Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vores guide til dig på barsel: 14 ting du og dit barn kan lave i Odense

Mangler du inspiration til barslen? I Odense kommune er der efterhånden mange tilbud til de nybagteforældre og deres børn.

vi har her skabt et overblik over 14 mulige aktiviteter, som i kan fortage jer her i Odense.

Trænger du til en god café tur? så læs også vores guide om 16 hyggelige og smagfulde caféer i Odense. 

1. Tumlastik – Sanseværkstedet

Foto: Sanseværkstedets instagram

Tag dit barn med til sanseværkstedet, som tilbyder tumlastik, der understøtter barnets sansemotoriske udvikling igennem leg, sanser og tumleri og hjælpemidler som tørklæder, instrumenter, faldskærme, sansebolde og kuglebassin. Her er der ro, rummelighed og nærvær og fokus på børn og forældre. I sanseværkstedet får du mulighed for at styrke dit bånd med dit barn og få kvalitetstid.

Til tumlastik tilmelder du dig, et forløb på 5-6 ugers forløb, hvor man mødes en fast ugedag med 45 minutters varighed. I mødes i Højby Sundhedscenter eller Behandlercentrum og er inddelt i to aldersgrupper. (2-5 mdr og 5-12 mdr).

Se mere på deres hjemmeside. 

2. Babysvømning – Aqua-baby

Barsel
Foto: Aqua-babys facebookside.

Du kan også starte til babysvømning med dit barn. I Odense har du både muligheden for at starte i Højme og Bolbro svømmehal. Her har du og dit barn muligheden for at møde andre, som også går til svømning, og se din baby udvikle nye færdigheder.

Her har du mulighed for at starte på et begynder- eller fortsætterhold – alt efter hvad der passer til dig og dit barn.

Adresser:

Højme svømmehal: Højmevænget 2B, 5250 Odense SV.

Bolbro Svømmehal: Middelfartvej 180, 5200 Odense V.

Se mere her. 

3. Børneloppen Odense – Genbrugsshopping

Barsel
Foto: Børneloppens facebookside.

Tag på genbrugsshopping i Børneloppen i Odense. Her er der hele 231 indendørs stande med brugt børnetøj og børnetilbehør, hvor du kan købe alt fra tøj, legetøj og til barnevogne. Hvis du også selv ønsker at få tømt ud derhjemme, kan du også selv købe en stand.

I Børneloppen i Odense har du alletiders chance for, at sparer penge på børnetøj – som småbørnene alligevel hurtigt vokser fra.

Adresse:  Blangstedgårdsvej 3-5, 5220 Odense

Åbningstider: Mandag – Fredag 10-18 + Lørdag – Søndag 10-17

Læs mere på deres hjemmeside. 

4. Babybio – Nordisk biograf i Odense

Barse i odense
Foto: Babybio i Nordisk biograf

Forkæl dig selv med en tur i biografen. Nordisk biograf tilbyder nemlig nybagte forældre ind til en særlig tilpasset biografstilling, hvor man kan have sin baby gratis med. Her vises der aktuelle film med dæmpet belysning og lavere lydniveau – alt sammen for at skabe en god oplevelse for dig på barsel. I biografen tages der hensyn til dit barn, og derudover er der også gjort plads til, at du kan stille din barnevogn uden for salen.

Bestil billet til deres forstillinger her. 

5. Babycafé i Odense – Små Stjernestunder

Barselsaktiviteter
Foto: Små stjernestunders hjemmeside.

som nybagt forældre trænger man en gang i mellem til at komme lidt ud – men, så opstår problemet, at det ofte kan være besværligt at have sit nybagte barn med. Det har Caféen Små Sjernestunder taget højde for. Her er der både plads til forældre og børn.

Her er der nemlig plads til larm, leg, skrig, grin og amning, imens der nydes en kaffe med kage eller boller til.

Små Stjernestunder er indrettet med rutsjebane og andre legefaciliteter, stort puslerum og tumlesal til børnene.

Adresse: Carl Nielsens kvarter 47, 5000 Odense c. 

Åbningstider: Man – Lør: kl. 9.00 – 17.30.

Tjek deres hjemmeside ud for mere information. 

6. Legestue – Sankt Hans kirke

Barsel
Foto: Sank Hans kirken

Tilbring tid i Sankt Hans kirke under din barsel, hvor der synges salmer og sange for de små. Derudover sættes der også tid af til at børn fra 0-5 år kan lege i kirkens legestue.

Her kan man gratis deltage, hver torsdag kl. 10:00-12:00 i kirken, hvor der serveres kaffe/the/saft og brød.

Adresse: Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C.

Se mere på kirkens hjemmeside. 

7. Ammerum – All About Kids

Barsel
Foto: All About Kids.

I All About Kids har de i butikken lavet et ammerum til de børn og forældre, som har brug for en pause fra shoppeturen. All About Kids sælger nordisk inspireret børneinteriør og legetøj fra 0-6 år.

Se mere på deres hjemmeside.

8. Babymassage – Klinik Braskov

Barsel
Foto: Klinik Braskov.

Babymassage styrker blandt andet trivselen, kontakten mellem barnet og forældre og barnets kopsbevidsthed. Fordelene er mange for at starte til babymassage. Babymassage har fokus på ro og nærvær og masserer blidt din baby.

Du kan feks. starte hos klinik Braskov, hvor du både kan starte i individuel- eller gruppebehandling. Du har også mulighed for at få en jordmoder ud til jeres mødregruppe. det varer i 2 timer, hvor ca. 1 time bliver brugt til at massere, og derfor er der taget hensyn til amning, skiftning, pludren, og, hvad der derudover ellers er brug for.

Læs mere, eller book et forløb her. 

 

9. SpædbarnsMotorik – Sansemotorik Odense 

Barsel
Foto: Sansemotoriks instergramprofil.

Sansemotorik tilbyder blandt andet også hold med zoneterapi for de små.

Her kan du og dit barn under barslen starte på et hold af 4, når barnet er mellem 3-12 måneder. På holdet får du viden om babys sansesystem og træner barnets motorik og sanser.

Her er sansestimulering i fokus igennem lege. aktiviteter, hygge og nærvær, som alt sammen styrker babys udvikling.

Adresse: Lumbyvej 30a, Odense.

Book et forløb her. 

10. Yoga – Nordisk Yoga

Yoga.
Foto: Nordisk Yogas hjemmeside.

Efter man er blevet forældre, kan man i den grad have brug for at kunne, koble af og komme helt ned i kroppen.

Det får du muligheden for hos Nordisk Yoga, hvor du kan booke dig ind på en af deres hold. De har specieldesignet hold til dig som enten er gravid, har brug for efterfødselstræning eller tid og fokus til baby og barsel. Gør noget godt for dig selv og start til yoga.

Adresser: Tolderlundsvej 7 el. Buchwaldsgade 35, 5000 Odense c.

Besøg deres hjemmeside her. 

11. Zoologisk have i Odense – Ud og se på dyr

Barselsaktiviteter
Foto: Zoologisk have i odenses facebookside.

Zoologisk have byder på spændende dyr og flotte omgivelser. Tag gratis dit barn under 3 år med ud, og se på dyr. Her kan du nemt komme rundt med barnevogn og nyde de lækre faciliteter.

Adresse: Søndre Blvd. 306, 5000 Odense C

Åbningstider: Alle dage fra 09-20.

Se mere på deres hjemmeside. 

12. Lær din baby de første tegn (0-12 mdr) – Tegn til baby

Barsel
Foto: Tegn til babys facebookside.

opstart et forløb hos Tegn Til Baby, hvor du kan lære at kommunikere med din baby, før der er sprog og lærer selv at forstå og reagere på din babys første tegn og behov. Det sker igennem lege og aktiviteter med tegn, som styrker barnets kognitive udvikling. Prøv holdtræning på 6 gange af 60 minutter, og lær over 100 tegn.

Se mere på deres facebookside.

13. Babyfotografering – Nikolaj Grundtvig

Fotografering af nyfødte
Foto: Newborns hjemmeside

Forevig dit barselsøjeblik med nogle gode og professionelle billeder af dig og din baby. Det kan du fx gøre hos Newborn, hvor fotograf Nikolaj Grundtvig er ekspert i at tage gode billeder af de små.

Se billeder eller book fotografering her. 

14. Musikskole for de yngste

barsel
Foto: Musikskolen i Odense.

Som de fleste kender, kan særlige sange få en til at slappe af og skabe glæde. På samme vis har musik også stor indvirkning på din baby, og derfor er det en aktivitet, som klart kan anbefales under barslen.

Musikskolen i Odense tilbyder et forløb, hvor man, hver anden lørdag 8 gange mødes til musikalsk legestue, for at styrke babys høresans og motorik.

Se mere om tilbudet her. 

I samme kategori

Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense
date ideer odense
Sportsbarer - The Old Irish Pub

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Nyt hotel i Odense
Nye spisesteder i Odense
Hvor skal man spise i Odense?

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail