Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Padel i Odense centrum: Nyt Padelcenter åbner i Thrigehallerne

Etablering af et nyt padelcenter i Odense centrum er i fuld gang. Navnet bliver Odense City Padel og forventes at åbne i løbet af marts 2023.

Det er koncernen Miljø-bo A/S, der står for åbningen af de nye padelbanner i Skibhuskvarteret.  De står også allerede bag JumpingFun Trampolinpark, som er nabo til de nye padelbaner

– Vi har i en årrække været på udkig efter den helt rigtige lokation i Odense.  Vi tror, det er meget vigtigt på den lange bane, at hallerne kan opvarmes om vinteren for at sikre den helt rigtige temperatur for spillerne. Vi tror ligeledes det er vigtigt, at der er loftshøjde nok, samt at der skabes et miljø omkring banerne til hygge og evaluering efter kampene, udtaler bestyrelsesformand Per Jessen. 

Flere padelbaner på vej

Når de første baner er i god drift, håber Odense City Padel at kunne udvide med yderligere baner i området omkring Thrige Firkanten. 

Opstarten bliver med 2 doublebaner samt 1 singlebane, alle indendørs. Et par måneder efter åbningen etableres endnu en doublebane, som er både indendørs og udendørs. Denne bane har tag, samt vægge rundt om 3/4 af banen og er derfor åben på den ene langside.

Padelcenteret i første version bliver et center med dejlige miljøer rundt omkring banerne, samt mulighed for at købe bl.a. drikkevarer, snacks samt picnickurv. 

På den længere bane, forventes miljøet løbende at blive opgraderet, således det også kan benyttes af ikke-padelspillere, der blot har lyst til mødes for at hygge, se sport på TV eller storskærm samt nyde en øl eller andet. 

Der bliver i Odense City Padel mulighed for køb af undervisningstimer 

Ansvaret for opbygning af miljøet uden om banerne varetages af Hoppechef i JumpingFun, Rasmus Fabech og hans dygtige team samt med god hjælp fra eksterne eksperter, bl.a. Kasper Grønholdt Polk, der har mange års erfaring med etablering og drift af padelcentre. 

Centeret vil være af en sådan størrelse og indretning, at det er yderst velegnet til firmaevents, seniorevents, ungdomsevents m.v 

I samme kategori

Minigolf Odense og Fyn
GoMonkey Odense
Sportsbarer - The Old Irish Pub
Padel Tennis

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Minigolf Odense og Fyn
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1
Nye spisesteder i Odense
Beachvolley-Byens---1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail