Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Oplev udfordrende og sjove løb i Odense – få et overblik lige her!

I takt med at coronarestriktionerne lempes kan vi se frem til, at forsamlingsforbuddet bliver ændret, hvilket betyder at det endelig er tid til at mødes til diverse løb rundt omkring i landet. Henover sommeren og sensommeren har vi en masse skønne løb i vente i Odense. Læs med her, og se hvilke løb du skal have snøret skoene til.

Er du ikke til store løb med mange mennesker kan du eventuelt finde alternativ alene træning i vores guide til udendørstræning i Odense.

20. juni – Skibhusløbet

Søndag den 20. juni inviteres der til Skibhusløbet i en revideret corona-udgave. Det betyder, at det kun er muligt at have 200 deltagere, og at der er ikke mulighed for bad og omklædning efter løbet. Du kan tilmelde dig løbet lige her. Det koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn som er til og med 14 år gammel.

Løbet starter klokken 11.00 ved Marienlystenteret på Windelsvej.

31. juli & 1. august – Odin Race

For allerførste gang kan Odense byde velkommen til et OCR-løb som er arrangeret i samarbejde med Odins Odense.

I Odins ånd skal man i dette løb igennem en forhindringsbane som skaber en rejse gennem Den Nordiske Mytologi. De forhindringer du møder på vejen vil fortælle om myter og sagn. Du kommer igennem Asgård, Midgård og Udgård på turen. Derudover skal du kæmpe dig gennem Ragnarok samt udfordres af vikinger og valkyrier inden du ankommer til Valhallas Port og bliver inviteret inden for i Odins Borg.

Sjove og udfordrende løb i Odense
Foto: OCR Odense

I alt vil der være mere end 25 forhindringer på ruten af varierende sværhedsgrad. Ruten er på 5 kilometer og går gennem Næsby Ådal og Stavis Åen. Det koster 599 kroner for voksne og 349 kroner for børn under 15 år. Priserne stiger jo tættere vi kommer på arrangement. Læs mere og køb din billet her.

Løbet foregår over 2 dage, og er delt op i forskellige grupper. Det kan du læse mere om lige her.

Det hele starter ved Odins Odense, Store Klaus 40, 5270 Odense N.
Det er muligt at parkere langs Store Klaus.

7. – 9. september: DHL Stafetten

Deltag i Fyns største firmafest også kaldt DHL Stafetten. Tirsdag den 7. september – torsdag den 9. september afholdes 18. udgave af DHL Stafetten i Odense. Det foregår på Engen ved Skovsøen, og du bestemmer selv hvilken dag du vil løbe. Primært er det virksomheder som deltager, og man kan være 5 personer pr. hold.

I år kan man blandt andet løbe mellem dyrene i Odense ZOO samt gennem Den Fynske Landsby. I alt vil ruten være på 5 kilometer.

Prisen er 895 kroner pr. hold som indeholder en kuvert med 5 startnumre, en depeche og en madkurv inkl. drikkevarer. Køb din billet til hele herligheden her.

12. september – Royal Run

Til september vender Royal Run atter tilbage! Dette er det største danske motionsarrangement, og Odense skal endnu engang være en del af det.

Det bliver endnu engang H.K.H. Kronprinsen som gæster Odense på One Mile løbet. Udover One Mile løbet er der også distancer på 5 og 10 kilometer. Første gang dette event blev afholdt var i forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50 års fødselsdag. Allerede nu er der tilmeldt 64000 til Royal Run 2021, og tilmeldingen er stadig åben.

Priserne varierer efter distance og ligger mellem 170 kroner og 330 kroner. Du kan læse mere om tilmelding og priser her.

Hele arrangementet foregår i Kongens Have hvor alle løb starter og slutter. Det første løb starter klokken 13.00.

Sjove og udfordrende løb i Odense
Royal Run 2018 i Odense. Foto: Royal Run / Lasse Olsson

18. september – Ladies Mud Race

Dette er et løb som vil påvirke alle dine sanser. Her skal der kravles, klatres, løbes, vades og svømmes gennem cirka 8 kilometer. Løbet er kun for kvinder. Prisen er pt. 375 kroner men vil stige jo tættere vi kommer på datoen for arrangementet. Læs mere om køb af billetter lige her.

Løbet starter klokken 09.00, og foregår ved Tranehøjen 5, 5250 Odense SV.

18. september – Xtreme Mandehørm

Xtreme Mandehørm er et terrænløb kun for mænd. Ruten er spækket med forhindringer hvor du både kommer igennem vand, ild og mudder. Løbet er i alt 8 kilometer. Prisen er 350 kroner, og du kan købe din billet her.

Løbet starter klokken 14.00, og foregår ved Tranehøjen 5, 5250 Odense SV.

Sjove og udfordrende løb i Odense
Foto: Xtreme Mandehørm

18. september – maraton og halvmaraton i Fruens Bøge

Dette er et relativ billigt arrangement fordi det som er i fokus er det sociale aspekt ved at man sammen løber enten 42,2 eller 21,1 kilometer i pragtfuld natur.

Løbet starter ved Erik Bøghs Sti i Fruens Bøge, og man er selv ansvarlig for tidtagning og rundetælling. Prisen for halvmaraton er 75 kroner og prisen for maraton er 100 kroner. Du kan læse mere om løbet lige her.

26. september – H.C. Andersen Maraton

For 21. gang kan der inviteres til H.C. Andersen Maraton i Odense. Ruten er trafikfri i 6 timer, og der bliver gjort meget ud af at alle løbere – uanset niveau, skal have en rigtig god oplevelse. Udover maraton er det muligt at løbe halvmaraton, det er muligt at løbe med de sidste 10 kilometer og børn/unge kan skrive deres eget eventyr på et 1/10 maraton på 4,2 kilometer.

Billetten for et maraton koster 600 kroner og et halvmaraton koster 395 kroner. Du kan læse mere om de andre priser samt købe billet lige her. Start- og slutdestinationen er i Odense Idrætspark.

Sjove og udfordrende løb i Odense
Foto: H.C. Andersen Maraton

I samme kategori

GoMonkey Odense
Kreamarked Vintapperstræde
date ideer odense
Sportsbarer - The Old Irish Pub

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
Natklubber i Odense
Nye spisesteder i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail