Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Biografer i Odense – vi giver dig overblikket her

Der er ikke noget som at se en god film på stort lærred og med gode snacks til. Derfor har vi her samlet overblikket over alle de biografer, der er i Odense.

Er du ikke så meget til film og biograf? Læs også: I ly for kulden: Her er 13 forslag til sjove indendørsaktiviteter. 

1. Nordisk Film Biograf – abonnement for 229 kr. om måneden

Foto: Nordisk Films hjemmeside.

Nordisk Film er en stor, central biograf med 9 sale og med alt det klassiske til, såsom cola og popcorn, som hører med til en god filmoplevelse. Foruden snackbaren byder biografen også på bar Fønix, som sælger burgere, pommes frites, pizza og lækker drikkelse til.

I Nordisk Film Biograf på banegården i Odense kan du for 229 kr. om mdr. se alle de film, du ønsker i alle Nordisk Film-biografer. Billetten giver foruden det, også adgang til helaftensfilm i 3D, og 4DX inkluderet. Derudover, så får du også venne-rabatter og invitationer til forpremiere på de nyeste film.

Film i Nordisk Film biograf

Hos Nordisk Film kan du for tiden se den nye og spændende version af “Nattevagten“. Er du ikke så meget til gys, men mere komik, så er “Anyone but you” et godt bud, hvis du også er til romantik.

Du kan også se den nye film “Den Grænseløse” i Jussi Adler Olsens populære serie om afdeling Q. Skal du i biografen med dine børn, så viser de for tiden blandt andet “Drengen og Hejren” og “Langt Fra Andedammen“.

Du kan finde filmene og flere til på hjemmesiden her. 

Adresse: Østre Stationsvej 27, 2. sal, 5000 Odense

2. Vue Rosengård – top moderne biograf

Biografer i Odense
Foto: Rosengårdscentrets Facebook.

Den nyeste tilføjelse til biografer i Odense, er biograf Vue i Rosengårdscentret har indgang i grøn gade.

Biografen er moderne og med lækre luksussæder, hvor du kan læne dig tilbage og smække benene op. Biografen gør meget for at skabe en god oplevelse for gæsterne. Til børnefamilierne kan man opleve babybio og minibio, som er med til at sikre, at børnefamilerne også får en god film-oplevelse.

Film i Vue

Her kan du blandt andet se “Farven Lilla“, som er en filmatisering af Broadway-musicalen, ved samme navn fra 1982.

Er du mere til action, kan “Fighter” anbefales. Til børn går der i øjeblikket den nye Lassie-film “Lassie På Eventyr” og for teenageren, en nyfortolkning af “Mean Girls“.

Både du og dine børn kan også gå i filmklub her for kun 160 kr. Log ind på hjemmesiden herunder, og læs om de forskellige pakker og film.

Se mere for filmklub her. 

Se mere på vues hjemmeside her.

Adresse: Rosengårdscenteret 250, 5220 Odense

3. Café Biografen – 40 år gammel biograf

Biografer i Odense
Foto: Café biografens Facebook.

Den gamle, charmerende biograf på Amfipladsen i Odense er helt klart også et besøg værd. Biografen er kendt for at servere lækre retter, så du kan stille sulten enten inden eller efter filmen.

Desuden kan du nyde et godt glas vin til filmen.

For børnefamilier er der hver torsdag en film, der vises til nybagte børnefamilier, hvor der tages hensyn til evt. uro fra de små.

For den ældre generation, så har de mulighed for hver onsdag at se en film og tilbringe et par hyggelige timer sammen i senior-gruppen.

Film i Cafe Biografen

På filmlærredet kan du for tiden finde film, som fx “Faldende Blade“, “Poor Things” og “Synkefri“.

I filmen “Faldende Blade” møder vi to ensomme sjæle, der er på udkig efter kærligheden – men det er ikke uden udfordringer. “Poor Things” handler om en ung kvinde, der genoplives og nu skal leve sit liv på ny, mens “Synkefri” omhandler redningsbåd RF2, der på tragisk vis forliser.

Adresse: Amfipladsen 13, 5000 Odense.

Se mere på deres hjemmeside her. 

4. Den Røvsmalle Biograf – den billige

Foto: Den Røvsmalle Biograf Odense

Den Røvsmalle Biograf er en eventbiograf, der viser film, som er for små eller uaktuelle til at blive vist i en almindelig biograf.

Det er Momentums biograf, som kun koster 100 kr. årligt at være medlem i.

Film i den Røvsmalle Biograf

Følg med på deres sociale medier, for at se, hvornår de åbner biografen og viser film.

Find dem på Facebook her. 

Adresse: Filosofgangen 19A, 5000 Odense.

I samme kategori

Minigolf Odense og Fyn
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1
GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Minigolf Odense og Fyn
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1
Bryllupslokationer Fyn
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail