanke for både smag, dyrevelfærd og bæredygtighed. Tag forbi Gastroteket hvis du skal forkæle dig selv og sine smagsløg lidt ekstra.

Adresse: Nørregade 39, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Gastroteket her.

Kok og Vin

Hos Kok og Vin bydes du indenfor til en hyggelig aften hvor smag og lækker mad er i fokus. Alt sammen med gode råvarer i fokus – selvfølgelig. Hos Kok og Vin vises der respekt for faget og der skæres helt ind til benet. Maden og stemningen hos Kok og Vin er den perfekte ingrediens til en fantastisk aften i Odense.

Adresse: Store Gråbrødrestræde 19, 5000 Odense C.
Læs mere om Kok og Vin ved at trykke her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Kok og Vin
Foto: Kok og Vin

Oluf Bagers Gård – mere end bare god smag

Hos Oluf Bagers Gård kan du nyde en masse skøn mad fra det danske moderne køkken i historiske omgivelser. Smag og kvalitet er en forudsætning for alt hvad de serverer. Hos Oluf Bagers Gård er der social dining på menuen hvorfor maden er samlingspunktet for hyggeligt samvær og nærvær ved bordet. Du bliver ikke skuffet når hvis du besøger dette sted!

Adresse: Nørregade 29, 5000 Odense C.
Læs mere om stedet her.

Begum’s Indiske Restaurant

Var det noget med en omgang klassisk indisk mad? Så synes vi, at du skal tage et smut forbi Begum’s Indiske Restaurant. De har fundet inspiration i det indiske gadekøkken og har specialiseret sig i autentisk indisk mad. Der er knald på smagene og deres mest kendte retter er butter chicken, chicken korma og tikka masala. Der eksperimenteres løbende – men bare rolig; du kan altid få klassikerne når du har allermest lyst til dem lige her.

Adresse: Hjallesevej 94, 5230 Odense M.
Læs mere om Begum’s Indiske Restaurant ved at trykke her.

Café Kosmos – vegansk restaurant i Odense

Hos Café Kosmo kommer vi ind i en bæredygtig café hvor der er økologiske- og veganske retter at smage. Stedet er udsmykket med møbler som er upcyklet, der er en flad struktur og der er altid lokale tanker i fokus når der skal udvikles retter. Derudover er alt maden lavet fra bunden og der bruges bionedbrydeligt emballage. Det er et specielt, unikt og virkelig skønt sted du kommer til at besøge!

Adresse: Lottrups Gård 1, 5000 Odense C.
Læs mere om stedet her.

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Café Kosmos
Foto: Café Kosmos

Phi Mo thai cusine

Man går aldrig galt i byen med en god omgang thai. Grundstene i Phi Mo thai cusines køkken er balancen mellem sødt, surt, krydret, bitter og stærkt. Fokus i køkkenet er altid at give gæsten et autentisk og godt måltid. Phi Mo  thai cusine er en lille hyggelig restaurant med stærkt værtsskab og personlig betjening. Et perfekt sted til det modne publikum med god akustik i rummet, så man kan snakke sammen i fred og ro.

Adresse: Vestergade 98, 5000 Odense C.
Læs mere om spisestedet her.