Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Øl- og vinsmagning i Odense: 6 fantastiske oplevelser med øl og vin

Opdag en verden af øl- og vinsmagning i Odense. Fra de idylliske omgivelser ved Odense Å til det kreative miljø hos Anarkist Beer & Food Lab, inviterer byen indenfor til unikke smagsoplevelser, der appellerer til enhver entusiast.

Uanset om du foretrækker det komplekse ved en veludviklet vin eller dybden i en håndbrygget øl. Vi har samlet 6 steder for øl- og vinsmagning i Odense, hvor lokale producenter og kyndige formidlere står klar til at dele deres passion.

Er du mere til at finde en ny, god restaurant i Odense? Så har vi samlet 7 nye restauranter der er kommet til i 2023.

Ølsmagning

Anarkist Beer & Food Lab – specialølsmagning i Odense

Øl- og vinsmagning - Anarkist
Foto: Anarkist Food & Beer Labs Facebook

Oplev ølsmagning hos Anarkist Beer & Food Lab, lige noget for dig, der vil dykke ned i specialøllets verden sammen med venner. Deres ølkyndige medarbejdere vil guide dig og dine venner gennem en oplevelse, der inkluderer smagsprøver, øltyper, og historier bag øllets fascinerende historie.

Under smagningen vil I blive præsenteret for 4 forskellige specialøl på 15 cl hver, udvalgt fra både deres tapwall og bottleshop. Dette giver en unik mulighed for at udforske et bredt udvalg af øl fra forskellige danske mikrobryggerier.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 125 kr. pr. person.
Adresse: Albanigade 20 – 5000 Odense C.

Odense Aafart – fynske eller mørke øl på vandet

Øl- og vinsmagning - Odense Aafart
Foto: Odense Aafarts Facebook

Tag på en sejltur med Odense Aafart, hvor du får mulighed for at kombinere en naturskøn sejlads i Munke Mose med ølsmagning. Oplev blandet fynske øl fra Anarkist Beer & Food Lab og Danske Ølentusiaster præsenterer et udvalg af lokale bryg, der garanterer at udfordre dine smagsløg.

Er du mere til mørke og lækre øl, er ølsmagningen: “mørk, mørkere, sort” noget for dig. Her tages du igennem en smagspalette af mørke øl, og får en aften, der både er lærerig og smagfuld.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 269 kr. pr. person.
Adresse: Filosofgangen 30B – 5000 Odense C.

Flakhaven Gastro – ølsmagning for hele selskabet

Øl- og vinsmagning - Flakhaven Gastro
Foto: Flakhaven Gastros Facebook

Flakhaven Gastro tilbyder skræddersyede ølsmagninger for dig og dit selskab, uanset om det er venner, kollegaer, familie, eller en polterabend. Deres ølsmagninger tilpasses dine præferencer og kommer i tre forskellige pakker: vælg mellem 6, 8, eller 10 forskellige slags øl.

Dette er en perfekt måde at udforske øllets mangfoldighed på, fra klassiske bryg til nye, spændende varianter.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 200 kr. pr. person.
Adresse: Flakhaven 2b – 5000 Odense C.

Vinsmagning

Kjær & Sommerfeldt – blindsmagning i vin

Kjær & Sommerfeldt
Foto: Kjær & Sommerfeldts Facebook

Kjær & Sommerfeldts vinsmagninger tilbyder noget for enhver smag, lige fra dem, der ønsker at blive klogere på den spanske vinrevolution til dem, der drømmer om at udforske de ikoniske Bourgogne-vine eller champagne.

For dem, der ønsker en mere hands-on tilgang, byder de på en “grundskole i vin”, hvor du kan få basisviden om alt, hvad hjertet begærer indenfor vinens verden.

Hvis du føler for en udfordring, kan du teste dine evner i blindsmagning, hvor hver enkelt deltager får muligheden for at konkurrere om at identificere vine uden forudgående kendskab.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 249 kr. pr. person.
Adresse: Fisketorvet 8 – 5000 Odense C.

Odense Aafart – vin, rom eller Champagne på Odense Å

 Odense Aafart
Foto: Odense Aafarts Facebook

Oplev en sommer fuld af unikke vinsmagninger på Odense Å med Odense Aafart. Uanset din smag, fra Chardonnay til Bourgogne eller en vinrejse gennem Frankrig og Italien, er der noget for enhver vinelsker. Ønsker du en skræddersyet oplevelse for en gruppe, tilbyder de også private vinsmagninger ombord.

Udover vin, dykker de ned i rommens verden med eksklusive romsmagninger, og for de boblende vininteresserede, tilbyder vi en særlig smagning af Champagne, Prosecco, og mere.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 395 kr. pr. person.
Adresse: Filosofgangen 30 – 5000 Odense C.

Lalou Vinbar – temaet er vinsmagning

Øl- og vinsmagning - Lalou Vinbar
Foto: Lalou Vinbars Facebook

Deltag i en unik vinsmagning, hvor hver aften er dedikeret til et særligt tema – det kan være en specifik vinregion, et land eller en vintype. Lalou Vinbar tilbyder en omhyggeligt sammensat oplevelse med 8-10 forskellige vine, og undervejs deler de viden og historier, så du kan blive klogere på aftenens fokus.

Valgfrit kan du supplere vinoplevelsen med en menu, enten under arrangementet eller nøjes med vinene alene.

Læs mere på hjemmesiden her.
Priser: Fra 645 kr. pr. person.
Adresse: Klaregade 3 – 5000 Odense C.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
Brunch i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail