Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Burgerguide: Her er vores bud på de 19 bedste burgere i Odense

Er du burgerentusiast, og bestræber du dig på at finde den bedste burger i Odense, eller ønsker du blot at søge inspiration, til hvor den næste frokost med familien skal nydes? Læn dig bare tilbage og læs med her – vi har nemlig listet 18 af byens bedste burgersteder!

Skal du have morgenmad i Odense? Se også vores guide til brunch i Odense.

1. Burger Anarchy – Gourmetburgere i Odense

Burgers fra Anarchy
Foto: Anarchy

Burger Anarchy topper listen over bedste burgere i Odense. Her kan du få en udsøgt gourmetburger, som du med garanti ikke har smagt før. F.eks. kan du her få den slags burger, hvor barbeque dressingen har smagsnuancer af solbær. Du finder Burger Anarchy i storms pakkehus, hvor der også er et hav af andre eksotiske retter.

Adresse: Seebladsgade 21, 5000 Odense C (Storms Pakhus)
Læs mere på Burger Anarchys hjemmeside.

2. Proud Mary Pub – Alsidig pub i hjertet af Odense

Burgers i Odense
Foto: Proud Mary

Proud Mary er en alsidig pub midt i hjertet af Odense. Deres burgermenu et must-try for enhver, der elsker burgere. Briochebollen og de hjemmelavede Proud mayo´s tilføjer en unik touch til hver burger på menuen.

Adresse: Vestergade 68, 5000 Odense C
Læs mere på: Proud Mary Pub

3. Café Kræz – Et bredt menukort

Burgers fra kræz
Foto: Kræz

I hjertet af Odense er den populære café Kræz samlingspunktet for odenseanere. På Kræz kan du blandt andet sætte tænderne i en saftig kræz-burger, med sprøde pommes frites til.

Kræz når et stort spektrum, da de serverer dig alt fra burgere til salat og rib eye. Hvis ikke alle i selvskabet er til burgere, så er café kræz uden tvivl stedet.

Adresse: Gråbrødre Plads 6, 5000 Odense c

Læs mere på Café Kræz hjemmeside. 

4. MASH – Kvalitetsburgere

Burgers i Odense
Foto: Mash

MASH er en restaurant, der klart afspejler et menukort, der er lavet med inspiration fra det amerikanske køkken. Derfor er det heller ikke underligt, at de er gode til at lave burgere. Prøv en MASH-burger med bacon, ost og chili fries og vi lover dig, at det ikke er sidste gang, du har sat dine ben i restauranten.

Adresse: Vestergade 11, 5000 Odense C
Læs mere på MASH’ hjemmeside.

5. Chicago Burger – Burger i Odense med amerikansk stil

Cicago Burgers
Foto: Chicago Burgers

Chicago Burger er blevet kåret til Fyens bedste burger, og deres burgere ligger naturligvis også på listen over vores favoritter. Burgerstedet er desuden at finde flere steder i Odense.

Adresser:

Dalum: Dalumvej 35b, 5250 Odense SV
Odense Havn: Buchwaldsgade 11, 5000 Odense C
Korup: Åbakkevej 69, 5210 Odense NV

Bolbro: Middelfartvej 135, 5200 Odense V

Læs mere på Chicago Burgers hjemmeside.

6. Froggy’s – Lækker caféburger

Froggies
Foto: Froggys

Hos den hyggelige café Froggys emner der af liv både om dagen og om aftenen. Her er plads til alle anledninger. Hvad end det gælder den helt store familiemiddag eller en tur ud med vennerne.

Her får du lækre burgere til enhver smag, da de både har den klassiske oksekødsburger, en vegetarisk og en med Fish´n chips.

7. Burger Shack – Velsmagende burgere i Odense

Burger i odense
Foto: Shack

Hvis du søger en stemningsfyldt træhytte, hvor du kan få velsmagende burgere med brændemærket logo på briochebollen, så er Burger Shack måske noget for dig? Kort sagt kan du her få en god amerikansk burger, hvor der er lagt vægt på bæredygtighed.

Prisniveau: 109 kroner for en burger menu
Adresse: Vintapperstræde 6, 5000 Odense C
Website: Burgershack.dk

8. Eydes – Lækker restaurant for hele familien

Edyes burgers
Foto: Eydyes

Endnu en anbefaling fra burgerguiden er Caféen Eydes, der ligger placeret i hjertet af Odense. Her bliver der ikke gået på kompromis med råvarerne. Vælg mellem én af deres fire burgere som du kan nyde i moderne omgivelser.

Adresse: Kongensgade 31a,​ 5000 Odense C.
Læs mere på Eydes hjemmeside.

9. Café Korn – Eksotiske og æstetiske burgere

Odense Burger
Foto: Café Korn

Kædecafén Korn, har 6 forskellige burgere du kan vælge imellem. Her har du både mulighed for at vælge alt fra klassiske burgere til mere eksotiske med enten Wagyukød, Quinoabøf eller falaffel. Til alle burgere serveres der pommes frites al libitum, som er toppet med persillesalt og dib. Alle burgere er som alt andet mad fra Café Corn. Meget æstetisk!

Adresse: Kongensgade 40, 5000 Odense

Læs mere på Café korns hjemmeside 

10.The Burger Concept – En god klassisk burger

Odense Burger
Foto: The Burger Concept

The Burger Concept ligger efterhånden placeret en lang række steder i Jylland og nu også på Fyn, så derfor skal den selvfølgelig med i vores burgerguide i Odense. De tilbyder et koncept, hvor du kan vælge blandt mange af deres saftige burgere og nyde tilhørende fritter med en god milkshake. The Burger Concept ligger midt i Rosengårdscenret og er et perfekt pitstop til, når du bliver sulten på shoppeturen.

Adresse: Ørbækvej 75, 5220 Odense
Læs mere på The Burger Concepts hjemmeside.

11. The Burger – Lækre burgere til en god pris

Burgers i odense
Foto: The Burger

Hos The Burger kan du finde en lang række burgere på menukortet, og de tilbyder derfor noget til enhver smag. Derudover kan du endda få en burger, til en fair pris, uden at gå på kompromis med råvarerne.

Adresse: Vestergade 55, 5000 Odense C
Læs mere på The Burgers hjemmeside.

12. Café Mauritz – Skibhuskvarterets bud på den bedste burger

Burgers i Odense
Foto fra Café Mauritz hjemmeside.

I Skibhuskvarteret ligger Café Mauritz, som efterhånden har en længere historie i Odense, der daterer tilbage til 2002. I hyggelige og afslappende omgivelser kan du nyde en god, solid burger med valgfrit tilbehør og en valgfri dip. Prøv fx. deres burger med bøf bearnaise.

Adresse: Skibhusvej 96, 5000 Odense C
Læs mere på Café Mauritz’ hjemmeside.

13. Café Skt. Gertruds – Klassisk og fornemt

Café Skt. Gertruds
Foto: Café Skt. Gertruds

Et af de sikre valg, når det kommer til vores burgerguide, er at vælge en af de mere klassiske caféburgere. Hos Gertruds får du en burger med råvarer i topklasse, som kan nydes i franskinspirerede omgivelser.

Adresse: Jernbanegade 8, 5000 Odense C
Læs mere på Café Skt. Gertruds hjemmeside.

14. Carls Jr. – God saftig burger, hvis du er på farten

odense burger
Foto: Carls Jr.

Vil du spise burger på ægte amerikansk maner, skal du prøve en burger hos fastfoodkæden Carls Jr., som er er at finde ved indgangen til Bilka. Hvis du køber en sodavand med til din burger, kan du ovenikøbet fylde den op lige så mange gange du har lyst – her er nemlig gratis refill.

Adresse: Niels Bohrs Alle 150, 5230 Odense M
Læs mere på Carls Jr.’s hjemmeside.

15. Ryan’s Street Kitchen – Burger med et smagfuldt twist

Burgers i Odense
Foto: Ryan’s Street Kitchen

Ønsker du en snasket, saftig og virkelig velsmagende burger? Så skal du besøge Ryan’s Street Kitchen som serverer klassiske burgere med finurlige og smagfulde twists. Du finder Ryan’s Street Kitchen tæt på Fisketorvet i hjertet af Odense.

Adresse: Fisketorvet 12, 5000 Odense C.
Du kan se det fulde menukort her.

Leder du efter nem aftensmad, så læs også vores tips til take away i Odense.

16. Joey’s Burger – Budgetvenlige grillbrugere

Foto: Joey´s burger

Hos Joey´s Burger går du ikke sulten hjem. Her kan du vælge imellem 14 forskellige lækre grillbrugere. Joey´s Burger er en perfekt kur mod tømmermænd, eller, til hvis du bare har lyst til en lækker burger med god smag.

Derudover er det også en fordel at Joey´s burger også er budget venlig.

Adresse: Hjallesevej 20, 5000 Odense

Bestil mad fra deres hjemmeside her. 

17. Hafla Burgers & Shakes – Lidt lækkert at spise og drikke

Burger Odense
Foto: Hafle burgers & Shakes

Tæt på banegården finder du Hafla Burgers & Shakes som tilbyder billige saftige burgere til dig der er sulten. Her kan du ved siden af også bestille de lækreste shakes til. Prøv fx. en Escobar shake med vaniljeis, oreo, bounty og chokoladesause. De har et stort udvalg af forskellige burgere og rammer derfor med sikkerhed enhver smag.

Adresse: Østre Stationsvej 6, 5000 Odense

Se mere på deres facebookside. 

18. Madklubben – Luksuriøse burger på menuen

Madklubben Burger
Foto: Madklubben

Er du til en mere til en luksuriøs burger?

Så er madklubben lige stedet for dig. Her kan du nemlig bestille “klubbens burger” der består af: Bøf fra gramboggaard, salat, pickels, burgerdressing, rødlæg og chedar. Burgeren serveres med sprøde pommes frits som kan dyppes i bearnaise mayo. Kan man næsten modstå det?

Adresse: Jernbanegade 4,5000 Odense C, Danmark

Se deres fulde menu, eller book bord her.

19. Bull – Burgere der er tilpasset din smag

Bull Burgers
Foto: Bull Burger

Skal det være nemt, hurtigt og lækkert, kan Bull Burgers klart anbefales. De tilbyder store saftige burgere, i et stort udvalg af råvare. Du kan tilmeld selv vælge, om du vil have din burgerbolle med hvidt eller groft brød. Bull tilbyder både klassiske burgere, men kan også lave dig en flæskestegsburger eller en med Pulled pork. Du har både mulighed for at spise din mad i restaurenten, eller at tage den med på farten.

Adresse: Middelfartvej 9 E, 5000 Odense

Se menukort via deres hjemmeside. 

 

 

I samme kategori

GoMonkey Odense
Bryllupslokationer Fyn
Nyt hotel i Odense
Forestillinger Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Bryllupslokationer Fyn
Kreamarked Vintapperstræde
GoMonkey Odense
Natklubber i Odense

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail