Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Fitnesscenter i Odense: Her er 12 gode træningscenter for dig

Leder du efter nyt fitnesscenter i Odense, så se med her!

Du har sikkert mange gode undskyldninger for ikke at besøge de lokale fitnesscenter, men mangel på fitnesscentre er i hvert fald ikke én af dem! Vi har samlet hele 12 forskellige Fitnesscenter i Odense, så du kan få smidt de ekstra kilo, der kan have sneget sig på i den søde juletid. Hvad end du er til styrketræning, cardio, zumba, holdtræning – you name it – så er vi sikre på, at du kan finde et træningscenter, der passer perfekt til dine præferencer.

Vil du hellere gå en tur i Odenses smukke natur end at svede i et Fitnesscenter? Så læs vores guide: Gåruter i Odense.

1. OBBC – favnende fitnesscenter i Odense

Fitness i Odense
Foto: OBBC

Hos OBBC er der mulighed for at træne mange forskellige ting, og du har mulighed for både at træne selv eller være i kyndige hænder hos nogle af de dygtige instruktører. Stedet har godt udstyr og blandt andet BodyBike, crosstraining og boksning på holdplanen.

OBBC er og drives som en forening, hvilket for det første betyder, at klubbens medlemmer selv kan være med til at bestemme nye tiltag og for det andet, at diverse priser er afstemt således, at OBBC har en sund økonomi, som kommer medlemmerne til gode.

Der er rabat på medlemskabet hvis du er studerende, hvor det månedligt koster 214 kr. at være medlem. Hvis du ikke er studerende koster der 294 kr. pr. måned. Du kan se mere om pris og medlemsfordele her.

Adresse: Rugårdsvej 23, 5000 Odense C.

2. GROUND – fitness, padel og cirkeltræning i Odense

Fitnesscenter i Odense
Foto: Ground, Thriges Plads

Når du træder ind i GROUND på Thriges Plads, vil du træde ind et utraditionelt fitnesscenter, hvor der er tænkt over alle detaljer. Ud med kedelige og hvide vægge og ind med inspirerende New Yorker-stil og varme farver.

Nu har det populære fitnesscenter i centrum endelig fået en ny makker på Grønløkkevej, hvor du også kan slå dig løs. I begge fitnesscentre er der mulighed for funktionel træning, holdtræning og fitness i dit eget tempo. I centret i centrum kan du endda også spille padel. Af hold kan der nævnes yoga, dans, puls/styrke og seniortræning.

Hos GROUND kan du få fri funktionel træning, fri holdtræning og fri padeltennis for 239 kr. månedligt. For 20 kr. yderligere hver måned kan du benytte deres e-gym så meget du vil. Læs mere her.

Adresse: Thriges Plads 3 og Grønløkkevej 4, 5000 Odense C.

3. PureGym – danmarks største fitness-fællesskab

Fitness Odense
Foto: PureGym

Hos PureGym inviteres du indenfor til funktionel træning og holdtræning, der passer lige netop til dig. Det gode ved Danmarks største fitnesskæde er, at der altid ligger et center i nærheden af enten din hjemme adresse, dit arbejde eller din skole. De har nemlig over 160 fitnesscentre i Danmark og hele 9 i Odense. PureGym tilbyder et bredt udvalg af holdtimer og har tilmed over 300 personlige trænere knyttet til deres centre.

Der findes forskellige medlemskaber hos PureGym, hvor det billigste koster fra 179 kr. månedligt, og det dyreste koster fra 259 kr. månedligt. Læs mere om medlemskaberne her.

Adresser:
Slotsgade 18, 5000 Odense C.
Grønløkkevej 9, 5000 Odense C.
Dannebrogsgade 2, 5000 Odense C.
Sankt Hans Gade 30, 5000 Odense C.
Klokkestøbervej 20, 5230 Odense M.
Odensevej 95, 5260 Odense S.
Ejbygade 4, 5220 Odense SØ.
Bond0vej 12, 5250 Odense SV.
Tarupvej 71, 5210 Odense NV.

4. Go2Fitness – et fitnesscenter for hele familien i Odense

Træningscenter i Odense
Foto: Go2Fitness

Beliggende centralt i Odenses gamle banegård, lige overfor Kongens Have, byder Go2Fitness velkommen til træning med højt til loftet. Hos Go2Fitness finder du et varieret udbud af hold for enhver smag. Derudover er der massage, kostvejledning og andre fitnessrelaterede tilbud som f.eks. personlig træning, som kan hjælpe dig med at nå dine mål, arbejde med teknik eller motivere dig. Som bonus har stedet døgnåbent.

Priserne ligger fra 95 kr. månedligt til 299 kr. månedligt. Der tilbydes rabat til seniorer og unge. For mere information kan du trykke her.

Adresse: Østre Stationsvej 33, 5000 Odense C.

5. Fin Form – fitnesscenter med glæde i hjertet af Odense

Fitness i Odense C
Foto: Fin Form

Fin Form er et personlig ejet fitnesscenter, der sætter medlemmerne i højsædet. I Fin Form kommer man hinanden ved, hvis man har lyst. Der er altid gratis kaffe, og flere gange om året afholder de medlemsfester. Desuden bestræber de sig på løbende at lave sociale arrangementer.

Der tilbydes forskellige former for træning: styrketræning, cirkeltræning i maskiner, funktioneltræning, forskellige typer holdtræning som, pilates, yoga, hot yoga, zumba, HIIT, jumping, cross fitness, cirkeltræning, sauna og meget mere. Derudover er vejledning og træningsprogrammer altid gratis.

Priserne ligger fra 319 kr. månedligt til 389 kr. månedligt. For at se uddybningen af de forskellige medlemskaber kan du trykke her.

Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C.

6. LOOP Fitness – enkel og effektiv træning på 24 minutter

Loop Fitness i Odense
Foto: LOOP Fitness

Kom indenfor og oplev et fitnesscenter, hvor afslappet atmosfære og effektiv træning går hånd i hånd. LOOPs træningskoncept sikrer dig en alsidig træning af kroppen i et fastlagt træningsprogram, som er lige til at gå til uanset om du er nybegynder, eller du er vant til at træne. På kun 24 minutter er du trænet effektivt igennem.

Centrene er tilrettelagt, så træningen er helt enkel at gå til: varm op i cardioområdet, træn hele kroppen i træningscirklen og køl ned i udstrækningsområdet. Du kan også købe familiemedlemskab.

Medlemskabet koster 259 kr. om måneden. Du kan også købe et familiemedlemskab til 499 kr. for alle i husstanden. Der er også priser for børn og unge. Læs mere her.

Adresser:
Østerbro 20, 5000 Odense C.
Middelfartvej 131, 5200 Odense V.
Dalumvej 43, 5250 Odense SV.
Unsbjergvej 4, 5220 Odense SØ.

7. SHC Pakhuset – Sporting Health Club i Odense

Træning i Odense
Foto: SHC Pakhuset

SHC Pakhuset i Odense er beliggende blot 200 meter fra Odense Banegård. Her venter dig et studie på imponerende 1500 kvm, der byder på alt, hvad dit træningshjerte begærer af funktionelt træningsudstyr, træningsmaskiner og cardiofaciliteter. SHC har gjort sig umage for at skabe det ultimative træningsmiljø, hvor du kan udfordre dig selv og nå dine fitnessmål på den mest effektive og inspirerende måde.

Der tilbydes spændende HIIT-hold (High-Intensity Interval Training), der giver dig en intens og varieret træning, som forbrænder kalorier og øger din styrke og udholdenhed. For dem, der ønsker at udforske kampsportens verden, tilbyder de også boksning og thaiboksning, hvor du kan lære teknikker og forbrænde et hav af kalorier.

De har to forskellige medlemskaber, som koster mellem 349 kr. pr. måned og 369 kr. pr. måned. For studerende og pensionister koster medlemskabet 269 kr. Du kan læse mere om medlemskaberne her.

Adresse: Ejlskovsgade 11, 5000 Odense C.

8. CCS Fitness og Sundhed – hjælper dig mod dit træningsmål

Odense fitnesscenter
Foto: CCS Fitness og Sundhed

CCS Fitness og Sundhed i Odense er ifølge deres hjemmeside for dig, der er træt af høj musik og ventetid ved maskinerne. Her er der et stort udvalg af udstyr, og du kan blive støttet og rådgivet af uddannede instruktører og personlige trænere i deres fitnesscenter i Odense.  

Prisen er 299 kr. pr. måned for medlemskab. Du kan læse mere her.

Adresse: Islandsgade 12, 5000 Odense.

9. SDU Fitness – fitnesscenter for studerende i Odense

Fitness center i Odense C
Foto: SDU Fitness

For at træne i SDU Fitness i Odense et det et krav, at man har en tilknytning til SDU. Det kan enten være som studerende eller medarbejder på SDU eller Odense Universitetshospital. Der er rig mulighed for cardiotræning, styrketræning og holdtræning i dette træningscenter.

Prisen er 119 kr. pr. måned for studerende og 149 kr. pr. måned for ansatte. Du kan læse mere her.

Adresse: Syddansk Universitet, Campusvej 55, Indgang B, 5230 Odense M.

10. Holdtræning Odense – motivation, sammenhold og fællesskab

Holdtræning i Odense
Foto: Holdtræning Odense

Holdtræning i Odense tilbyder udelukkende træning på hold. Det gør træningscentret unikt. Du kan vælge frit mellem 19 forskellige holdtyper, hvor der hver uge er mere end 60 faste hold på holdplanen. Her skal du blot komme, som du er, så instruerer instruktøren dig igennem timen. Derfor er det et lit anderledes fitnesscenter i Odense.

Prisen for fri holdtræning er 299 kr. pr. måned. En enkelt træning koster 59 kr. Du kan læse mere her.

Adresse: Odensevej 101, 5260 Odense S.

11. Fit Zone – ‘Judgement Free Zone’ i Odense

Fitness Odense C
Foto: Fit Zone

Fitzone tilbyder både styrketræning, cardiotræning og holdtræning. Der er maskiner til at træne dine arme, ryg, lår, mave, bryst, skuldre og balder. På denne måde kan du træne dine muskelgrupper på forskellige måder, skifte mellem maskiner og finde de bedst egnede maskiner og øvelser til dig. Mange af maskinerne er multifunktionelle, så du kan træne flere muskelgrupper på samme maskine.

Fit Zone er en ‘Judgement Free Zone’, og deres vigtigste mission er at kunne sikre alle den højeste kvalitet til de laveste priser. Derfor er alle velkommen i fitnesscentret i Odense, om du gerne vil tabe dig, bygge muskler eller bare få noget motion.

Det billigste medlemskab koster 129 kr. om måneden, men du kan også få en udvidet version til 179 kr. pr. måned. Læs mere her.

Adresser:
Vestre Stationsvej 19, 5000 Odense C.
Sivmosevænget 2F, 5260 Odense S.
Snorresvej 40, 5210 Odense NV.

12. Power House – nye lokaler i hjertet af Odense

Power House træningscenter Odense
Foto: Power House Odense

Med Power Houses centrale placering af fitnesscenter i Odense kan du nemt udforske centrets brede udstyrspakke og forskellige faciliteter, hvor du kan udfordre dig selv, uanset om du er til styrketræning, cardio eller funktionel træning.

De splinternye træningslokaler giver dig mulighed for at træne i et inspirerende og komfortabelt miljø, toppet af med luksuselementer såsom aircondition, koldvandsautomat og gratis baristakaffe.

Det billigste medlemskab koster 99 kr., og det dyreste koster 349 kr. om måneden. Læs mere her.

Adresse: Vestre Stationsvej 1B, 5000 Odense C.

I samme kategori

GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
GoMonkey Odense
Minigolf Odense og Fyn

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail