Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

På udkig efter en aktiv oplevelse? Vi har 4 bud, lige fra kanoturer til klatring

Odense, med sin charmerende blanding af by og natur, byder på en række spændende og aktive oplevelser for eventyrsøgende sjæle. Fra vandbaserede eventyr på Odense Å til udfordrende klatrevægge. Vi har lavet en guide til 5 fede steder at dyrke klatring, kanoture og meget mere i og omkring Odense.

Er du på udkig efter en frisør? Så læs vores guide til 14 dygtige frisører i Odense.

1. Odense Å – en aktiv oplevelse som kanotur rundt på Fyn

aktiv oplevelse - Odense Aafart
Foto: Odense Aafarts Facebook

Odense Å er et ideelt sted for kanotur. Med en rute, der strækker sig gennem byen og ud i det åbne landskab, tilbyder floden både rolige vande og mere udfordrende strækninger. Du kan leje kanoer hos Odense Aafart, som tilbyder 6 forskellige ruter. Du kan blandt andet tage den hyggelige rute fra Munke Mose, hvor du sejler ud til Skovsøen og tilbage igen, eller en lang idyllisk tur fra Belling hele vejen til Stige Ø. Her får du selvfølgelig redningsveste med i prisen.

Læs meget mere om kanoture her.
Sted: Start fra Munke Mose.
Pris: 399 kr. pr. kano.

2. Boulders Odense – indendørs aktiv klatring i Odense

Boulders Odense

For dem, der foretrækker en aktiv oplevelse i form af klatring, tilbyder Boulders i Odense et stort område dedikeret til klatring. Dette er klatring uden reb, hvor murene er overmadrasseret med tykke måtter for sikkerhed. Boulders er perfekt for både begyndere og øvede klatrere, og du kan nemt leje klatresko. Derudover har de sjove arrangementer og events, som Late Night Boulders og Student Friday, hvor du som studerende får entré og skoleje for 110 kr., plus 25% på kolde drinks.

Læs meget mere om Boulders i Odense her.
Sted: Wichmannsgade 11, 5000 Odense.
Pris: Fra 110 kr.

3. GoMonkey – aktive oplevelser i Fyns største klatrepark

aktiv oplevelse - GoMonkey
Foto: GoMonkeys Facebook

Oplev Fyns største klatrepark midt i Odense. Hos GoMonkey har de hele 7 forskellige klatrebaner i forskellige højder og sværhedsgrader, endda også flere forskellige svævebaner. Du kan også opleve frit fald fra deres udspringstårn eller ’bounce’ løs i deres trampolinsnet. Her får ud i hvert fald pulsen op og adrenalinen igang.

Læs meget mere om GoMonkey her.
Sted: Stærmosegårdsvej 57, 5230 Odense.
Pris: Fra 169 kr.

4. Skinnecykling – aktiv oplevelse på cykel i den fynske natur

aktiv oplevelse - Skinnecykling
Foto: Skinnecykling på Vestfyns Facebook

Hop på en skinnecykel og få en aktiv oplevelse i den fynske natur på en anderledes måde. Du kan starte fra Tommerup, Assens eller Glamsbjerg. Den fulde rute går fra Tommerup St. til Assens, hvor du bl.a. kommer forbi Nårup, Flemløse og Ebberup. Cyklerne er lette at træde og der er plads til 3 eller 4 på cyklen. Derudover kan du medbringe en picnickurv til en af mange stops med borde og bænke.

Læs meget mere om skinnecykling her.
Sted: Tommerup, Assens eller Glamsbjerg.
Pris: 400 kr.

I samme kategori

Hundehaven Ravnebjerg ved Odense
Kulturens Døgn
Minigolf Odense og Fyn
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Hundehaven Ravnebjerg ved Odense
Kulturens Døgn
Take Away - Mamma's

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail