Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Elsker du også stjerneskud? 8 bud på de bedste af slagsen i Odense

Findes der noget bedre end et lunt velanrettet stjerneskud med en stegt og dampet rødspættefiletfilet og friske rejer? Det synes vi ikke. Men hvor i Odense får man de bedste af slagsen? Vi har samlet 8 spisesteder, der serverer et yderst lækkert stjerneskud, og du kan finde dem alle i guiden lige her.

Er du blot på udkig efter en god frokost i Odense? Så find vores guide her.

1. Restaurant Bondestuen – stjerneskud på traktørstedet i Odense

stjerneskud odense
Foto: Restaurant Bondestuen

Det lille bindingsværkshus Bondestuen ved Sdr. Boulevard, et ærværdigt traktørsted, har gennem flere generationer været et yndet værtshus for tørstige sjæle. Traktørstedet Restaurant Bondestuen er formentlig åbnet i 1908 måske tidligere, altså et mere end hundrede år gammelt traktørsted. Derfor laver restauranten selvfølgelig klassisk dansk mad, hvor du også kan få serveret et stjerneskud på smørristet franskbrød med en pandestegt rødspættefilet, en dampet rødspættefilet, ferskrøget laks, håndpillede rejer og hjemmelavet rød dressing.

Læs mere om Restaurant Bondestuen her.

Adresse: Sdr. Boulevard 85, 5000 Odense C.

2. Restaurant Nordatlanten – nordatlantisk stjerneskud

Restaurant Nordatlanten
Foto: Restaurant Nordatlanten

Findes der mon noget bedre sted end Restaurant Nordatlanten at få et frisk og smagfuldt stjerneskud? I hvert fald kan du sætte tænderne i et nordatlantisk stjerneskud bestående af en smørstegt rødspættefilet serveret på ristet brioche med hjertesalat, rejesalat, islandsk laks, syltede grøntsager og urter.

Læs mere om Restaurant Nordatlanten her.

Adresse: Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C.

3. Restaurant Grønttorvet – klassisk dansk stjerneskud i Odense

stjerneskud odense
Foto: Restaurant Grønttorvet

Er du til danske klassikere som stegt flæsk, tarteletter eller smørrebrød? Så skal du besøge Restaurant Grønttorvet. De inviterer indenfor i hyggelige lokaler, hvor de serverer et hav af danske klassikere og selvfølgelig kan du også få et eminent stjerneskud. Det bliver serveret med en stegt og dampet rødspættefilet, mayonnaise, Thousand island-dressing, røget laks og citron anrettet på surdejsbrød.

Læs mere om Restaurant Grønttorvet her.

Adresse: Sortebrødre Torv 9, 5000 Odense C.

4. Den Gamle Kro – signatur stjerneskud

stjerneskud odense
Foto: Den Gamle Kro

Den Gamle Kro bryder på stemning fra fortiden, hvor man kan fornemme de mange historier. Bindingsværkvæggene, glastaget i gårdhaven og de gamle brædder skaber en stemning af krostue i en moderne kontekst. På en gammel kro kan du selvfølgelig også få et stjerneskud med dampet hvid fisk, en stegt fiskefilet, færøsk røget laks, rejer og hollandaise mayo.

Læs mere om Den Gamle Kro her.

Adresse: Overgade 23, 5000 Odense C.

5. Restaurant Klosterkroen – traditionelt stjerneskud i Odense

stjerneskud i odense
Foto: Restaurant Klosterkroen

Hos Klosterkroen værdsætter og omfavner man traditionel dansk mad. Derfor kan du selvfølgelig også få et traditionelt stjerneskud med en stegt og dampet rødspættefilet, håndpillede rejer, rogn og asparges, som bliver serveret på ristet surdejsbrød.

Læs mere om Klosterkroen her.

Adresse: Lille Gråbrødrestræde 2, 5000 Odense C.

6. Kong Volmer – stjerneskud i luksusudgaven

stjerneskud odense
Foto: Kong Volmer

Kong Volmer er en af de klassiske smørrebrødsrestauranter i Odense, hvor du kan få alt både fra havet, mejeriet og landjorden. Derfor kan du selvfølgelig også sætte tænderne i et lækkert stjerneskud. På Kong Volmer får du serveret en kold hvidvinsdampet- og smørstegt rødspættefilet med håndpillede rejer, laks, skaldyrsdressing ovenpå ristet franskbrød.

Læs mere om Kong Volmer her.

Adresse: Brandts Passage 13, 5000 Odense C.

7. Restaurant Carlslund – Carlslunds stjerneskud

stjerneskud odense
Foto: Restaurant Carlslund

Tag familien og gode venner med på Restaurant Carlslund i Fruens Bøge skov og nyd en dejlig frokost midt i skovens dybe ro. Restaurant Carlslund bygger på gamle traditioner og faglig kunnen inden for dansk mad, som du kender det. Derfor kan du selvfølgelig også sætte tænderne i et traditionelt stjerneskud med stegt fiskefilet, laks, rejer, citron og dild.

Læs mere lige her.

Adresse: Fruens Bøge Skov 7, 5250 Odense SV.

8. Mr. Torp – stjerneskud a la tjernekaster

Mr. Torp
Foto: Mr. Torp

I Vintapperstræde ligger det hyggelige spisested Mr. Torp. Restauranten tilbereder hver ret med omhu og kærlighed og fokus på friske råvarer og håndværk. Du kan selvfølgelig få et stjerneskud a la en stjernekaster med smørstegt rødspættefilet på surdejsbrød med skaldyrsmayo, laks, rejer, citron, perler og friske urter.

Læs mere om den hyggelige café her.

Adresse: Vintapperstræde 47, 5000 Odense C.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Brunch i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail