Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Billig kaffe i Odense: 8 caféer og kaffebarer, som holder prisen nede

Leder du efter billig kaffe i Odense? Mange odenseanere sætter pris på en god kop kaffe! Men prisen kan hurtigt stikke af, og vi forstår godt, hvis du synes det er lige i overkanten at betale mere end 50 kr. for en kop kaffe.

Derfor har vi samlet et overblik over nogle af de steder i Odense, der presser prisen i bund. Læs med her og få tips til, hvor du kan spare på kaffen – på den måde får du måske også råd til en lille kage ved siden af.

Læs også: Vores guide til de bedste vinbarer i Odense!

1. The Food Stall – Kaffe to go på Odenses banegård

Foto: The Food Stall Facebook

Mange af os skal gerne have en kop kaffe med, når vi er på farten – og kommer du forbi Odense Banegårdscenter, kan du passende lægge vejen forbi The Food Stall. Her kan du udover kaffe også købe bagværk, grød, milkshakes, sandwich og sunde salater med til togrejsen.

Hos The Food Stall er al kaffen økologisk – og det samme gælder mælken. Her koster filterkaffe 23 kr. for en lille, 28 kr. for en stor. Ønsker du americano, koster det 30 kr. ligesom, at en lille cafe-latte koster 35 kr.

Læs mere om The Food Stall.

Adresse: Odense Banegård, 5000 Odense C

2. StudieStuen – billig kaffe til studerende

Her ser du klippekortet. Foto: Studiestuens facebookside.

Studiestuen er en hyggelig bogcafé, som både har læsekrog, afholder events og skaber et hyggeligt fællesskab. Her er der mulighed for at købe brugte bøger, varme og kolde drikke, til foredrag og sociale arrangementer.

Hos StudieStuen kan du købe en kop filterkaffe til kun 10 kr. pr. kop. Derudover kan man købe et klippekort med 10 klip for 80 kroner – det betyder, at du får to kopper gratis. Derudover er der altid gratis letmælk og havremælk til at supplere den varme drik med.

Du kan læse mere om StudieStuen her.

Adresse: Nørregade 12, 5000 Odense C.

3. Analog kaffebar – kvalitetskaffe i Odense

Foto: Analogs hjemmeside.

Er du kaffeelsker? Så er Analog et rigtig godt tilbud til dig. Her er der nemlig et stort udvalg af kvalitetskaffe til en skarp pris derefter. Du kan desuden tilkøbe et kaffekort og spare 20% på kaffen.

Hos Analog får du en espresso til bare 28 kr. og en americano til 35. Derefter ligger priserne lidt højere.

Se mere på hjemmesiden her. 

Adresse: Albanigade 54C, 5000 Odense

4. Lagkagehuset – lækker kaffe og god studierabat til studerende

Foto: Lagkagehuset

Hvis du downloader Lagkagehusets app, har du mulighed for at optjene rabatter, samle kaffestempler og modtage personlige tilbud via appen. Derudover kan du altid spare 30 % på alle varme drikke hos Lagkagehuset, såfremt du er studerende og kan fremvise et gyldigt studiekort.

Adresser:
Vestre Stationsvej 3B, 5000 Odense C.
Vestergade 1, 5000 Odense C.
Dalumvej 5, 5250 Odense SV.
Mågebakken 4-6, 5250 Odense SV.

5. Café Sølle i Nedergade – Cafékaffe til skarpe priser

Foto: Café Sølles facebookside.

Der kredses for kaffen hos Café Sølle i Nedergade, som altid ønsker at sørge for en god oplevelse for kunden. Der er smil og kaffeglæde, når du svinger vejen forbi her.

En espresso og filterkaffe koster 30 kr., mens americano fås til 35 kr.

Kaffen laves på dobbeltskud, og der er således garanti for et koffein-boost.

Læs mere om den hyggelige café her.

Adresse: Nedergade 18, 5000 Odense C.

6. Den lille smalle – den pæne kaffe

Foto: Den lille smalles facebookside.

Den lille morgenmads- og frokostcafé sørger for god stemning, imens du nyder deres friskpressede juice, sunde bowles, morgengrød og meget mere. Men udover et lækkert udvalg af retter, servere de også en skøn kaffe.

Hos Den Lille Smalle skal du af med 32 kr. for en kop americano eller 30 for espresso, ligesom at en flat white, kun koster 34 kr. De har også tilbuddet om at tilføje plantemælk eller sirup i kaffen, og det koster 3 kr. pr. tilføjelse.

Find mere på deres menukort lige her.

Adresse: Vestergade 5, 5000 Odense C.

7. Coffee & Eat – 25 kr. for kaffe

Foto: Coffee & eat

Der er også noget til veganerne i denne guide, da Coffee & Eat i Kongensgade udover kaffe har flere veganske sandwich på menukortet, hvis du skal have lidt godt med til kaffen. Kaffen er af høj kvalitet og serveres altid lynhurtigt.

Her skal du slippe 25 kr. pr. kop for både espresso og almindelig filterkaffe. Du skal dog finde lidt mere frem, hvis du ønsker en lidt mere fancy kaffe, da priserne her starter ved 32 kr. og op.

Find deres menukort her.

Adresse: Nedergade 18, 5000 Odense C

8. Froggy´s – kaffe i hjertet af Odense

Foto: Froggys facebookside.

Froggyes hyggelige café i hjertet af Odense tilbyder filter-kaffe og Espresso for 30 kr. og refill for 20 kr. Hvis i er flere, kan man få en kande til bare 80 kr.

Er du mere til americano, cortado eller flat white ligger priserne på bare 35 kr.

Se hjemmesiden her. 

Adresse: Vestergade 68, 5000 Odense

 

 

 

 

I samme kategori

Brunch i Odense
Stjerneskud i Odense
Italienske restauranter
Frisør Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
GoMonkey Odense
Kreamarked Vintapperstræde
Minigolf Odense og Fyn

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail