Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Det sker i april: 8 spændende begivenheder du skal opleve i Odense

Comedy, musik, cirkus og meget mere. Med foråret kommer en masse events og begivenheder i Odense, og derfor er der muligheder nok for spændende ting at opleve i den fynske hovedstad i april. Få sat nogle krydser i kalenderen, når vi i denne guide samler 8 spændende begivenheder, vi i hvert fald godt kunne tænke os at deltage i.

Er du på udkig efter restauranter og spisesteder? Så har vi samlet 34 spændende restauranter og spisesteder i Odense lige her. 

4. april: Comedy Night hos Anarkist

Foto: Anarkist

Hvad er bedre end at grine, indtil maven gør ondt, samtidig med at du drikker lækre specialøl i lange baner? Du kan kombinere begge dele, når Anarkist åbner op for en festlig aften med comedy, hvor du kan møde Morten Wichmann, Peter Werner og Kaspar Herbst.

Læs mere om arrangementet og køb billetter her.

Adresse: Albanigade 20, 5000 Odense C.

4.-5. april: Thomas Warberg på Magasinet

Foto: Kulturmaskinen

’Du har det ikke fra mig’ bliver Thomas Warbergs femte onemanshow i rækken, og følger i kølvandet på ’Et storslåetmenneske’, ’Perfektion, overskud, og andre lorteord’, ’Comedy Tour 16’ og ’Comedy Tour ’14’, der alle høstede 5-og 6-stjernede anmeldelser. Seneste onemanshow udløste også en velfortjent nominering af Thomas Warberg som Årets Komiker til Zulu Comedy Galla 2022

Du kan købe billetter lige her.

Adresse: Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C.

8. april: Storms Comedy Club med bl.a. Mark Le Fêvre

april Odense
Foto: Storms Pakhus

Du kan for alvor få gang i lattermusklerne, når Storms Pakhus åbner dørene op for Storms Comedy Club. Oplev Mark Le Fêvre, Eva Jin, Niclas Vingaard og Ida Thorsted til en hylende morsom aften.

Læs mere her.

Adresse: Storms Pakhus, Lerchesgade 4, 5000 Odense C.

10.-14. april: Oplev Cirkus Arena på Dyrskuepladsen

Foto: Cirkus Arena

Glæd dig til at opleve Cirkus Arenas nye forestilling “Cirkus Ifølge Bubber og Malene Qvist” i 2024. Årets mest spektakulære og eventyrlige cirkusforestilling. Oplev de mest fantastiske cirkusartister med heste, dans, akrobatik og trylleri.

Du kan købe billetter her.

Adresse: Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV.

12. april og 26. april: Spring Racing og galoppens sæsonåbning på Fyens Væddeløbsbane

april Odense
Foto: Fyens Væddeløbsbane

I april i Odense har du hele to gange mulighed for at få pulsen op i selskab med nogle af Danmarks dygtigste travheste. Den 12. april til Spring Racing og den 26. april til galoppens springåbning, hvor du begge dage kan nyde små tre timers væddeløbshygge med masser af spænding i varme og hyggelige omgivelser. Mærk adrenalinsuset, når travhestene stormer over mållinjen – og du forhåbentlig har satset på den rigtige vinder.

Læs mere om alle sæsonens arrangementer her. 

Adresse: Fyens Væddeløbsbane, Prins Haralds Alle 51B, 5250 Odense SV.

14. april: Veras Market i Storms Pakhus

Veras loppemarked Storms Pakhus
Foto: Veras Market

Den 14. april i Odense rykker Veras Market ind i Storms Pakhus, hvor du både har mulighed for at sælge og købe tøj. Der er god stemning, rækkevis af stande og masser af vintage tøj, når Veras Market forvandler pakhuset til et ægte genbrugsmekka.

Læs mere og køb din stand her.

Adresse: Storms Pakhus, Lerchesgade 4, 5000 Odense C.

17. april: Michael Learns to Rock spiller på Magasinet

april Odense
Foto: Kulturmaskinen

Efter en lang række udsolgte koncerter i Danmark i 2023 vender MLTR tilbage i 2024 med endnu en række popfester på de danske spillesteder. Det gamle katalog af hits bliver hentet frem og fremført af de altid velspillende musikere som stadig leverer pop i verdensklasse. Du er meget velkommen, så længe du har sangstemmen smurt og dit pophjerte på rette sted.

Du kan købe billetter lige her.

Adresse: Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C.

24.-27. april: Askepot – The Musical i ODEON

april Odense
Foto: Ticketmaster

Oplev et af historiens største kærlighedseventyr i farvestrålende nye klæder med masser af magi, musik, humor, fashion og romantik – med helt nye sange af Rasmus Seebach, manuskript af Line Knutzon og kostumer af Soeren Le Schmidt.

Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond, og den store kærlighed er stadig på spil – men ellers er intet helt ved det gamle i Askepot – The Musical.

Læs mere og køb billetter her.

Adresse: Store Sal i ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.

I samme kategori

GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
GoMonkey Odense
Minigolf Odense og Fyn

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail