Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kreative caféer i Odense og omegn: Vores bud på 7 hyggelige steder

I Odense er der god mulighed for at udfordre sin kreativitet til en hyggelig dag med venner eller familie.

Vi har samlet en guide over de caféer, som tilbyder en ekstra gestus i form af kreative udfoldelse, såsom at male på keramik og lys, eller designe egne smykker. Kreativitet er bred, og derfor har vi også musik og spillecafé med på listen.

Vi håber vi kan inspirere til dit næste cafébesøg.

Læs også: Her er 13 forslag til indendørsaktiviteter.

1. Creative Space – Mal på keramik

Foto: Creative spaces Facebookside.

I centrum af Odense kan du male på keramik, samtidig med at du nyder noget varmt eller koldt at drikke. Når keramikken er færdigbrændt, kan du beholde det.

Creative Space kan klart anbefales for alle, for uanset hvor kreativ anlagt man er, plejer det at være rigtig hyggeligt og afslappende at fordybe sig i et kreaprojekt. Om ikke andet kan man få serveret en god kop kaffe.

De har et stort udvalg af maling i alle nuancer og keramik i alle former og størrelser.

AdresseAmfipladsen 3, 5000 Odense

Besøg hjemmesiden her. 

2. SMYKBAR – Design dine egne smykker

Foto: SMYKBARS Instagramprofil.

En anden kreativ café er den nye SMYKBAR, hvor du i midtbyen af Odense kan designe dine egne unikke smykker. Her kan man bruge tonsvis af hyggelige timer sammen.

Der er et stort udvalg af flotte farver og perler, så du kan lave lige netop det smykke, du ønsker.

AdresseVintapperstræde 13, 5000 Odense

Tag et kig på deres hjemmeside og få inspiration til flotte smykker. 

3. Mornsol – Dekorer dine egne lys

Foto: Mornsols Facebookside.

Mornsol, der ligger ved kanalen nær Odense havn, er en særlig café. Foruden lækker kaffe kan man gå i det kreative hjørne og lave sine egne dekroative lys helt fra bunden. Caféen er udstyret med personlig betjening og vejledning af lysstøberiet. Det er et hit til familiedag, venindehygge eller for børnefamilien.

Foruden lys kan du også opleve yogasessioner, som du kan deltage i, når vejret tillader det.

AdresseKanalvej 154, 5000 Odense. 

Tjek deres hjemmeside ud, der står både noget om lys og yoga. 

4. RecordPusher – Vinylplader

Foto: RecordPusher

I RecordPusher kan du også udfolde din kreativitet indenfor musik. Her er der et hav af vinylplader, du kan købe samt pladeafspillere. Der er altid god musik på højtaleren og en helt særlig stemning.

Nyd desuden en lækker kaffe eller øl i baren.

AdresseOvergade 12, 5000 Odense C

Besøg deres hjemmeside her. 

5. Papas Papbar – Brætspilscafe

Foto: Papas Papbars hjemmeside.

Endnu en café, hvor man får mulighed for at slippe kreativiteten løs med vennerne. Papas Papbar er en brætspilscafé, hvor du har mulighed for at vælge mellem bræt- og kortspil.

Nyd samtidig en lækker kaffe, kakao eller øl/sodavand til.

AdresseSankt Knuds Kirkestræde 2, 5000 Odense. 

Besøg hjemmesiden her. 

Kreative caféer på resten af Fyn: 

6. Kreaværk i Middelfart – Det kreative værksted med café og butik

Foto: Kreaværks hjemmeside.

I Middelfart kan du opleve Kreaværk, som er et værksted, hvor du kan fordybe dig i kreative processer. Her kan du lave dit eget keramik, smykker samt flotte dekoration. I Kreaværk finder du alt, hvad hjertet kan begære indenfor pynt, pailletter, glimmer, dippedutter og himstregimser, som gør det muligt at klippe-klistre. Kreaværk er især et hit til venindegruppen eller børnefamilierne.

Der er også en café og butik i Kreaværk, hvor du kan købe flot kunst eller noget lækkert at spise og drikke.

AdresseAlgade 63, 5500 Middelfart

Se mere på deres hjemmeside her. 

7. Krearoom i Assens – Smykker og keramik

Foto: Krearooms Facebookside.

Også i Assens kan du prøve kræfter som smykkedesigner og male på keramik. Du kan også tilmelde dig et kursus, hvor du lærer at lave din egen keramik fra bunden. Krearoom har både en café, værksted og butik, hvor du kan slå kreativiteten løs.

Hold altid øje med hjemmeside, og hvilke events der afholdes.

AdresseKindhestegade 6, 5610 Assens

Se mere på deres hjemmeside her. 

I samme kategori

242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1
GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
GoMonkey Odense
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail