Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hvor skal man spise frokost i Odense? Få vores 15 bedste bud lige her!

Hvor i Odense skal man spise frokost? Vi har samlet en liste over skønne frokoststeder i byen, så du ved præcis, hvor du skal spise, næste gang du skal ud til frokost. Læs med her, og bliv både inspireret og sulten!

Læs også: Her kan du spise lækker brunch.

1. Storms Pakhus – smagfuld street food med noget for alle

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Storms Pakhus
Foto: VisitFyn

Ønsker I ikke at spise det samme, kan vi anbefale jer at besøge Storms Pakhus. Her kan I snuse rundt i pakhusets mange forskellige boder, hvor der er mad fra alle verdenshjørner. Stemningen på Storms Pakhus er helt unik og maden er for en hver smag, og det vil sikkert ikke være sidste gang, I besøger pakhuset – her kører de endda med frokosttilbud.

Læs mere om deres boder på hjemmesiden her.

Adresse: Lerchesgade 4, 5000 Odense C.

2. Madklubben – lækre stilfulde retter, også til frokost i Odense

Frokost - madklubben
Foto: madklubbens Facebook

Madklubben er altid et besøg værd – ikke kun om aftenen. Restauranten inviterer inden for i historiske lokaler hele dagen. Til frokost kan man glæde sig til at sætte tænderne i blandt andet lækre salater, smørrebrød, tatar eller burger.

Menukortet skifter løbende, og du kan altid holde dig opdateret på hjemmesiden.

Se mere på Madklubbens hjemmeside.

Adresse: Jernbanegade 4, 5000 Odense C.

3. Mr. Torp – smørrebrød og tapas i lange baner

Frokost - Mr. Torp
Foto: Mr. Torps Facebook

I Vintapperstræde ligger det hyggelige spisested Mr. Torp. Her serveres der lækre frokostretter bestående af et stort udvalg af smørrebrød og tapasanretninger. Derudover er der mindre retter til den lille sult som bl.a. panini og hotdogs.

Du kan se hele frokostmenuen på hjemmesiden her.

Adresse: Vintapperstræde 47, 5000 Odense C.

4. Froggy’s Café – populært frokoststed i Odense

Froggys
Foto: Froggys’ Facebook

En af Odenses mest kende caféer må være Froggy’s. De har et bredt menukort både til frokost og aften, omgivelserne er skønne, og det er i sig selv en dejlig oplevelse i caféen. På frokostkortet findes der et bredt udvalg af panini, pasta, retter med fisk og skaldyr, burgere, smørrebrød og sprøde salater.

Besøg Froggy´s hjemmeside her.

Adresse: Vestergade 68, 5000 Odense C.

5. Mamma’s Pizzeria – pizza og pasta som i Italien

Mamma's
Foto: Mamma’s Facebook

Var det noget med et smut til Italien? Så skal I tage forbi Mamma’s i Odense, til frokost og smage enten deres pizza eller pasta – eller måske begge dele! Hos Mamma’s er det nemlig muligt at bestille halv-halv, således at I ved bordet to og to kan dele jeres valgte pizza og pasta. Perfekt så man kan smage lidt af det hele. Desuden har de altid frokosttilbud – hvilket kun gør besøget bedre.

Se det lækre menukort på Mammas hjemmeside.

Adresse: Klaregade 4, 5000 Odense C.

6. Olivia Brasserie – franske klassikere krydret med dansk hygge

Olivia Brasserie
Foto: Olivia Brasseries Facebook

Ønsker du en frokost i Odense, som favner fransk gastronomi og dansk hygge, skal du med sikkerhed besøge Olivia Brasserie, som ligger i Vintapperstræde. Deres frokostmenu består bl.a. af skønne salater, franske klassikere, tatar, mosles frites og burger.

Besøg Olivia Brasseries hjemmeside for at se det fulde menukort.

Adresse: Vintapperstræde 37, 5000 Odense C.

7. Umashi – lækker og velsmagende sushi i hjertet af Odense

Frokost - Umashi Odense
Foto: Umashis Facebook

Elsker du sushi, og skal frokosten sende tankerne mod det japanske køkken, kan vi anbefale at besøge Umashi. Til frokost har restauranten et bredt udvalg af velsmagende menuer, hvor der er mange penge at spare. Maden spises i skønne og smukt indrettede lokaler i hjertet af Odense.

På Umashis hjemmeside kan hele frokostmenukortet findes.

Adresse: Vestergade 92, 5000 Odense C.

8. Restaurant HOS – smørrebrød til frokost i Odense

Frokost - Restaurant HOS Odense
Foto: Restaurant HOS’ Facebook

Hvis du vælger at spise frokost på Restaurant HOS, kan du glæde dig til at smage smørrebrød og lune frokostretter. Du får klassikere med et moderne præg, egne kreationer og signatur-smørrebrød fra Jakob Spolums køkken.

Find hele frokostkortet på Restaurant HOS hjemmeside.

Adresse: Kongensgade 65, 5000 Odense C.

9. Café Skt. Gertrud – som på en parisisk café

Frokost Odense
Foto: Café Skt. Gertruds Facebook

Både indretningen og maden på Café Skt. Gertrud er inspireret af den klassiske franske brasseriekultur. På menukortet finder man både lækre salater og klassiske brasserieretter som chévre chaud og moules frites, men en helt klassisk veltilberedt burger i briochebolle med sprøde pommes frites og mayo er også at finde på kortet.

Find det fulde menukort på Café Gertruds hjemmeside.

Adresse: Jernbanegade 8, 5000 Odense C.

10. Café Korn – en anderledes frokost-oplevelse i Odense

Frokost i Odense
Foto: Café Korns Facebook

Hos Café Korn kan du glæde dig til en anderledes caféoplevelse. Alt hvad du spiser, drikker elle ser omkring dig hos Café Korn, er nøje udvalgt for at skabe den helt rigtige oplevelse og stemning for gæsterne. Til frokost kan du sætte tænderne i bl.a. en smagfuld burger, lækre sandwiches, salater eller et bredt udvalg af vegetariske og veganske retter.

Du kan se frokostkortet på Café korns hjemmeside.

Adresse: Kongensgade 40, 5000 Odense C.

11. Me – Mother’s Street Food – vietnamesisk mad fra hjertet

Me - Mother's Street Food
Foto: Me – Mother’s Street Foods Facebook

Me – Mother’s Street Food serverer autentisk vietnamesisk street food “som mor lavede det”. Maden bliver lavet på ubetinget kærlighed, friske og varierede krydderurter, afhængigt af hvad markedet har at byde på, den pågældende dag. Menukortet byder bl.a. på klassikere som bánh mì-sandwiches og pho-supper i forskellige afskygninger. Desuden serveres der forskellige vietnamesiske drikke.

Du kan se menukortet på Me – Mother´s street Food.

Adresse: Vestergade 1, 5000 Odense C.

12. Kong Volmer – smørrebrødselskerens drøm

Hvor skal man spise i Odense? Her er 25 spændende restauranter og spisesteder - Kong Volmer
Foto: Visit Odense

Ønsker du smørrebrød til frokost i Odense? Så skal du besøge Kong Volmer, som ligger i Brandts Passage. Her får du muligheden for at sætte tænderne i lækkert smørrebrød i dejlige omgivelser. Stedet har gennem mange år serveret noget af byens bedste smørrebrød, og det er bestemt et sted, du ikke vil fortryde at have besøgt.

Find det store udvalg på Kong Volmers menukort her.

Adresse: Brandts Passage 13, 5000 Odense C.

13. Café Kosmos – 100% vegansk og økologisk frokost i Odense

Café Kosmos
Foto: Café Kosmos’ Facebook

Café Kosmo er en bæredygtig café, hvor der er økologiske og veganske retter at smage. Stedet er udsmykket med møbler, som er upcyklet, der er en flad struktur, og der er altid lokale tanker i fokus, når der skal udvikles retter. Derudover er al maden lavet fra bunden, og der bruges bionedbrydeligt emballage. Det er et specielt, unikt og virkelig skønt sted, du kommer til at besøge!

Du kan se menukortet på Café Kosmos hjemmeside her.

Adresse: Lottrups Gård 1, 5000 Odense C.

14. Café Chino – lækker tapas efter dit valg

Frokost - Café Chino
Foto: Café Chinos Facebook

Café Chino laver stort set alt fra bunden, lige fra den store, luftige burgerbolle til de lækre, sprøde pommes frites. De går aldrig på kompromis med kvaliteten, og får derfor dag til dag levering af både kød og grønt. Du kan få både lækre burgere eller give dig i kast med brætværkstedet: et koncept, hvor du selv krydser af, hvilke små tapasanretninger du kunne tænke dig, der kommer på din tallerken.

Du kan se menukortet på Café Chinos hjemmeside her.

Adresse: Brandts Passage 6-8, 5000 Odense C.

15. Café Kræz – frokost i hjertet af Odense

Frokost - Kræz
Foto: Kræz’ Facebook

Midt i Odense på gråbrødre plads, finder du frokosten hos Café Kræz. Det fungerer både som café, spisested og med natklub stemning om aftenen. Café Kræz byder på forskellige sandwich og burgere. Du kan også få de klassiske café retter såsom nachos. Café Kræz’ mad er inspireret fra europæiske såvel som amerikanske kulturer, samt et lille hint fra Asien.

Se mere på hjemmesiden her.

Adresse: Gråbrødre Pl. 6, 5000 Odense

I samme kategori

Eventyrløbet
Hundehaven Ravnebjerg ved Odense
Kulturens Døgn
Minigolf Odense og Fyn

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Hundehaven Ravnebjerg ved Odense
Eventyrløbet
Sports-Academy-Denmark
Bellinge-F-lled

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail