Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide til dateidéer: 10 spændende aktiviteter til dig og din date i Odense

Sommeren kommer tættere og tættere på. Blomsterne springer ud, og dette kan kun give lyst til at komme ud og tage på en hyggelig date i Odense med din udkårne. Derfor kommer her 10 bud på, hvad du kan lave, uden at det skal koste for meget.

Læs også: Det sker i april

1. Vintapperstræde – gåtur med hyggelige omgivelser og butikker

Date i Odense
Billede af Vintapperstræde i Odense.

Vintapperstræde er en af Odenses hyggeligste gader. Her er cirka 25 butikker og caféer, som alle er unikt indrettet. Vintapperstræde er altid flot pyntet i et fælles tema. Dette gør, at gaden både er hyggelig at gå igennem om dagen og om aftenen. Du kan sætte dig på en af de hyggelige caféer og nyde stemningen.

2. H.C Andersens Hus – følg den ikoniske forfatters fodspor

date ideer - HCA
Foto: H.C. Andersens Hus’ Facebook

Der er masser af muligheder for at komme rundt til fods i de historiske fodspor. Her kan du tage ud og se H.C. Andersens hus, hvor der ikke fokuseres på H.C. Andersens person, men på hans historier og eventyr. Derudover kan I også tage forbi H.C. Andersens barndomshjem og på en vandreturen i fodsporene på H.C. Andersen.

3. Storms Pakhus – mad og hygge for enhver smag

Foto: Storms Pakhus’ Facebook

Hvis du er mere til date, hvor du får noget godt at spise, er Storms Pakhus et oplagt sted at tage hen. Her kan du få alt fra saftige burger fra Burger Anerchytil lækre tapas fra Tapas Locas, eller tage en tur til det græske hos Gyros Heroes. Der er i alt 22 forskelig boder med mad og drikke, så der er noget for enhver.

4. Odenses mange haver – tag på picnic date eller gåture

Date ideer i Odense
Foto: Tripadvisor

Pak et tæppe og nogle snacks og tag på picnic date i Odenses mange hyggelige haver. Her kan du tage i Kongens Have, hvor der er masser af statuer og flot natur at kigge på. H.C. Andersens Have er også altid et godt bud! Du kan slå dig ned eller gå rundt og se på de mange skulpturer, som repræsenterer de mange eventyr. Til sidst kan du slå dig ned i Klosterhaven, som er en grøn oase centralt placeret bag domkirken.

5. Papas Papbar – brætspilsdate med konkurrence

Foto: Papas Papbars Facebook

Hvis du er mere til hygge og brætspil, men ikke lige vil sidde derhjemme, så er Papas Papbar det helt perfekte sted. De har omkring 850 forskellige brætspil, så I kommer ikke til at kede dig. Med stedets indretning, føler I jer hurtigt hjemme, og det er et godt sted, hvis man lige skal lære hinanden at kende.

6. Stige Ø – friluftstur til i en unik natur

Stige ø date i odense
Foto: Stige Ø’s hjemmeside

Hvis du vil på en date lidt væk fra byen og under åben himmel, så tag til Stige Ø. Her kan I gå en tur eller slå jer ned ved de borde og bænke, som der er, eller ved de hyggelige bålpladser. Her kan der grilles skumfiduser og haves nogle dybe samtaler.

7. Kunstmuseum Brandts – kunst, kaffe og kultur

Date i Odense
Billede af Kunstmuseum Brandts.

Da vejret ikke altid er til at stole på i Danmark, kan du tage på en hyggelig indendørsdate i Odense. I kan besøge Kunstmuseum Brandts, som har hele 5 etager, og når I er færdige, kan I sætte dig i deres hyggelige café og drikke en kop kaffe.

8. SALUTE vinbar – skål i god vin

date i odense SALUTE
Foto: SALUTE’s Facebook

Hvis du efter en lang gå tur tænker, at du og din date skal ind og have varmen, er SALUTE et rigtig godt bud. Der er vin til enhver smag med deres 12 siders vin-kort. Hvis du ikke er den store vinkender, kan du altid spørge personalet. Der er rig mulighed for at fordybe sig i gode og lange samtaler uden at blive afbrudt.

9. CCC bar – latter og godt humør til open mic

Foto: CCC Bars Facebook

Open mic er altid en god ice breaker. Der er garanti for gode grin og et samtaleemne, når showet er ovre. Slå jer ned til et godt grin hos CCC Bar og nyd deres lækre cocktails, øl eller en sodavand, og lær din date bedre at kende.

10. Odense Boulders – den aktive date

Boulders date i odense
Foto: Boulders’ Facebook

Hvis du er mere til en aktiv date, så er Odense Boulders helt sikker et sted for dig. Her kan du udfordre din date i forskellige klatreruter eller hvem, der nå først til tops. Når I er færdige og har fundet ud af, hvem der er bedst, kan I sætte jer ud i deres hyggelige caféområde. Her kan I nyde en kop kaffe og snakke om dagens resultater.

I samme kategori

GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
GoMonkey Odense
Natklubber i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail